Hjem BLOGGING & KARRIERE SØNDAG | SÅDAN SER EN ALMINDELIGE UGE UD I MIT LIV

SØNDAG | SÅDAN SER EN ALMINDELIGE UGE UD I MIT LIV

af Frederikke Egel

Det er sidste dag på ugen, selvom dette indlæg udkommer lidt forsinket. Haha. I dag bliver nok en af de længste dage – omend jeg skal noget super hyggeligt og længeventet. Jeg skal nemlig på loppemarked! Woop! Var nogen af jer forbi og kigge?

05.45: Vækkeuret ringer. Urghh. Jeg er lige ved at give mig hen til snooze, men så ser jeg, at solen også er ved at stå op i horisonten, og så får jeg lige pludselig meget mere overskud, så jeg flår dynen af og står op.

05.50: Jeg sætter mig ud i sofaen og tjekker mine sociale medier og blogaktivitet, mens jeg lige vågner ordentligt. Mark er ikke stået op endnu, for han skal ikke bruge lige så lang tid på at gøre sig klar, som jeg skal.

06.01: Jeg laver vasker mig, ordner min morgenrutine og hopper i tøjet, inden jeg nyder min morgenmad i sofaen med fjernsynet kørende.

06.17: Jeg begynder at lægge mine make-up, ordne mit hår og pakke taske med lidt kontanter, en powerbank, tusch, tape og papir, så jeg kan skrive priser osv. ned.

06.49: Nu er jeg egentlig ved at være klar, så nu mangler jeg bare at hente bilen, så den kan blive pakket med alle de ting, jeg har stående i lejligheden samt nede i kælderen.

06:51: Jeg går mod parkeringshuset, hvor bilen holder.

06.55: Jeg går i kælderen efter de sidste kasser og smider dem i bilen, mens Mark gør sig klar oppe i lejligheden. Han er så sød at hjælpe mig med at få alle tingene hen til loppemarkedet, selvom han er dårligt gående.

07.05: Vi begynder at pakke bilen. Det ser riiiimelig sort ud med at få tingene til at være der.. Vi er nødt til at lægge bagsæderne ned.

07.28: Vi er endelig færdig med at pakke bilen og slæbe alt ned fra lejligheden. Der kan seriøst i.k.k.e være så meget som ét stykke tøj mere i bilen. Mark sidder med en kæmpe IKEA pose på skødet og venter nærmest på at få noget i nakken fra bagagerummet. Haha

07.56: Vi ankommer på Papirøen, hvor der også er en masse andre mennesker og begynder at tømme bilen igen.

08.19: Bilen er tømt, og vi begynder nu at samle stativer og sætte standen op. Jeg har fået en god hjørnestand, så jeg beslutter mig for at vende den rundt, så den er mere åben mod hjørnet end kun mod den ene side. Det skal vise sig at være en klog beslutning.

08.59: Standen begynder at ligne noget. Alle 3 stativer er sat op og hænger med tøj på. Nu mangler vi at få styr på 30kr og 40kr-kasserne, beauty-kasserne på bordet og skoene, og så kan biksen åbne.

09.43: Vi er færdige! Woop. Jeg fylder en hel stand alene. Som den eneste tror jeg. Alle andre ser ud til at være to sammen, og så ligner det faktisk, at jeg stadig har flere ting end dem. Christ. Jeg har nok et shoppingproblem.

10.01: Den frøste ‘kunde’ kommer forbi, og vi starter med et salg på 40kr. Helt sikkert. Nu bliver jeg rig!

11.31: Tiden flyver afsted og min stand er proppet. Her er sååå mange mennesker, og jeg kan næsten ikke følge med selv. Det er mega hyggeligt, og jeg møder mange nuværende og nye læsere. Tak til jer!!

14.12: Det kører stadig derud af. Jeg har heldigvis tjent liiiidt mere end 40kr nu. Tror jeg er oppe på 2000-3000kr.

16.01: Loppemarkedet har åbent i en time endnu, men man kan tydeligt mærke, at der ikke er lige så mange mennesker. Jeg sætter priserne ned på alle mine ting. Alt beauty koster nu 20kr, jeg har 2 kasser med ting til 30kr og 4stk for 100kr, og så koster alle sko kun 50kr pr. stk. Det hjælper lidt på det. Folk går i hvert fald amok i beauty.

17.05: Loppemarkedet er slut, og det har været en suuuuper god dag. Kæmpe fornøjelse og jeg har tjent en god slat penge. I hvert fald det dobbelt af omsætningen fra kl. 14. Yaaaas. Jeg blev desværre ikke udsolgt, men det er også ok. Jeg gemmer de resterende ting til en anden gang.

17.06: Mine to venner Nathalie og Thipan kommer og hjælper mig med at pakke ned og køre tingene hjem, da vi skal være sammen i aften. En god søndagstradition.

17.40: Vi ankommer derhjemme og smider tingene i kælderen. Nu skal jeg lige holde en pause med at sælge flere ting.

18:31: Vi er alle sultne allerede, så vi går over i Fields, hvor vi skal have den sædvanlige omgang snask. Enten Sunset eller Burgerking. Mark, Thips og Nalle køber Burgerking, men jeg får faktisk mere lyst til Hønen fra Palæo, så den går jeg over og bestiller. Den er også sundere. Hæhæ

19.14: Vi er hjemme igen og har spist. Vi sætter de nyeste afsnit af Paradise Hotel på, så vi kan sidde og få det bedre med os selv.

19.15: Resten af aftenen foregår med grin, hygge, gossip og slik i sofaen.

22.01: Jeg kan næsten ikke holde mig vågen og må trække stikket. Jeg er ikke vant til at stå op og være så meget på i 8 timer, som jeg har været i da. Puh! Jeg kan næsten ikke fatte, at jeg kunne gøre det hver dag i 10 timer, da jeg var tjener. Damn, jeg må have været stærk fysisk og mentalt!

22.13: De andre er smuttet, og Mark og jeg hopper i seng. Jeg sover i løbet af 5 minutter. Og det siger altså ikke så lidt. Normalt ligger jeg i 1-2 timer og ser serie, inden jeg kan sove. That’s not the case today. ZzzzZzz

You may also like

4 kommentarer

Charlotte 30. november -0001 - 0:00

Du er skøn, Frederikke. Er fornyligt begyndt at følge dig, og du kommer med nogle dejlige og jordnære indlæg.. <3

Svar
Frederikkeegel 30. november -0001 - 0:00

Tusind tak for din søde kommentar! Det varmer utrolig meget! :* <3

Svar
Frederikkeegel 30. november -0001 - 0:00

Ih, det er jeg glad for, at du synes <3

Svar
Eyeforyou 30. november -0001 - 0:00

Fedt indlæg!! Du har super meget selvironi og humør, og det er jeg helt vild med. Det var sjovt at læse om din uge <3

Svar

Skriv en kommentar