UDSALG PÅ THE BALM MAKE-UP

10 GODE TING VED VORES NYE EJERLEJLIGHED

IMG_6091 copy IMG_6095 IMG_6097 IMG_6101

AFFILIAE: SØSTRENE GRENE BORD | LYNGY VASE | IKEA PLANTE | IKEA DUFTLYS | IPHONE 6S PLUS

Da jeg tilbage i 2013 rev rødderne op hjemme i lille Faaborg og flyttede ind i kærlighedshyblen på Østerbro med Mark, var jeg yderst begejstret, forelsket og tilfreds med vores klassiske Københavner-lejlighed, der var et scoop. Vi skulle lede i godt og vel 1,5 måned, inden min søster satte os i kontakt med vores udlejer, og inden vi havde set os om, var lejligheden vores, og vi var på vej mod et nyt skridt i vores forhold. Lejligheden lå på 3. sal, var en to-værelses på 57 kvm, kostede 5500kr om måneden inkl. forbrug, havde et lille, men fint badeværelse, et lille køkken, en forholdsvis stor stue og et fint soveværelse. Alt i alt en super lejlighed – især som ens første. Jeg ved nu, at vi var utrolig heldige. Det er ikke nemt at finde lejlighed. Især ikke lejelejlighed med de privilegier.

Den første tid gik med romantiske drillerier, overnatning på gulvet i stuen og nye, ukendte smådiskussioner om indretningen. Jeg havde en klar idé om, hvordan det skulle se ud med paller under sengen, træ-mælkekasser i stuen, trælysestager over det hele osv. You get the point. Mark lod mig mere eller mindre bestemme det hele. Mest fordi det var min første gang med at flytte, men også fordi han godt vidste, at jeg ville få det indført på en eller anden måde alligvel. Og så var han nok så strategisk, at han godt vidste, jeg på et tidspunkt selv ville indse, hvor tudegrimt det var, og så kunne han få lov at byde ind. Og det gjorde jeg. Hold kæft, hvor var det grimt. Og hold kæft, hvor har jeg en tålmodig mand. Jeg ved bedre nu. Tror jeg. Det siger Mark. Og min mor. Og mine søstre. Så det stoler jeg på. Det kunne næsten også kun blive bedre.

Nu har vi så valgt at skifte den lille leje-Københavner-lejlighed ud med en helt ny ejerlejlighed, som vi selv har istandsat. Huslejen er steget derefter, men hvis jeg sammenligner de to med hinanden, så er der altså mange fordele ved den nye lejlighed og ved at eje noget selv. Der er dog også et par ulemper ved at eje noget selv. Jeg har i dette indlæg samlet de gode ting ved at eje en ny lejlighed:

1. Vi bestemmer helt selv lejlighedens inventar, herunder køkken, badeværelse, skabe, farver på væggene etc. uden at skulle tænke over, at det skal tilbage til overtagelsestilstanden. 2. Der lugter ikke af kloak på badeværelset, fordi viceværten ikke kan finde ud af at fikse det. Nu skal vi bare hoste op med nogle gysser, og så er det fikset… 3. I den gamle lejlighed havde vi 6 skabe i køkkenet. Nu har vi 18 skabe/skuffer og ikke nok ting til at fylde dem ud. 4. Vi skal ikke bade henover skab, håndvask og toilet længere. Alle vores ting kan trygt stå fremme nu uden at blive våde. 5. Al husleje går til os selv og til afbetaling på lån. Hver måned bliver lejligheden mere og mere vores. Dét føles godt. 6. Gulvet knirker ikke. 7. Døre, vinduer og gulv er tætte, så der ikke siver kulde ind eller varme ud. 8. Vi har ikke udsigt lige ind i naboens stue eller husmur. Vi har udsigt over hele Ama’r. 9. Man kan ikke høre naboen, ovenboen eller nogen ude på opgangen. Vi deler nemlig kun opgang med ét andet par nabo og har ingen overbo. Hæ. 10. Der er højt til loftet og utrolig lyst. Sådan er det at bo på 10. frem for 3.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UDSALG PÅ THE BALM MAKE-UP