NERJA

DIY: BORD + SENG AF PALLER

1231095_10201597719282905_311412997_n 1234249_10201597720162927_1394759001_n IMG_0398 IMG_0410IMG_0399 IMG_0392 IMG_0388 IMG_0415IMG_0419 IMG_0422 IMG_0421

Et par billeder fra processen med vores gør-det-selv-seng af paller. Så snart sengen er kommet på plads i lejligheden og har fået madras, dyner og puder, så skal jeg nok smide nogle lækre, inspirerende billeder op til jer. Jeg glæder mig sådan til, at vi får nøglen og kan komme i gang med at nusse om lejligheden og indretningen.

Her er en kort og overordnet fremgangsmåde på at lave en seng selv:

1. Anskaf dig pallerne og de nødvendig værktøjer; maling, pensler, bukke, sandpapir, plastikposer. Vi har valgt at vores seng skal ligge dobbelt, så den bliver lidt højere at lægge sig i. Vi har i alt brugt 8 paller. Husk at måle din madras, så du er sikker på, at den kan være inden for pallerne.

2. Jeg har brugt ca. 5L maling på omridset af vores seng. Jeg har valgt ikke at male alle/hele pallen hvide, da det ville kræve en ekstra spand maling og et par ekstra dage, og så fandt jeg det ikke nødvendigt at male alt eftersom madrassen næsten dækker pallerne helt alligevel – dvs. jeg har malet mere end rigeligt allerede nu. Jeg har brugt ca. 2 dage og 5L maling på at male ca. halvdelen af pallerne (se sidste billede) et par gange, så farven er god hvid.

3. Inden jeg malede pallerne, sørgede jeg for at pudse dem godt og grundigt med sandpapir, så vi ikke ville komme til at ridse eller skære os på dem – ligeledes så vi ikke slider hul på madrassen eller gulvet. Vi har derudover tænkt os at lægge en plade under madrassen, så den ikke folder sig ned mellem pallerne, men det tager vi hen af vejen, når vi lige får at se, om det hele fungere.

4. Wupti, du er har faktisk lavet dig selv en ny seng. Dertil har jeg også lavet et sengebord, så man kan sidde med sin computer, et blad, en tår at drikke eller få den fineste morgenmad på sengen (se andensidste billede) Smart, ikk? 😉

Det var min mor, der skaffede pallerne til os, og begge mine forældre, der har hjulpet med at skære til og hamre søm i, så pallerne er holdbare. Jeg har selv stået for at slibe og male det hele flere gange, så det ikke laver ridser i madras eller gulv. Det tog sin tid og krævede tålmodighed med malingen, men jeg er så glad for det endelige resultat, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få den op i lejligheden og i brug.

Jeg har allerede et nyt gør-det-selv-projekt i tankerne som skal være vores nye spisebord – det skal I selvfølgelig nok også få lov at se mere til, når/hvis det bliver aktuelt. 😀

Men hvad synes I om senge-projektet indtil videre? Tror I, at det holder? 😉 Kryds lige fingre, tak!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NERJA