Hjem SAMARBEJDER … OG SÅ SKULLE MAN PLUDSELIG VÆRE KLAR TIL BIKINI IGEN

… OG SÅ SKULLE MAN PLUDSELIG VÆRE KLAR TIL BIKINI IGEN

af Frederikke Egel

SPONSORERET INDLÆG

Efter godt og vel 14 dage med regn og overskyet himmel, har det danske vejr alligevel valgt at vende og vise sig fra sin gode side. Ja tak! (Omend det er lidt synd for dem, der har sovet i mudder på Roskilde Festival i en uge. Haha). Men det betyder også, særligt for de af os, der ikke kommer på udlandsferie i år, at vi nu skal nyde godt af vejret, før det vender igen. Man ved aldrig.. En dansk sommer kan være fantastisk og noget af det bedste, når solen skinner, og det er varmt, men det er desværre lige så utilregneligt som en sommerfugls flyveretning….

Jeg aftalte derfor med min veninde Nathalie, at hun kom ud til mig i går, så vi kunne drikke iskaffe og sludrer, mens vi solede på altanen. Det gav anledning til at hoppe i bikinien (eller badedragten for mit vedkommende. Jeg er nemlig på et stadie i graviditeten, hvor jeg ser mere buttet end gravid ud, og det skal jeg lige vænne mig til… Haha). Heldigvis skulle jeg, takket være mit samarbejde med RFSU de sidste par uger, ikke tænke på røde knopper eller irriteret hud omkring bikinilinjen eller under armene. Der findes ikke noget værre end at føle sig en smule blottet i badetøj og så samtidig skal bekymre sig om behåring, røde irritationsknopper eller generelt bare intimområderne, og derfor vil jeg også sende en varme anbefaling afsted til ovenstående 3 produkter, der er den perfekte kombi til pleje af de intime steder.

Jeg har (igen) testet 3 af RFSUs produkter, som jeg i forvejen kendte til, da jeg har brugt dem for mange år siden. Det første er ‘Shaving Gel‘ som man bruger til selve barberingen. Det andet er ‘Ingrown Hair Cream’ som forebygger indgroede hår. Og det tredje er ‘Cooling Balm‘, der mindsker røde knopper (som nok er det jeg synes er værst). Det er en super god lille rutine, som sikrer dig den bedste barbering på både arme, ben og the v-area. I kan finde mange af RFSUs produkter på apoteket eller her, hvor I også kan læse mere om deres egenskaber. Det var i hvert fald et lille bikinitip fra mig. God sommer! 😉

You may also like

1 kommentar

k 30. november -0001 - 0:00

I hvilken rækkefølge bruger du produkterne? Syntes ikke helt at jeg kan regne ud om at det er nogen man bruger i trin eller om at det bare er efter behov.

Svar

Skriv et svar til k Cancel Reply