NY GULDKURV TIL STUEN

NÅR ALT BARE GÅR GALT

12788542_10208162966969994_1280335673_o

Midt i min glædesrus over, at lejligheden begynder at ligne noget, man kan tillade sig at vise frem, har jeg reflekteret lidt over vores rute hertil, da den nemlig ikke har været lige så problemfri og lyserød, som man måske ville håbe. Mark og jeg havde aldrig planer om at finde en lejlighed, der skulle istandsættes. Faktisk havde vi slet ikke planer om finde en lejlighed i første omgang, da vi sad super billigt i den gamle, der havde en skøn beliggenhed og indretning.

Som I ved, endte vi dog med at finde den perfekte lejlighed ud af den blå, og den krævede/kræver altså en kærlig hånd. En virkelig kærlig hånd. I god tro bildte jeg både mig selv (og Mark) ind, at det ville være super sjovt, romantisk, hyggeligt, lærerigt osv. at ordne alt selv fra bunden, og jeg argumenterede, at vi jo i princippet ikke skulle lave noget selv, men fik andre til det hele (primært fordi vi ikke kan selv), så det kunne jo ikke være så slemt. Men det er det altså. Det er noget hårdere og medfører noget mere besvær, ekstra arbejde, overvejelser, diskussioner, penge osv. med sig, end jeg havde troet. Jeg ved ikke, om vi var været mere uheldige end gennemsnittet (jeg havde selvfølgelig ikke regnet med, at det hele ville være lutter lagkage), men hold nu op, hvor synes jeg/vi, der var været mange tilbagefald og irritationsmomenter. Det er måske sundt for forholdet i det lange løb, men lige nu kan jeg mærke, at det stresser mere end det styrker.

Blot for at liste nogle af tingene op, så drejer det sig om fejl på køkkenet ved levering tilbage i januar (vi har måtte vente 4 uger på ny levering af både ø, skabslåger og bordplade. Vi har netop fået de resterende dele, og der er atter en fejl…), defekt emhætte (vi har netop fået ny, men strømmen er gået…), ødelagt brusehoved (skiftet ud til en perfekt vandfaldsbruser nu), defekt dørtelefon/ringeklokke (mangler stadig at blive fikset) forlænget ventetid på at få ordnet stikkontakter grundet 4 aflysninger fra elektriker (slet ikke irriterende. Mark er ved at finde ny elektriker nu), 2 vandskader ned til underboen (heldigvis ikke efterladt mærker eller noget), klager fra nabo over larm for tidligt om morgenen (sorry), ridser på nymalede vægge (f*ck), utætte døre og andre småting. Måske er det mig, der er naiv, men jeg synes virkelig, at der har været mange uforudsete ekstraudgifter og laaaang ventetid på ting, der skulle have været i orden første gang. Det værste ved det hele er, at det egentlig ikke er nogens skyld. Sådan rigtig. Der er ikke nogen, der har lavet nogle fejl bevidst, og det er ikke rigtig nogen skyld, at der er ventetid på at få nye ting, hvorfor der ikke rigtig er nogen at klandre skylden for, men vi vil egentlig bare gerne snart være færdige. Vi skulle reelt set have været færdig med alt her i februar, men der går hurtigt en måned mere, inden vi er rigtig på plads, kan jeg fornemme.. Og så ha vi fandme også lige opdaget, at vores håndvask er flækket… Det stopper aldrig. 

Heldigvis kan vi prise os lykkelige over, at de ting, der har fungeret bedst, og hvor vi er allermest tilfredse, har været med hjælp fra venner og familie. Det betyder virkelig meget, at folk gider at hjælpe, når man besidder forskellige kompetencer. F.eks. har Mark en tømrer i familien og en maler i vennekredsen – og de sejeste af slagsen. Dem har vi virkelig været glade for. Derudover har vores tætteste familier også været søde til at hjælpe og rådgive, når det hele virkede lidt for uoverskueligt. Jeg er sikker på, at når vi er færdige og er kommet ud på den anden side, så vil det være lidt sjovere at se tilbage på. Lige nu er det bare skide irriterende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NY GULDKURV TIL STUEN