DAGENS (VIRKELIG PÆNE!!) OUTFIT: STRIBER FRA MINIMUM

STATUS PÅ DE FØRSTE 3 MÅNEDER SOM FULDTIDSBLOGGER

De fleste faste læsere herinde er formenlig bevidste om, at undertegnede i sommer oprettede virksomhed til bloggen (og fremtiden), efter jeg færdiggjorde min bachelor i kommunikation. Som den økonomiske bevidste, og til dels kontrollerende person, jeg nu engang er, gik der et par måneder, før jeg var endeligt klar til at springe ud i livet kun som selvstændig fuldtidsblogger, hvorfor jeg bibeholdte mit studiejob hos XELLENCE Skincare, som jeg havde haft i det forgangne år. Da jeg i november tog den store beslutning at forlade Bloggers Delight til fordel for SMAC Agency, fik jeg dog en åbenbaring, der gjorde, at modet, lysten og nysgerrigheden gav mig blod nok på tanden til at gå 100% fuldtid med bloggen fra januar. Jeg følte, at jeg havde været i gamet længe nok, at jeg havde fået etableret et nogenlunde navn, og at jeg havde fået nogle gode værktøjer fra mit studie til selv at stå til ansvar for, hvad der skulle ske med mine kanaler, hvordan jeg skulle brande og markedsføre mig selv, samt hvad formålet med at fremstå som offentlig person var. Selvfølgelig i dialog med min agent og sælgerne hos SMAC Agency, som jeg hurtigt er gået hen og blevet rigtig glade for.

Læs også: Første måned som ‘fuldtidsblogger’

Det er nu 3 måneder siden, ret præcist, at jeg sprang ud i det, hvorfor jeg i løbet af de sidste par dage har reflekteret lidt over, hvordan tingene står til, og hvad udfaldet af min store beslutning har været. Indtil videre. Særligt da jeg holdte blogfri weekend fik jeg en fornemmelse af friheden ved ikke at skulle opdatere og være online konstant. Og det sætter selvfølgelig nogle tanker i gang. Samtidig med det har jeg givet mig selv nogle tidshorisonter, henholdsvis 3, 6 og 12 måneder, hvor jeg skal se, hvordan det står til. På den måde har jeg sat mig selv nogle delmål og kan forberede mig, hvis min nuværende situation ikke længere rækker. Det lyder måske kedeligt og kontrollerende for jer, men for mig er det en ret gode måde at holde styr på, om det selvstændige liv giver mening, eller om det blot er drømmetænkning. Og så kan jeg hele tiden sætte mig nye mål efter de tidshorisonter.

Jeg kan nu, efter de første 3 måneder kigge tilbage med utrolig stolthed og en gåpåmod uden lige, for det er gået pisse godt. Og jeg er pisse glad. Og jeg nyder mit arbejde, jeg nyder min hverdag, og jeg nyder det kæmpe ansvar, som det er at hive sin egen løn hjem hver måned, betale regninger, sende fakturaer, forhandle aftaler, prissætte sig selv (og markedsføring generelt), planlægge strategier med store firmaer, samarbejde med mit agentbureau osv. Det er noget, jeg aldrig havde troet, at jeg havde modet til at springe ud i, selvom jeg kan mærke mere end noget andet, at det er det rette for mig.

Læs også: Sygt gode tips til at få mange læsere på din blog

Status på de første 3 måneder er derfor, at det går fremragende. Og at jeg er glad. Og jeg håber, at det afspejles på bloggen, selvom der af og til kommer lidt brokke og belærende indlæg. Men det er jo også en del af den, jeg er, og jeg vil gerne have en åben, ærlig og personlig blog, hvorfor det er lidt svært at skjule en eventuel utilfredshed. Haha. Jeg forsøger at køre en blog, der indeholder en masse forskelligt, så det bliver varierende, interessant, lærende, inspirerende og underholdende at komme herind. Det skal ikke være trivielt eller forudsigende at besøge min blog, hvorfor jeg også kun forsøger at takke ja til samarbejder, der kan bidrage til nye gode indlæg, hvadenten det er outfits, rejser, opskrifter, boligting, oplevelser, guides eller andet. Det håber jeg også, at I kan mærke.

Nu blev det en længere smøre, og hvis I er kommet så langt, at I læser det her, så er I fandme seje! Tak for det og tak for jer!

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DAGENS (VIRKELIG PÆNE!!) OUTFIT: STRIBER FRA MINIMUM