LØRDAG PÅ SOFAEN

INSTA-TIP: SÅDAN UNFOLLOWER DU FOLKS STORIES UDEN AT UNFOLLOW PROFILEN

Det er efterhånden længe siden, jeg har opdateret min Snapchat. Jeg har rykket det hele over på Instagram, hvor jeg nu både opdaterer billeder i mit feed og i mine stories, omend jeg stadig tjekker min Snapchat for opdateringer fra dem, der (endnu) ikke er rykket. Jeg spår ikke Snapchat en slående fremtid, medmindre de finder på noget helt nyt, der kan adskille dem fra Instagrams direkte kopiering. Desværre.

Dog var der alligevel en fordel ved Snapchat, som jeg var ret vild med; man valgte selv, hvis historier man ville følge. Det gør man sådan set også på Instagram, qua follow/unfollow funktionen (smart!), men hvis man gerne vil følge nogens flotte billeder, feed og profiler, så er det lidt træls, at de også automatisk bliver tilføjet til din Instastory-timeline, så du er tvunget til at se deres historier, selvom du måske ikke vil. Det er fint med automatikken langt hen ad vejen, men når du følger en, der deler lidt for meget på story, snakker et helt andet sprog, eller som du kun følger, fordi du føler sig forpligtet, så bliver det lidt træls at skulle bladre igennem deres stories for at komme hen til dem, du egentlig gerne vil se.

Læs også: Hey, Instagram! Jeg har en idé (faktisk 5)

MEN, fortvivl ej! Instagram har hørt vores bønner og har nu gjort det muligt forsat at følge personer, men unfollowe deres deres stories #jatak

SÅDAN GØR DU:
Inde på startsiden på Instagram, hvor du får folks feed op, finder du alle stories i toppen. Hvis du holder inde på billedet af den person, hvis story du vil unfollowe, kommer der to valgmuligheder frem; ‘vis profil’ eller ‘sluk for bla bla‘. Vælg ‘sluk for‘. På den måde ‘slukker du for’/unfollower historierne, men følger stadig personen for deres billeder og opslag. Selv tak!

PS: nu når det er mig, der har givet jer dette tip, så er det ikke tilladt at unfollow mine stories. 😉

Læs også: Hey, Instagram! Jeg har en idé (faktisk 5) #2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LØRDAG PÅ SOFAEN