VIDEO: PAK MED MIG

6 PHASES OF WRITING A BACHELOR THESIS

IMG_0679

OBS: Der advares mod ironi med mulige følgevirkninger såsom smil på læben og en følelse af selvtilfredshed på min bekostning.

Den seneste måneds tid har jeg kæmpet med at få skrevet min bacheloropgave, som nok har været den værste opgave at skulle igennem på mit studie.. Selvom jeg havde følelsen af, at min emne var spændende, og at jeg vidste en masse om det, så ramte jeg muren mange gange. Sådan virkelig mange gange… Jeg har prøvet at gøre op med mig selv, hvilke specifikke ‘murer’ det var, og hvilke faser jeg gennemgik undervejs. Det er lidt svært at definere, men det var ca sådan her:

‘Jeg-skal-bare-finde-et-emne-der-er-spændende-og-nemt-at-skrive-om’-fasen: Dette er den indledende fase, hvor man endnu ikke stresser så meget over emnevalg, eftersom der er næsten et halvt år til, at man skal aflevere, og man fandme ikke behøver gå i gang nu. Det skal man jo nok nå. Man hygger sig lidt med at finde et emne, snakker med veninder om, hvad de skal skrive om, søger lidt på nettet efter inspiration osv. Det er lidt svært at komme i gang i denne fase, da man ikke helt er klar over, at man ender med at få riiiigtig travlt, fordi man tog det så roligt…

‘Det-var-da-nemt-nok-at-finde-ud-af’-fasen: Dette er næste fase, som man indtræder i, når man er kommet i gang med opgaven; man har fundet emne, formuleret problemformuleringen, skrevet indledningen, fået noteret relevant teori ned og sendt sit foreløbige arbejde afsted til sin vejleder. Det var sgu da nemt! Så langt så godt. Alt ansvaret er på ens vejleder nu, og man kan absolut ikke lave noget og kan bare holde fri, indtil ens vejlede svarer. Man skulle jo nødig spilde tiden ved at arbejde videre på samme teori, hvis det ikke bliver godkendt?!? Desuden er der jo masser tid til afleveringsdatoen. Phf..

‘For-helvede-et-lorte-emne-hvorfor-valgte-jeg-det’-fasen: Problemformuleringen blev godkendt, og man er kommet intenst i gang med opgaven. Alt det undersøgende og redegørende er nemt nok, og det går tju-hej derud af. Og så kommer man til analysen… For helvede den skide analyse. Ens emne kan ikke analyseres. Det kan det aldrig. Og det er også noget lorte teori, man har valgt. Så nu skal man stresse over, at man ikke kan komme i gang med opgavens vigtigste element, fordi man har valgt et skod emne med skod teori til. Pis også. Hvorfor er de andre så meget bedre til at vælge emne? Og hvorfor godkendte min vejleder overhovedet det her lort? Hvorfor siger hun ikke noget? Alle andre er sikkert allerede færdige, og man gør selv alt forkert.. Jeg når det ikke… Hvornår er re-eksamen? Og hvordan foregår den?

‘Nu-kører-det’-fasen: Koden er knækket! Analysen er i gang. NU kører det! Hep hep! Kæft en nice emne!! Godt man blev ved det. Man er sgu da ret klog, hva’? HA! Man kan mærke, at man snart er færdig med opgaven. Læææænge før tid. Det er pisse lækkert! Så kan man bare chille og skrive til alle de andre, at man er færdig. Muhahaha..

‘Jeg-kan-ikke-mere’-fasen: Muren er ramt. Jeg gentager: muren er ramt! Der er krise. Analysen tog lidt længere tid end planlagt. Meget længere tid… Karma kom og straffede ens håne-planer. Nu er man kun halvvejs i den eller så ‘nemme’ analysen, som man skulle have været færdig med for en uge siden, og nu er man gået i stå. Helt i stå… Intet virker…. Opgaven er lort. Emnet er lort. Man forstår det ikke. Hvorfor har man ikke hørt noget bedre efter i undervisningen? Og hvorfor svarer ens underviser ikke på ens desperate mails? Det er nu, at det eneste, der hjælper, er at sætte sig til at tude. Tud for helved, tud! Det er det eneste, der hjælper.

