Hjem RANDOM SÅDAN SKULLE PÅSKEN VÆRE VS SÅDAN BLEV DEN

SÅDAN SKULLE PÅSKEN VÆRE VS SÅDAN BLEV DEN

af Frederikke Egel

VERNER PANTON HYLDER I KAARE KLINT SAFARISTOLE | BYLASSEN KUBUS LYSESTAGE | UKENDT BILLEDE

Da jeg i onsdags udgav mit indlæg om vores planer for påsken, kunne jeg næsten ikke vente til, at arbejdsdagen var slut, og vi kunne komme afsted mod Fyn for at tilbringe nogle dejlige dage med mine familie, inden turen gik tilbage til København for at hygge os med gode venner, fester og påskefrokoster. Der var lagt et stramt program for påsken med enormt hyggelige planer, som jeg glædede mig helt vildt meget til. I kan læse alle vores hyggelige planer her.

I løbet af onsdag aften fik jeg det dog værre og værre, og min hals strammede mere og mere til. Jeg var tung i hovedet, lidt svimmel, snottet og havde ikke rigtig appetit, men herre gud; jeg har da tit være forkølet og så kunne klare det fint, så Mark og jeg sneg os tidligt til køjs for at få nogle gode timers søvn. Troede vi. Eller jeg. Jeg fik slet ikke nogle gode timers søvn. Jeg var vågen flere gange for at pudse næse og vende mig, fordi jeg lå dårligt og var utilpas i kroppen. Da jeg vågende næsten morgen var det hele kun blevet værre.

Og til trods for at min dejlige mor har hældt appelsiner, citroner, ingefær, grøntsager, c-vitaminer, te og hvad man ellers kan finde på at proppe i en juicepresser, ned i halsen på mig, så har sygdommen altså kun taget til siden onsdag. Og i dag søndag er det ikke i nærheden af at være blevet bedre, og Mark og jeg har været nødt til at aflyse alle vores påskeplaner. Eller Mark var selvfølgelig ikke nødt til det, og han kunne sagtens være taget til påskefrokost med hans venner fredag, som vi var inviteret til, men så sød som han er, så valgte han at blive på Fyn hos mig, og så fulgtes vi med min familie til København i går.

I dag skulle vi have haft Morten, Pernille og Mikela på besøg, men det er altså ikke forsvarligt at invitere en lille baby hjem i den her snothule, og jeg er slet heller ikke særlig hyggeligt selskab. Hvis jeg bare får pulsen den mindste smule op, så brænder min hals, og så kan jeg slet ikke snakke uden at hoste. Og for ikke at tale om den mængde snot, jeg har i hovedet. Hvor kommer det fra? Jeg puster og puster, men der kommer bare mere og mere til. I don’t get it. Jeg hader at være syg. Heldigvis er jeg det sjældent, men den her omgang er da også virkelig hæftig. Føj.

Jeg håber, at I har haft en lidt mere succesfuld påske, og at I har hygget jer. Nu vil brokkehovedet hoppe under dynen med en film. Jeg ville også gerne have slik, men jeg kan slet ikke smage det, så jeg kan lige så godt spare de latterlige kalorier, så jeg kan fejre det, når jeg er rask. Haha.

Men hey! Vi har i dag fået sat 2 af vores Verner Panton hylder op i vores soveværelse, så vi nu har sengeborde. Wuuhuu! Dem skal jeg ind og teste med en kop te nu. Dem glæder jeg mig til at vise jer!

You may also like

2 kommentarer

Frederikkeegel 30. november -0001 - 0:00

Årh nej!! Øv! God bedring.

Svar
Madelenlo 30. november -0001 - 0:00

God bedring til dig!<3

Svar

Skriv en kommentar