Hjem Uncategorized GRAVIDITETSDAGBOG UGE 9: HVOR BLEV KVALMEN AF? DÉR VAR DEN

GRAVIDITETSDAGBOG UGE 9: HVOR BLEV KVALMEN AF? DÉR VAR DEN

af Frederikke Egel

HER ER JEG I UGE 16+1 (I GÅR)

Læs min graviditetsdabog for uge 8 her og uge 7 her.

Uge 9: 20.-27. maj

Jeg har ikke haft kvalme i to dage. To dage? Det virker helt forkert. Nu har jeg jo været så vant til den. Jeg frygtede nærmest, at der var noget galt, indtil i morges, hvor mine Choco Pops kom gennemtyggede og smattede retur. Mmh, så fik jeg lige smagen af dem en gang til… Og dér var den så. Kvalmen. Som er her endnu. Jeg havde næsten savnet den, men kun fordi jeg har hørt, at det er helt normalt og til dels ‘godt’ at kaste op under sin graviditet. Hvis ikke det er tilfældet, så kan den godt smutte igen. Hej hej! Det er sikkert også bare en skrøne, for jeg har hørt om flere kvinder, der har gennemgået perfekte graviditeter uden kvalme.

Det er dog ikke tilfældet for mig.. Og nu er den tilbage. Bvdr. Mon det bliver en pige? Det siges jo, at hvis kvalmen er slem, så er det en pige. Og min mor var også rimelig hårdt udsat for kvalme i sine tre graviditeter, og vi er jo alle sammen piger. Men okay, jeg har kun haft den i 2 uger, og min mor havde den i et par måneder, så det betyder måske, at det er en dreng, hvis den svinger lidt nu her? Åh, sikke et tankemylder. Det gider jeg slet ikke at gætte på. Det er garanteret også helt forskelligt i alle graviditeter, og det kan i bund og grund være helt ligemeget. Jeg vil gerne have begge køn! <3

Udover at vi grubler over kønnet, og at kvalmen kommer og går lidt, så har denne uge været noget anderledes, meget anderledes faktisk, end de andre par uger, for vi har nemlig været til vores allerførste scanning. En tidlig scanning. Det første rigtige bevis på, at der gror et lille liv inde i min mave. Bevares, kvalmen, trætheden og de ømme, voksende bryster er rigeligt bevis på selvsamme, men hvor var det fantastisk at se vores lille baby for første gang. Uvirkeligt, underligt, fantastisk.. (Læs mere om vores første scanning her). Det var enormt betryggende at komme ind og få bekræftet, at alt er, som det skal være. Særligt fordi man jo med det offentlige system først skal til nakkefoldsscanningen i uge 12, hvilket vil sige, at man går fra lægens besøg, som ofte er i uge 7-8, så vidt jeg fik fortalt, og så frem til uge 12 uden rigtig at kunne se, høre eller mærke noget i forhold til baby. Jeg ved godt, at man ikke kan rende til tjek og scanninger hver uge, men det ville satme være rart! Særligt for en førstegangsgravid, der aner hat.

Vi er allerede begyndt at snakke navne, selvom der er noget tid til kønnet endnu. Pigenavnet er faktisk på plads, så det er mest drengenavne, vi går og tygger på. Det må gerne passe til pigenavnet, hvis vi nu får en dreng først og en pige senere. (Se hvilket køn vi venter os her) Og så vil jeg gerne have, at navnet kan laves om til et kælenavn, for der er noget enormt personligt og varmt i at blive kaldt sit kælenavn og ikke sit almindelige navn af sine nære. Det har jeg i hvert fald altid syntes, når folk har kaldt mig Frede frem for Frederikke. Og den følelse vil jeg gerne have, at mit barn har muligheden for at få. Er det bare mig, der har det sådan? Ikke desto mindre så findes der ualmindeligt mange søde navne, så det gælder egentlig bare om at vælge dét, der rammer en mest. Jeg glæder mig allerede til kønsscanningen. Men først nakkefoldsscanningen.

Læs de navne vi overvejer til vores barn her.

You may also like

1 kommentar

Laurasskrivehjoerne 30. november -0001 - 0:00

Hvor er det dog spændene !

Svar

Skriv en kommentar