EN UGE I MIT LIV - HVERDAGSOPDATERINGER

6 TING JEG SER FREM TIL #12

AFFILIATE: RAILS SKJORTE (her) | DEPECHE BÆLTE (her) | NELLY JEANS (her)

SOVE LÆNGE I MORGEN
I øjeblikket har en Mark og jeg af mine bedste venner boende, da han er i en drilsk boligsituation. Han crasher derfor inde på vores lille (børne)værelse, indtil der er styr på situationen. Pisse hyggeligt!! Det er nok også derfor, at I ser ham så meget på min Instastory. Haha. Vi sad vi oppe til kl. 4 i nat og snakkede om alt og intet. Og dum som jeg nogengange er, så havde jeg besluttet, at jeg ville op og træne i morges, så vækkeuret ringede kl. 7.15. Doh! Nu glæder jeg mig bare til, at jeg kan sove længe i morgen, for det privilegium har jeg nemlig som min egen chef. Muhahaha

MARKS OPERATION
På onsdag skal Mark under kniven, og det er med lidt blandede følelser. Han kan nemlig vågne op med nyheder om, at operationen gik fint, alt ser normalt ud, og at han er klar til korsbåndsoperation om en måneds tid. Men han kan også vågne op til rigtige dårlige nyheder omkring hans menisk som gør, at han skal have skinne på i yderligere 6 uger, inden han kan opereres for sit korsbånd. Årh, det gør lidt ondt. På os begge. Men vi krydser for førstnævnte på onsdag. Kl. 7 om morgenen. Gab!

LOPPEMARKED PÅ SØNDAG
På søndag fra 10-17 står jeg på Papirøen og sælger ud af 6 flyttekasser. 6?! Ja, sgu. Det er for sindsygt. Jeg har jo et problem! Jeg håber rigtig meget, at I vil komme og hjælpe mig af med noget af alt mit lækre tøj. Og sko. Og tasker. Og smykker. Ses vi?! Pleeeeease!

NY COMPUTER
Det er min plan, at jeg i denne måned skal købe en ny computer. Jeg har haft min Mac i 6 år nu, og den er ved at synge sit sidste vers. Så nu har jeg fortjent en ny computer, selvom pengepungen er rimelig slatten efter min shoppingtur i Nice og online shopping. Av.

SHOPPINGORDRE
Jf. ovenstående så glæder jeg mig til, at mine ordre ankommer. Jeg har fået de fleste, men jeg venter på en ordre fra Zalando, hvor jeg bl.a. har bestilt denne lækre sweater hjem. I har set noget af min ordre i brug. Bl.a. disse loafers og mom-jeans.

FØDSELSDAG
Jeg skal til min gymnasievenindes fødselsdag i weekend med alle mine gamle gymchicks, og jeg glæder mig. Det ender højest sandsynligt med en bytur, men jeg må lige prøve at dy mig, når jeg nu skal tidligt op til loppemarked om søndagen.

Hvad glæder I jer til i denne uge?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN UGE I MIT LIV - HVERDAGSOPDATERINGER