Hjem PERSONLIGT DET BLEV IKKE DEN ÅRSDAG, VI HAVDE REGNET MED

DET BLEV IKKE DEN ÅRSDAG, VI HAVDE REGNET MED

af Frederikke Egel
Frederikke Egel Mark Schiøtte kærester

I onsdags havde jeg lagt hyggelige planer for Mark og jeg i anledning af vores 5-årsdag (som er i dag d. 14). Vi var inde forbi Arndal Spa & Fitness, hvor vi havde et par timer med spa og massage. En utrolig hyggelig og virkelig mindeværdig måde at fejre denne milepæl på (se kærestevideoen derfra her). Men bare fordi vi fejrede dagen i onsdags, betød det jo ikke, at vi ikke også kunne fejre den i dag på selve årsdagen. Derfor planlagde vi, at vi skulle i Københavns Zoologiske Have, hvis vejret var til det, fordi jeg aldrig har været der, efterfulgt af en middag og så en bytur, hvor vi ville mødes med alle mine bloggerveninder, der er i byen for at fejre Cecilias relancering. Det skulle dog vise sig, at vores årsdag blev fejret på lidt anden vis; nemlig i sengen med smertestillende, krykker og trøstespisning.. Altså for Marks vedkommende (og trøstespisning for mit vedkommende).

Der skete nemlig det, at Mark i går kom til skade i halvsæsonens første håndboldkamp. Med 5 minutter tilbage af kampen får han et skub idet, at han skal til at springe op for at skyde mod mål. Det skub gør, at han vrider ud og ind igen på sit højre knæ og falder sammen på gulvet i skrig. Uh, det er altså ikke særlig rart at høre sin kæreste skrige og ligge og tage sig til knæet, når man selv har været i den situation og godt ved, hvad dét betyder. Jeg tog mig med det samme til hovedet og håbede på det bedste, som endnu er uvist. Mens fysioterapeuterne og spillerne fik styr på Mark på banen, fik jeg ringet til 1813 og hentet bilen, så vi kunne komme afsted mod Bispebjerg, hvor vi tilbragte de næste 4,5 time, inden vi landede i sengen med en skinne (DonJoy) om Marks ben og krykker kl. 03.45.

Læs også: Video: 5 års kærlighed

På trods af røngtenbilleder og 2 lægers vurderinger, forhindrede hævelserne og Marks spændte muskler at lægerne med sikkerhed kunne sige, hvad der er sket i knæet, men de vurderer, at der i hvert fald er sket en overrevning i det inderste ledbånd, hvilket kræver et par måneders heling samt genoptræning. Forhåbentlig ikke operation!! Vi skal tilbage på Bispebjerg om 10 dage, hvor de skal tage stilling til, om der er sket større skade på f,eks. korsbånd eller menisk, hvilket er en omfattende proces. Men vi krydser selvfølgelig fingre for, at der kun er sket et overstræk i ledbåndet, og at Mark bare skal have et par måneder, og så er han klar igen… Måske naivt, men man har lov at håbe.

Taget alt i betragtning er humøret fint (lidt skiftende, da Mark er indebrændt over at gå glip af sin håndbold, da det er noget af det, han brænder allermest for), men venner, kollegaer, håndboldkammerater, trænere, familie og særligt Filip har været søde til at hjælpe, tilbyde hjælp samt at ringe med opløftende tanker med, hvilket hjælper rigtig meget hos en såret soldat, der mest af alt, og forståeligt nok, er sur på livet lige nu.

PS: den sårede soldat havde, inden sit uheld, bestilt blomster og chokolade til undetegnede, der dumpede ind ad døren i dag. Er de ikke flotte? Lidt romantik blev det alligevel til på vores årsdag. Hihi

Frederikke Egel Mark Schiøtte kærester

You may also like

2 kommentarer

Christina 30. november -0001 - 0:00

Stakkels Mark! God bedring til ham.

Svar
Frederikkeegel 30. november -0001 - 0:00

Ja, det er sgu noget lort!

Svar

Skriv en kommentar