24. DECEMBER: VIND EYELASH EXTENSIONS

VI ER FLYTTET IND + STATUS

 

 Hej mine kære læsere. Godt nytår! Jeg håber, at I er kommet rigtig godt ind i 2016, og at I havde en fest i torsdags. Dét kan jeg love jer for, at jeg havde! Mark og jeg tilbragte 3 dage i Hamborg i selskab med en masse venner, som vi også sprang ind i det nye år med, og det var sådan nogle skønne dage på trods af flytte- og eksamensstress. Nok en af de bedste nytår, hvis jeg skal være ærlig. 🙂

I dag vil jeg lige komme med en opdatering på, hvordan tingene står til samt en forklaring på stilheden på bloggen. Status er lige nu, at MARK OG JEG ER OFFICIELT FLYTTET IND I DEN NYE LEJLIGHED! F*CK, det er fedt! Jeg elsker at vågne op til den udsigt og følelsen af, at det er helt mit eget, selvom det er ét stort flyttekaos, og vi slet ikke er færdige med hverken køkken eller badeværelse. Haha. Vi har slet ikke noget køkken, så vi lever af rugbrød og take-away. Godt mit nytårsforsæt ikke var at holde den sunde linje. 😉 Derudover har vi heller ikke noget internet eller tv, og vi har kun 2 lamper, så vi føler os lidt som huleboer. Haha, men det er skønt! Vi gør det hyggeligt med stearinglys og nyder udsigten, som I ser på billedet.

Stilheden her på bloggen skyldes også, at jeg har ualmindeligt travlt i øjeblikket. I morgen afleverer jeg min første ud af tre eksamener. Jeg har skrevet en rigtig tung eksamensopgave her i december, som har hængt mig langt ud af halsen, mens jeg har skulle renovere ny lejlighed, male og rengøre gammel lejlighed, flytte, holde jul på Fyn og nytår i Hamborg, men jeg er blevet færdig og klar til at aflevere i morgen! Yesh! Dog venter der sig en ny 48-timers eksamen allerede igen i morgen fra kl. 12, som jeg skal aflevere på onsdag, og derefter skal jeg læse op til min sidste eksamen d. 13, så jeg har ikke fri endnu. Alting er dog lidt nemmere, når vi nu er faldet lidt på plads herhjemme. På tirsdag kommer der internet, så der burde jeg være tilbage på bloggen ordentlig igen. Lige nu sidder jeg og bruger net fra min telefon, men dataen ryger fandme hurtigt. Tænk at man kan være så hjælpeløs uden internet. 😉

Nå, men det var lige en opdatering herfra. Der skal nok komme et indlæg med lidt billeder fra jul, julegaver og nytår, og så er jeg snart rigtig tilbage på bloggen. Jeg glæder mig, for jeg savner det og jer! PS: der kommer snart de første billeder af lejligheden, inden vi renoverede den, så I kan følge med i hele udviklingen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24. DECEMBER: VIND EYELASH EXTENSIONS