10 GODE TING VED VORES NYE EJERLEJLIGHED

1. KLASSE, MØDE I JYLLAND OG AFLYSTE TOGE

12675261_10208339534544073_599401121_oAFFILIATE: QUAY SOLBRILLER (her) | ASOS SWEATSHIRT (her) | VILA BOMBERJAKKE (her) | SPONSORERET AF ASOS

Godaften guys. Hermed en lille opdatering fra toget, der netop er stoppet i Randers. Flora – min chef, der er produktudvikler og ejer af XELLENCE – og jeg har i dag været en smuttur i Jylland. Eller en smuttur kan man vidst ikke kalde det, for vi har været afsted siden kl. 7 i morges og er kun ca. halvvejs hjemme. Vi har været til et super spændende møde med en potentiel forhandler i Frederikshavn, og mødet gik bare så godt. Hvis aftalen går hjem, hvilket alt tyder på, så er det vores første forhandler, som XELLENCE skal ind hos. Ih, hvor er det spændende. Jeg krydser så meget fingre for, at det lykkes. Vi har været på markedet i 3 måneder og har fået den vildeste start, så nu er det på tide, at vi også kommer ud til nogle forhandlere, så vi kan komme ud på nogle hylder og stå og pynte rundt i hele Danmark. Det glæder vi os til!

Bossen og jeg har haft en super hyggelig dag i det jyske, men vi er – surprise – ikke helt tilfredse med DSB, som vi har rejst med. Turen herover gik som smurt, og vi fik lækre rundtstykker og kaffe til morgenmad, eftersom Flora havde flottet sig og købt 1. klasse billetter, så vi kunne arbejde på den 5,5 timers lange tur. Turen hjem har dog været mindre bekvem trods de flotte billetter. Vores første tog var aflyst, så vi besluttede at gå en tur i Frederikshavn by og spise noget frokost for at slå de 2,5 times ventetid ihjel. På vejen tilbage joker vi med, at toget sikkert er aflyst, når vi kommer derned… Det skulle vi aldrig have gjort. Ganske rigtigt, så er toget aflyst. Der er dog sat togbusser ind, og vi bliver guidet hen til dem og kommer afsted. Fint, fint, tænker vi. Først griner vi lidt af hele situationen og synes, at det er lidt komisk, at vi nu sidder i en skolebus med utætte døre og ikke-eksisterende fjedre, når vi har betalt for 1. klasse, men så falder vi i snak med nabosædet, der fortæller, at vi er på vej til Vrå. Vrå? Hvor fanden er Vrå? Og prøv lige at udtale det?! Det viser sig så, at vi er blevet guidet ud i en bus, der kører HELT over til Hjørring (altså på tværs af landet) for at smide os af, så vi kan tage et tog ned til Aalborg for at skifte til toget til København. En tur på ekstra 2 timer.. Amen for helvede. Nu er vi endelig kommet i det rette tog og har kursen mod København, men vi er godt trætte af DSB. Og generelt bare trætte. Så nu glæder vi os virkelig til at være hjemme. Skærmen siger, at vi er på hovedbanen 01.20. Så deeeeet..

PS: Ovenstående billede er fra en skøn gåtur i går, hvor jeg for første gang var ude og lufte mine nye solbriller fra Quay. Jeg har netop købt 3 par, og jeg er sååå glad for dem!

4 kommentarer

  • Line Amalie

    Åhhh Gud hvor kommer det her bare ikke bag på mig 😁. Jeg har selv pendlet i 3 år hjørring – Aalborg , Ålborg – Randers , Ålborg – Århus. Derudover kørte jeg hver uge i 3. Mdr. Fra hjørring til Kbh. Og jeg kan fortælle at på ca. Hver 2. Togtur (eller mere) var der problemer. Aflyste tog, ventetid, ventetid, togbusser, ingen pladser, folk der fra Brønderslev ikke kunne komme med toget, da det var overfyldt. Toge så overfyldt, at folk må stå på gangene og i indgangen. Har til og med oplevet at få måtte stå på toilettet (altså da det virkede og ikke var aflåst – heeele vejen fra Nordjylland til Kbh).
    En af de “sjoveste” gange var, da vi over højtaleren blev bedt om at tage vores bagage og gå op i den forreste togvogn – hurtigt.. Hvorefter de, når man er på vej derop, igen siger at vi bare kan gå tilbage. Og efter vi har sat os igen, siger de at vi skal skynde os UDEN bagage at gå forrest i toget…. Og her lugter vi røg… Hmmmm. Afsted med os igen… Frem og tilbage frem og tilbage og så til sidst blive smidt af på en station på Sjælland hvor vi fik afvide at vi bare skulle tage et s-tog…. Som nordjyde men kun 2 forskellige tig, aner jeg ikke så meget om s-tog, andre tog stationer osv.
    Ak og ve DSB

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hold da op! Du har godt nok gså været uheldig med din transport. Jeg pendler til Slagelse, hvor jeg studerer, og det går heldigvis fejlfrit oftere end der er forsinkelser, men det hænder da ret ofte.. Det er træls!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op -sikke en tur! Men det lyder godt at jeres møde var så vellykket ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Vores møde kunne ikke have gået bedre, så det var (næsten) det værd! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 GODE TING VED VORES NYE EJERLEJLIGHED