NELLY MIDSUMMER PARTY | 24 TIMER I STOCKHOLM

DE FØRSTE BILLEDER AF MAVEN + EKSAMENSNOTER OM MIN GRAVIDITET

Uge 13+3. Det er svært at vurdere, om det er en lille en lille baby-mave, man kan se, eller om det er min egen hjemmelavede vom. Lad os bare sige at det er baby. Det lyder bedre.

Sådan så jeg ud i søndags, hvor jeg udgav dette indlæg, og hvor vi offentliggjorde graviditeten. Kl. 09.38 helt præcis. Det er svært at vurdere, om det er en lille en lille baby-mave, man begynder at kunne se, eller om det er min egen hjemmelavede vom, der godt kunne snyde. Lad os bare sige at det er baby. Det lyder bedre. Og giver bedre selvværd.

I disse dage sidder jeg og genlæser de skriverier, jeg har gjort mig undervejs i graviditeten indtil videre. Det føles næsten som om, at jeg skal til en eller anden nervepirrende og afgørende eksamen i min egen graviditet, når jeg surfer rundt i det lange worddokument, der de sidste 2-3 måneder har været konstant åben på min computer, så jeg har kunne notere tanker, følelser og overvejelser om forandringerne i min krop og mit hoved ned. Det minder om mine eksamensnoter, som jeg svedte ualmindeligt meget over at få styr på. Forskellen er bare, at disse noter nærmest har skrevet sig selv. Mine fingre har egentlig bare skulle prøve at følge med, når min hjerne gik i gang med at tegne og fortælle, hvordan jeg har haft det under graviditeten.

Det er blevet til 11 siders tankemylder, som jeg nu, med stor glæde og kæmpe kærlighed til, sidder og genlæser. For selvom det ikke føles som ret længe siden, at jeg lå i uge 7 og kastede op inde i min seng og kun havde lyst til chokos og teboller, så er det faktisk enormt langt væk fra mig. Sådan følelsesmæssigt. Fordi jeg er et helt andet sted nu. Det er på en og samme tid dejligt og skræmmende. For på en måde kan man godt savne kvalmen, fordi den netop er et tegn på liv i maven, men omvendt så er jeg virkelig også glad for, at den er væk, så jeg atter kan være i stand til at få noget ud af min dag. Andet end at se uendeligt mange serier og tørre krummer fra tebollerne væk fra mit bryst.

Jeg er lidt over 1/3 henne i min graviditet nu og er så småt stoppet med at notere, hvad der uge for uge sker i min krop. For der sker faktisk ikke så meget lidt nu. Jeg er stadig træt, meget trættere end jeg plejer, og så bliver jeg enormt sulten på et splitsekund, og hvis jeg ikke får indtaget en eller anden form for føde, så udvikler sulten sig til kvalme. Så jeg skal spise. Hele tiden faktisk. Men det er sådan set også det eneste. Så lige nu er jeg et sted, hvor jeg har svært ved at notere så meget på skrift. I stedet tager Mark og jeg uge for uge billeder af min mave, som virkelig begynder at tage fart. Indtil videre ligner det en god fedtklump efter et for stort indtag af chokos og teboller i kvalmeugerne, så lige nu er jeg ikke sådan helt vildt tilfreds med min krop. Men jeg ved, og jeg kan se, at det langsomt bliver det til en flot, tyk og fast mave. Min mave. Med min baby i. Og så er alt andet lige meget.

Jeg kommer de næste par uger til at dele nogle af mine mange siders notater med jer, da jeg har skrevet dem ned som en slags graviditetsdagbog uge for uge. I aften udkommer den første som er fra uge 7, hvor graviditeten for alvor begyndte at vise sig. Som kvalme. Urg. Jeg husker slet ikke, at det var så slemt, som jeg har beskrevet det. Haha. Jeg håber, at I vil tage godt imod det.

PS: Hvis jeg skal give alle gravide eller kommende gravide et råd, så er det virkelig at notere ned, hvad der sker i ens krop, og hvad man tænker (og ikke tænker), mens man er gravid. Det er helt unikt at læse tilbage på, og det er en tid, der aldrig kommer igen. Så skriv for dælen! Det vil også være så hyggeligt for dit barn at læse tilbage på, når de er gamle nok.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NELLY MIDSUMMER PARTY | 24 TIMER I STOCKHOLM