‘Nu-gælder-det-bare-om-at-få-afleveret-noget’-fasen: Med røde og sviende øjne indser man, at ens tårer ikke kan skrive opgaven, og man indtræder i fasen, hvor der bare skal plørres et eller andet ned på det skide Word-dokument, så man ikke har grædt spildte tårer. Og ikke skal til re-eksamen i august… Før man ser sig om, så går det derudad igen, man nærmer sig målstregen, og humøret letter. Nu mangler konklusionen. Hvad kan jeg konkludere? Jeg aner ikke engang, hvad jeg har skrevet i opgaven… Og pludselig; Opgaven er færdig! Jeg gentager: opgaven er fucking FÆRDIG! Tilbage sidder man med verdens mest lettede krop, der har været igennem et væld af følelser over det sidste lange stykke tid, og nu er der bare tilbage at trykke ‘submit’, og så er man ét skridt tættere på at være HELT færdig. Dér er jeg nu! Fuck, det er fedt!


WARNING: Irony can appear and may cause smile and a self-complacent feeling.

For the past month, I’ve written my bachelor thesis, which probably have been the worst exam so far! Although I felt that my topic was exciting and that I knew a lot about it, I really struggled.. A lot.. I’ve tried to define what I went through when writing the assignment, and the best way to describe it is through these 6 phases:

The ‘I-just-have-to-pick-a-easy-and-exciting-topic’-phase: This is the initial stage where you don’t stress that much about choosing a topic. You have around six months to finish the project. That’s lots of time. You just enjoy finding a topic, talking to your friends about it , surfing the internet for inspiration etc. This phase is a bit hard since you get lazy..

The ‘that-topic-was-quite-easy-to-find’-phase: you enter this stage when you are ready to begin. You’ve found the topic, formulated the problem statements, written the introduction, and been searching for relevant theory. Now you sent it to your supervisor and wait. So far so good. All you can do now it just chill because you don’t want to waist time if something needs to be corrected. And you have plenty of time. Phf..

The ‘wtf-a-shitty-topic-I-have-chosen’-phase: the problem statements was approved and you’re on! The research is easy and everything’s fine. Until you get to the analysis. The damn analysis. You shitty topic can’t be analyze. It never can. And the theory is shit too. Wtf? Now you have to stress about not finishing in time because you have chosen a shitty topic. Why are the others better at choosing easy topics than you? And why have your supervisor approved this crap? Everyone else is probably done by now. I won’t finish in time. When is retake?

The ‘hell-year-this-is-good’-phase: Yasss. It’s on! You’re on fire! Hep hep! Who would have guessed? You’re the best! You’re gonna finish this project way before time and way before everyone else and then you can just relax and make fun of the others. Muhahaha. 

The ‘I-can’t-do-this-anymore’-phase: Got damn it! I hit the wall. I repeat: I hit the wall.. Crisis! The analysis took way longer than expected.. Waaaay longer. Carma punished the mocking and I’m only half way the ‘easy’ analysis.. Totally stucked.. Nothing is good. The topic i crap. You don’t understand anything. Why haven’t you been paying attention throughout the semester? And why does’nt you supervisor answer your desperate mails? All you can do now it just to cry. Cry got damn it!

The ‘just-write-something’-phase: with red and stinging eyes, you realize that you just have to write something and get this project overwith. Suddenly, everything goed smoooooothly and you are close to be done. DONE! DONE! You are now left the relief and indescribable emotions. All you have to do now it press ‘submit’ and you’re one step closer to beeing finished! COMPLETELY finished! Here I am. FUCK! What a feeling! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: PAK MED MIG