1. KLASSE, MØDE I JYLLAND OG AFLYSTE TOGE

MINE SKAL OG VIL PLANER I PÅSKEN

IMG_5973AFTENSOLEN FRA VORES ALTAN

Kender I det, når ferien nærmer sig, og man finder flere og flere ting, som man gerne vil have gjort, når man nu har tid til det? Sådan har jeg det lidt med denne påskeferie. Jeg har ikke helt følelsen af, at det er ferie, for jeg skal både arbejde og skrive bachelor, men selvfølgelig har jeg også planer om at hygge mig, slappe af og nå at have det lidt sjovt. Indtil videre er planerne, at vi skal holde min lillesøsters 21-års fødselsdag (holy f***. Er hun 21???) i morgen, hvor hele familien kommer over. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Derudover skal jeg færdiggøre den del af min bachelor, som jeg skal sende til godkendelse hos min vejleder (jeg er så meget bagud), male to af vores vægge en anden farve, end de er nu (spændende), og så skal vi have hængt vores to fjernsyn op herhjemme i lejligheden, så vi kan komme lidt videre på småtings-to-do-listen. Det er nogle af de ting, som vi skal nå.

Derudover er der selvfølgelig lidt forskellige ting, som jeg gerne vil nå. Det er ikke sikkert, men jeg håber det. 1. Jeg vil gerne ned og træne minimum to gange. Jeg er ikke kommet helt så godt i gang med træningen, som jeg gerne ville, men lidt har også ret. 2. Jeg vil filme til min Youtube kanal. 3. Gå en lang tur og nyde foråret og solen. 4. Spise lækker brunch. Jeg elsker, elsker, elsker brunch. Og generelt bare morgenmad. 5. Jeg vil bruge lidt ekstra romantisk tid med Mark. Måske tage et eller andet sted hen. Eller besøge en ny restaurant. 6. Holde en spadag, hvor jeg plejer mig selv helt igennem. Barbering, exfoliering, maske, hårkur, bodyscrub, bodyoil osv. Mmh. 7. Bruge rigtig meget tid med min familie, når de nu er herovre. 8. Jeg vil sortere i mit tøj, så jeg kan få sat alt det til salg, som jeg ikke bruger. 9. Jeg vil se, om jeg kan få købt materialer ind til noget pynt, jeg vil have op på væggen i stuen.

2 kommentarer

  • Teresa

    Elsker jeres udsigt, den er så lækker!
    Og en helt anden ting – hvor har I købt jeres fine sofa henne? Spottede den lige på din snap, og den ligner min drømmesofa på en prik! :-)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Jeg elsker den også. Nyder den hver dag!
      Vores sofa er fra FormelA. Den er SÅ lækker! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1. KLASSE, MØDE I JYLLAND OG AFLYSTE TOGE