Jeg har både snakket om køb af følgere på Instagram, hvordan jeg redigerer mine billeder på Instagram, hvilke apps jeg bruger til redigering, hvem jeg følger på Instagram samt hvilke ændringer jeg vil foreslå til Instagram. Nu skal det dog handle om 3 gode tips til, hvordan man kan bruge Instagram til at finde ny inspiration. Det gør I sikkert allerede, men jeg har her den seneste måned åbnet mig op for at følge 'random' mennekser, som jeg ikke har noget tilhørsforhold til, andet end jeg synes, at de er pisse seje, sjove, inspirerende, smukke osv. Normalt havde jeg en tendens til kun, at følge folk jeg kender, samarbejdspartnere eller inspirerende bloggere. Men når man kommer lidt dybere i 'almindelige menneskers' feed, så findes der virkelig mange seje piger, der hverken er bloggere, stylister, modeller, promotere eller har andre fancy titler. Og dém er jeg begyndt at følge nogle flere af. Jeg tippede om 5 af dem i dette indlæg, og nu vil jeg fortælle, hvordan jeg har fundet dem.

Læs også: Hey, Instagram! Jeg har en idé

UDFORSK
Brug udforsk til at finde nye profiler og inspirerende mennesker. Jeg sidder i timevis og scroller ned i min udforsk for at finde nye billeder, jeg kan gemme, nye profiler jeg kan følge og ny inspiration til idéer osv. Når man har rullet langt nok ned, eller hvis feedet er kedeligt, så kan man bare opdatere siden, og så dukker der 1000 nye billeder op, og så kan man lave samme mølle. Jeg er begyndt at følge vildt mange nye profiler og har liket billeder derudaf, efter jeg begyndte at stalke via Udforsk.

BIG BROTHER
Internettet er et pisse skræmmende sted. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange private informationer om mig selv, som man over tid kommer til at dele på nettet. Alt fra adresse, CPR-nr, kontonr. m.m. til personlige holdninger, familieliv, ting man har gjort, billeder osv. Det er virkelig skræmmende. Men samtidig også fascinerende. For det er netop denne teknik der gør, at internettet er så vid- og forunderlig. Når man agerer rundt på internettet, så er der nogle algoritmer, robotter, cookies osv., der opsamler al den information omkring din adfærd, som de kan. Disse informationer afspejles eksplicit i de bannere, der kommer frem overalt, baseret vores søgninger og adfærd på nettet. Men disse algoritmer bestemmer også - udfra selvsamme adfærd - hvad vi skal eksponereres for. Herunder hvilke profiler vi skal finde på Instagram under Udforsk-siden osv. Så hvis man liker mange børnebilleder, så vil der begynde at dukke flere og flere børnerelaterede billeder og profiler op, fordi algoritmerne tror, at det er noget, der interesserer dig, hvorfor man 'også lige kan tjekke dem her ud'.

Derfor er mit tip, at I skal like og kommentere de ting, som I finder inspirerende, for på den måde vil I blive eksponereret for endnu mere af den slags. I skal ikke være bange for at miste jeres coolness og arrogance ved at like og kommentere et billede i ny og næ. Jeg er ikke nærig med likes og kommentarer, fordi jeg selv værdsætter, når jeg får det retur. Det vil gøre den anden person glad, og det vil samtidig hjælpe dig til at nå en bredere målgruppe indenfor samme interesser. Smart, ikk?

Læs også: 5 seje piger I ikke kendte på Instagram

RELATEREDE PROFILER
På stort set alle instagramprofiler vil du kunne finde relaterede profiler. Der er sådan en lille pil oppe ved siden af følg/følger knappen inde på folks profiler, og hvis man trykker på den, så kommer Instagram frem med ca. 20 profiler, der minder om den, som man er inde på. Så hvis du nu synes, at jeg har en super fed profil, så kan du klikke på pilen inde på min profil og se, hvilken andre personer der er relateret til mig og minder om mig. På den måde kan man også snuse sig frem til nye profiler baseret på de profiler, man finder inspirerende i forvejen. Nogle gange rammer den helt ved siden af, men ofte er det mega spot on, og så man kan nærmest ikke stoppe igen, fordi man bliver ved med at trykke på pilen inde på nye profiler. Haha.

Nu er der ikke andet tilbage, end at I hopper ind på Instagram og surfer rundt og finder en masse inspirerende profiler, der kan gøre jeres liv sjovere på Instagram.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

LÆS OGSÅ

@frederikkeegel