SKAM - MIT GÆT PÅ SÆSON 4

MIN JUL 2016

Jul 2017 faaborg fyn

KL. 06.00 i morges blev jeg hentet af min søsters svigerfar. Han skulle sætte sine sønner af i lufthavnen i København, hvilket jo er ret tæt på mig, så jeg var så heldig at kunne snige mig med i bilen retur til Faaborg. Lidt (meget) tidligt, men praktisk. Jovist, jeg kunne bare have taget en senere GoMore eller det offentlige sammen med min søster, men i og med at jeg havde et ton af gaver, som jeg skulle have transporteret over til den anden ø, så var det bare lige noget lettere at køre i bil. Desuden havde jeg min søsters gave med mig, og den havde ikke været så nem at skjule, hvis vi skulle følges.

Lige nu er det stadig bæld sort udenfor, og jeg sidder stadig i bilen. Vi er hjemme inden så længe, så jeg satser på at hoppe direkte ind i min gamle seng og snuse videre, indtil vi skal hente juletræ. I dag står den ikke på andet end at pynte det og ellers bare familiehygge og afslapning. Det er så skønt! Jeg glæder mig allerede til nogle dejlige dage på Fyn.

Traditionen tro tager vi nok i kirke i morgen eftermiddag, inden løjerne for alvor går i gang om aftenen. Eller løjer og løjer. Det bliver meget stille og roligt. Vi skal nemlig bare være min lille familie og min mormor, så det løber sgu nok ikke løbsk. Haha. Dog bliver jeg hvert år overrasket over, hvor mange gaver der er, når man tænker på, at vi kun er 6.. Mmh, glæder mig til at pakke op!

Endnu en tradition tro skal vi selvfølgelig også til julebal i Faaborghallen d. 25. Det har vi været hvert år så længe jeg kan huske (med få undtagelser), og det er altid en god måde at få sagt hej til gamle bekendtskaber og festet i fynske omgivelser. Et vaske ægte halbal med sne, julemusik og gamle minder.

Den 26. går det atter retur til København, hvor jeg skal til julefrokost hos Marks familie. Endnu en tradition som jeg glæder mig til. God mad, familiehygge og kærlighed. Derefter skal al fokus være på nytårsaften, som Mark og jeg i år skal stå for. 12 mennesker kommer til spisning og fest hos os, så der er lidt, der skal forberedes og planlægges.

Hvordan ser jeres jul ud?

Skriv en kommentar

  • Tusind tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi holdte det også for to år siden, og ja … Det er et helvede. Men åh, det er bare så oplagt hos os på 10. sal. Haha. God jul, søde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det der med nytårsmiddag for 12 mennesker – det har jeg gjort de sidste to år. Jeg siger bare lige hurtigt: det er fucking hårdt. Især oprydningen dagen efter… Og god jul, søde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKAM - MIT GÆT PÅ SÆSON 4