LEATHER SKIRT, SNEAKS & FUR

10 FACTS FRA MIN MOR OG SØSTER


Hej kæreste læsere. Som I nok ved, så har jeg tilbragt weekenden hjemme hos mine forældre på Fyn med Mark, min storesøster og hende kæreste. Det har været en super hyggelig weekend med en masse sjove aktiviteter, men det gav selvfølgelig også anledning til en masse hygge, snak og historier fra gamle dage. Af selvsamme årsager tænkte jeg, at det kunne være sjovt for jer at få lidt sjove historier og facts om mig fra nogle personer, der er mig meget tæt og har kendt mig hele livet. Jeg allierede mig derfor med min mor og søster, mens mændende fik en øl og tændte bål udenfor i går aftes. Haha. Jeg håber, at I synes om dem. Jeg må indrømme, at det er lidt grænseoverskridende, at andre skal komme med udtalelser på mine vegne. 😉 But here goes:

1. Frederikke er en krudtugle. Hun har altid været familiens ballademager og fartbølle, hvorfor det også er hende, vi har tilbragt mest tid på skadestuen med. Bl.a. med en brække arm, kæmpe bule i panden, brækket næste, åbent brud i øjenbrynet, flækket læbe og ødelagt korsbånd. 2. Da Frederikke var lille, var hun bange for at sove alene, så hver morgen startede hun dagen med at spørge sine søstre: “Hvem vil sove sammen i aften?” 3. Frederikke sover altid med et stykke af sin dyne mellem sine tæer. 4.  Som 12-årig mente Frederikke ikke, at det var en god idé at tjene penge – hun skulle jo ikke bruge nogle, når hun havde mor og far. Efter sin første lønseddel gik der dog sport i den, og hun har efterfølgende sparet op hver måned siden. 5. Frederikke blev som 14-årig sat til at tømme vaskemaskinen og hænge tøjet op. I stedet tømte hun tørretumbleren og hængte det tørre tøj op, mens det våde lå i vaskemaskinen, indtil mor kom hjem. Hun har aldrig været til det huslige. 6. En af Frederikkes livretter er mors hjemmelavet øllebrød. 7. Grundet Frederikkes indre legebarn har hun altid været god til børn og er favoritten hos vores små fætre. 8. Da Frederikke var yngre, gik hun mere op i kvantitet end kvalitet. Hun ville hellere have 10 ting fra H&M end 1 ting fra Acne. Hun skulle jo have så meget som muligt for pengene. I dag kan man roligt sige, at hun er til begge dele. 9. Frederikke gik sit første modeshow som 4-årig. 10. Frederikke både snakker i søvne, fortæller gode historier, skærer tænder og smasker. Ikke altid en fornøjelse at sove ved siden af. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEATHER SKIRT, SNEAKS & FUR