Hjem PERSONLIGT GRAVIDITETSDAGBOG UGE 7: KVALMENS ANKOMST OG DELING MED FAMILIER

GRAVIDITETSDAGBOG UGE 7: KVALMENS ANKOMST OG DELING MED FAMILIER

af Frederikke Egel

Det kan ikke ses på maven, men det kan ses på brysterne, at jeg er gravid i uge 7. Her er det kun Mark og jeg, der kender til lille baby, selvom jeg var i selskab med en masse piger, jeg gerne ville fortælle det til.

Uge 7: 6-13. maj

Kvalmen er ankommet og har indtaget sin plads på 1. række, øverst i min hals. Som en rigtig VIP. Den holder hele tiden øje med mig og bestemmer helt selv, hvornår den vil vågne, hvornår den vil sove, og hvad den vil have indenbords ? både af fysisk føde, men også af lugte. Hvis den ikke er tilfreds, så markerer den sig og trækker min hals sammen som en slags beskyttelse mod klamme udefrakommende ting, og hvis den er i rigtig dårligt humør, så sætter den gang i en sammentrækning i maven på mig i et forsøg på at skyde tilbage med rester af tidligere indtaget føde. Ofte er der slet ikke noget tidligere føde, der kan komme retur, for det har den ikke tilladt, og så er sammentrækningen bare en slags reaktion uden resultat.. Flot kvalme. Hvad nytter det? Den er mildeste talt bare skide irriterende. Og stædig. Den der kvalme. Nok ligesom sin ejermand er overfor sin kæreste i disse dage. Hihi

Nå, men udover at jeg for alvor kan mærke, at jeg er gravid både med tunge, ømme bryster, en uigenkendelig træthed og en mavesæk/kvalme, der lever sit eget liv, så er vi også så småt begyndt at forstå, der gror et lille væsen inde i mig, og at vi skal være forældre engang til december. Vi er begge to lykkelige op over begge øer, vi er så spændte, og jeg forsøger at skubbe kvalmen væk med drømmende tanker om den kommende tid, vi går i møde. Vi glæder os. Helt vildt meget!

Det er stadig kun Mark og jeg der kender til graviditeten, og når min mor hver dag ringer og spørger, hvad jeg har lavet i dag, må jeg finde på undskyldninger for, hvorfor jeg endnu engang er hjemme; “jeg skal optage en film”, “de andre damer er alligevel ikke inde på kontoret”, “det regner” osv. osv. Hun virker lidt skeptisk overfor mine pludseligt ændrede vaner, som om hun synes, jeg er doven. Men det er jeg jo også. Hun ved bare ikke hvorfor.

Vi har til gengæld fundet ud af, hvordan og hvornår vi skal fortælle vores familier, at vi venter os. Mine søstre fik det at vide i mandags, som de første. Det var egentlig meningen, at vores forældre skulle have det at vide først, men min storesøster inviterede på grill hjemme i haven hos dem, og så passede det bare med, at begge mine søstre og svogre samt Mark og jeg allesammen kunne, og så var alle ligesom samlet, hvilket var den perfekte anledning til at informere de kommende mostre og onkler om deres nye jobbeskrivelse. Jeg er den første af os tre søstre, der venter sig, så det er en noget uvant situation. For alle.

I weekenden tager vi turen rundt til de kommende bedsteforældre. Vi starter hos mine forældre på Fyn, hvor vi skal være fra i aften, fredag, til søndag formiddag. De tror, at vi er kommet hjem for at tage afslapningsrevanche fra påsken, hvor jeg lå syg, men vi er egentlig kommet for at hyle dem helt ud af den med gode nyheder. Søndag eftermiddag går turen så til Marks far, der også bor på Fyn, hvor han har invitereret til hotdogs på campingpladsen uvidende om, hvad han skal have at vide. Derefter går turen tilbage til Sjælland, hvor vi slutter tour-de-I-skal-være-bedsteforældre af med aftensmad hos Marks mor, der også får sig lidt af en overraskelse på sådan en ellers ganske almindelig søndag.

På trods af kvalmen har det været en fantastisk uge, der afsluttes på bedste vis. Humøret er højt, vi er glade, og jeg får set alle de serie, jeg kunne drømme om. Jeg har tilmeldt mig HBO, Netflix, TV2, DR, Viaplay. Mangler jeg noget?

You may also like

1 kommentar

Frederikkeegel 30. november -0001 - 0:00

Det har jeg haft, men jeg syntes, det var lidt for dyrt hver måned, når jeg også har 1000 andre ting. Haha

Svar

Skriv en kommentar