OM AT GÅ I STÅ OG STARTE OP IGEN

Jeg er gået i stå.. I øjeblikket.. Både med mine tanker og med mine handlinger. Jeg er træt og doven og trænger til ikke at lave noget. Udover at spise chokos og se serier i min seng. Så det er det, jeg gør. For det mest. Mandag fik jeg hanket op i mig selv og kom ind på kontoret, men mandag aften, lige så snart jeg havde mulighed for det, hoppede jeg i joggingtøjet og lagde mig ind i sengen. I går, tirsdag, lå jeg i sengen helt frem til kl. 16, hvor jeg skulle gøre mig klar til at deltage i et Philips event i forbindelse med en kampagne. I dag, onsdag, ligger jeg endnu i sengen og har ikke nogen planer om at rejse mig herfra, før i aften hvor jeg har en date med min bedste ven Thipan. Heldigvis bare herhjemme. Det bliver meget godt med selskab. Jeg er nemlig alene hjemme i disse dage, da Mark er på ‘forretningsrejse’ i Jylland til i morgen, torsdag. Så jeg har heller ikke rigtig nogen, jeg skal tage hensyn til. Udover mig selv. Og det er nok også lidt det, der er formålet med min dovenskab. At tage hensyn til mig selv. For jeg trænger til det. Trænger til bare at ligge. Uden at blogge. Uden at opdatere min Instagram. Og uden at skulle have dårlig samvittighed over det.

Jeg havde samme følelse i min krop sidste år, og der formåede jeg ikke at læse og forstå min krop, som jeg gør nu. Det resulterede i en noget ubehagelig oplevelse, jeg aldrig havde stiftet bekendtskab med før. Efterfølgende besluttede jeg med mig selv, at jeg når jeg havde denne følelse igen, så skulle jeg lytte til, hvad der var overskud til, hvad min krop trængte til, og hvad jeg kunne klare. For ikke at presse min krop til noget, den ikke kan eller vil. For de perioder kommer. Og det er helt normalt. Så nu lytter jeg. Og gør som jeg får besked på. Af min krop. Indtil den fortæller mig andet. Så I kan godt forberede jer på serieanbefalinger, når jeg er tilbage igen. Forhåbentlig snart. Nu får vi at se.

Skriv en kommentar

  • Michelle Jensen

    Hej Frederikke. Jeg kan 110 % sætte mig ind i det. Jeg har virkelig været inden i en slem periode, hvor der har været mange tanker, og hvor min krop bare ikke gider noget som helst bogstavelig talt! Men det vigtigste jeg kan sige er, at du skal tage det i dit tempo, og når du føler, at du får mere overskud og den krop også begynder at få det anderledes – og så er det ellers bare med at komme i gang igen. I dag tog jeg i fitness, hvilket jeg faktisk ikke har været i 2 måneder nu, men min krop og tanker følte sig klar til at køre på igen. De kærligste tanker og største fan af din ærlige og fantastiske blog – Michelle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara B

    Tak for det her indlæg. Det huskede mig lige på, at jeg også skal passe på mig selv.
    Jeg har før været indlagt med stress, som endte med at blive en funktionel lidelse. Jeg var indlagt som 14 årig med stress, som var blevet så slem at min krop sagde fra. Det værste ved det hele var, at jeg var ikke den eneste på den stue, hvor alle børn under 18, blev samlet på OUH, fordi deres stress var blevet til fysiske mén, fordi det var det eneste måde kroppen kunne sige fra på. Jeg kunne ikke gå. Jeg havde ingen kræfter, og jeg måtte støtte mig op til min mor, hver gang jeg skulle noget som helst i de 3 uger, hvor jeg var indlagt. Det sætter tingene i perspektiv, at der skal så meget til, før man indser, at man har brug for en pause. VI skal passe på os selv.

    Psyken er vigtigere, end man går og tror.. Pas på dig selv. Sæt dig selv først, hvis det er netop det, du har brug for lige nu. Vi er jo mennesker <3

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOGET OM BARE TÆER (ALLEREDE?) OG SLØJFER PÅ SANDALERNE