SÅDAN REDIGERER JEG MINE INSTAGRAMBILLEDER (VIDEO)

VALENTINSDAG, HOLD I NAKKEN OG SVIGERMORS FØDSELSDAG

Jeg bilder mig selv ind, at min nakke har fået det lidt bedre siden i går. Lidt. Og at den bliver lidt bedre som timerne går i dag. Lidt. Måske det bare er noget, jeg bilder mig ind, i håbet om at jeg ikke skal tilbringe Valentinsdag i sengen. Men jeg krydser fingre for, at det er rigtigt. Jeg vil i hvert fald takke de af jer, der har skrevet søde beskeder med god bedring til mig og særligt de af jer, der har skrevet til mig med gode råd. Jeg har fået anbefalet et par forskellige cremer, nogle øvelser og at køle nakke ned, varme den op, massere den og spise Ipren. Så det har jeg gjort. Og vil gøre hele dagen. Jeg har desværre ikke fået hentet cremer, da Mark er på arbejde, og der virker uoverskueligt langt over til Fields i den her tilstand. Så jeg satser på, at de råd som jeg har fået af kan gøre al arbejdet. Tak i hvert fald!

Nå, men hvad skal vi så på Valentinsdag, hvis jeg får det bedre? Romantisk middag? Film og slik på sofaen med dyner herhjemme? Endnu en tur på Arndal Spa? (oplagt!!!) Nu er både Mark og jeg jo ret ynkelige, for Mark er skadet med sit ben, og jeg er ‘skadet’ med min nakke, så vi tager hjem til Marks mor, der har fødselsdag i dag, og forkæler hende (læs: bliver forkælet). Jeg håber, håber, håber, at mine smerter i nakken er aftaget en smule, så jeg ikke skal aflyse!

Hvad har I af planer i dag? Skal I være sammen med jeres kærester? Veninder? Familie? Eller ingenting? For nogen, inklusiv mig, er det her jo bare en almindelig dag, og titlen ‘Valentin’ er bare en undskyldning for at gøre lidt mere ud af en almindelig dag. Hvilket jeg er super meget fortaler for, så hver dag ikke bare bliver ens, kedelige og rutiner. Men det er jo ikke alle, der nødvendigvis gider lave det helt store på denne almindelige tirsdag. Havde det ikke været for min svigermors fødselsdag, så var Mark nok taget til træning (som han skal, selvom han er skadet for at træne overkrop og være en del af holdet), og så havde jeg spist slik og set serie herhjemme. Haha. Se dét kalder jeg en god Valentinsdag. 😉

PS: hvis du skulle være single og er ved at kaste op over alle kæresterne, der skal romantiske ting, ligesom Mark og jeg, så lover jeg, at du får det meget bedre med dig selv af denne sang:

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SÅDAN REDIGERER JEG MINE INSTAGRAMBILLEDER (VIDEO)