Hjem RANDOM 5 TING JEG SER FREM TIL #3

5 TING JEG SER FREM TIL #3

af Frederikke Egel

AFFILIATE: RECLAIMED VINTAGE BOMBER (her)

En ny uge er begyndt. En uge jeg glæder mig rigtig meget til, da jeg, som I kan læse nedenfor, er så heldig at have en masse spændende og sjove ting i vente. Jeg føler mig utrolig priviligeret denne mandag morgen over at kunne sidde og forfatte nærværende indlæg, hvori der indgår så mange hyggelige stunder.

MILANO
Det giver måske sig selv, men dét jeg glæder mig allermest til denne uge er, at jeg på onsdag rejser til Milano. Jeg og en flok andre bloggerpiger er inviteret derned af en ny tøjsalgsapp og PR-bureauet CPH Fashionlab. Jeg har aldrig været i Milano, så jeg glæder mig ualmindeligt meget til at se den eftersigende smukke by. Har nogen af jer været der før?

VLOGGING
Ja, sgu. Jeg skal vlogge i den her uge. Både i dag og i Milano vil jeg have kameraet klistret til min hånd, så jeg kan filme noget materiale til jer. Jeg fik flere beskeder og kommentarer efter dette indlæg om, at jeg gerne måt lave nogle flere vlogs, så det vil jeg begynde på. Og vi starter i dag.

MAD
I dag skal hele Andedammen på Friends’n’Burgers og spise burgere, og i aften skal jeg på Fars Dreng med en masse bloggerpiger for at se sneak peek på Sandras næste kollektion for MissYa. Mmmh, en hulens masse lækker og Instavenlig mad.

HÅNDBOLDKAMP
Jeg skal, som den holdmaskot, jeg er blevet døbt, til håndboldkamp. Mark spiller atter kamp på lørdag, og som den støttende og trofaste kæreste, jeg nu engang er, skal jeg selvfølgelig ind og se den.

BYTUR
Efter Marks kamp på lørdag kommer en masse af ‘gutterne’ fra holdet og deres kærester hjem til os, og så står den på fest og ballade. Det skal nok blive sjovt. Der går længe imellem, at jeg er decideret i byen, så på lørdag skal der festes og danses.

You may also like

Skriv en kommentar