DEN SMUKKESTE LEJLIGHED SAT TIL SALG

I DAG HAR JEG TO MÅNEDER TIL TERMIN, OG …

… jeg er slet ikke klar til ikke at være gravid længere. Jeg elsker min lille mave, og jeg nyder at mærke lillen sparke, hikke, tumle rundt og give tegn fra sig dagen lang. Må man godt være gravid for evigt?

… jeg glæder mig nu alligvel ret meget til at møde hende, se hende for første gang, kysse hende, lære hende at kende, lære hende verden at kende, se hende på sin fars bryst, gå ture med hende, have hende sovende lige ved siden af os og alle de gode stunder, vi kun har i vente. Ih altså. Det bliver nu også hyggeligt <3

… vi har ikke styr på halvdelen af det, vi gerne vil have styr på i forhold til indkøb og indretning herhjemme. Haha

… vi har dog besluttet, at puslepladsen skal være ude på badeværelset, så det er et weekendprojekt, vi snart skal have sat os for.

… jeg har i går bestilt en hel masse gratis babypakker fra forskellige butikker, som jeg glæder mig til at hente. Det kommer forhåbentlig til at hjælpe os med at krydse lidt af på indkøbslisten. Det kommer der et seperat blogindlæg omkring senere!

… jeg sukker virkelig efter denne jakke (reklamelink) og denne kjole (reklamelink), som vil klæde min gravidkrop ret godt, hvis jeg selv skal sige det. 😉

Læs også: Var graviditeten planlagt? 

… vi får heldigvis vores lille mus at se én gang mere, inden jeg skal føde hende. Ultralydklinikken har nemlig været så søde at tilbyde os en ekstra 3D scanning som tak for den fine omtale i min video fra vores første 3D scanning. Så vi skal ind og se hende igen om en måneds tid. Ih, det bliver sjovt!

… vi aner stadig ikke, hvilke bleer vi skal gå efter til hende. Jeg har hørt godt om dem fra Rema1000?

… jeg begynder at tænke på, om jeg er en af dem, der føder før tid, til tiden eller går langt over? Det kan man jo ikke rigtig forberede sig på, men hvis jeg føder før, så kommer det lige pludselig tæt på.

… jeg har indtil videre taget 8,5kg på. Det går dog rimelig stærkt nu, så jeg regner med at kunne se forskel på vægten nærmest fra dag til dag nu.

… vi har stadig 3 besøg tilbage hos jordemoder og 2 hos lægen. Og én hos privatjordemoderen til scanning. Det er dejligt med så meget kontrol her til sidst, synes jeg. Hvorfor er der ikke også det i starten? 😉

… jeg håber, at det er den samme jordemoder, vi kommer til at have til fødslen, som vi har til konsultationerne nu her. Meeeen jeg ved godt, at chancerne er små.

Læs også: Det der jordemoderbesøg …

… vi kan ikke helt beslutte os for, om vi skal gå til fødselsforberedelse?

… jeg har kunne mærke betydelige, som i virkelig betydelige, forbedringer i min lænd, efter jeg har taget den med ro og ligget ned i 4 dage i streg. Det siger bare lidt om, hvor vigtigt det er at få slappet af og taget den med ro, når kroppen beder om det! Husk det allesammen! Uanset job og tidspres.

… jeg har så mange indlæg om graviditet, baby og mor-livet, som jeg gerne vil skrive og dele med jer, men jeg prøver at holde en balance på bloggen, så der ikke kun kommer baby-mor-relaterede indlæg hele tiden, men også mode, beauty osv. Det er dog lidt svært, når det andet fylder så meget. Hehe

… jeg har lige bestilt et Instax kamera, så vi kan tage smukke billeder af min mave med det og klistre ind i hendes Barnets Bog, som jeg er i fuld gang med at udfylde. Den er så fin <3

… vi har besluttet os for at bestille den seng, som vi var ude og kigge på hos Sengespecialisten forleden, og den når lige at komme, inden jeg føder. Det bliver SÅ fedt!

Læs også: Gravid A-Å | 1. trimester

… jeg håber, at jeg får lov at sove bedre den sidste tid, selvom det nok er lidt optimistisk. Forhåbentlig kan den nye seng gøre en markant forskel.

… vi er begge to ret spændte på at se, om jeg får væske i kroppen og strækmærker over det hele her den sidste tid. Indtil videre har jeg sluppet med lidt blodsprængninger på brysterne og ingen væske.

… vi har begge helt vildt meget lyst til at lave hendes børneværelse allerede nu, selvom vi godt ved, at det er lidt tosset, når der er så længe til, at hun reelt set kan bruge det.

… jeg har netop klikket lidt mere ventetøj (reklamelink) hjem, som jeg glæder mig til at modtage.

… vi ved ikke, hvilket legetøj der er bedst til spædbørn? Vi har noget noget med lyde, skæve kanter og en masse farver. Passer det?

… jeg har aldrig bøvset så meget, som jeg gør i øjeblikket. Jeg prutter ikke mere, end jeg plejer, men jeg bøvser virkelig meget!

… vi aner ikke, hvad vi laver, men vi er spændte, og vi glæder os som bare pokker.

Læs også: 10 ting jeg ikke vidste om graviditet 

Skriv en kommentar

  • Nanna Sofie

    Så spændende det bliver! Du har ikke brug for ret meget legetøj før 2-måneders alderen vil jeg sige.. vi havde en lille musikuro der gav lidt tryghed ved puslepladsen den første tid. De kan ikke se så meget i starten og det bedste de ved er fars og mors ansigt ❤️ Ellers har vi haft et Aktivitetsstativ som virkelig har været godt de sidste par måneder! (Min søn er knap 5 måneder) og et spejl til når de skal ligge på maven og træne ryg og nakke 🙂

    Det er i hvertfald mine erfaringer 😉

    Nyd den sidste tid og pas på jer selv – godt med afslapning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Kan anbefale bleer fra Lidl og de er oveni købet billige!
    Du behøver ikke særlig meget legetøj til en lille baby de har allermest bare brug for dit selskab i starten. Min datter som er 7 uger nu bruger stadig ikke legetøj. Hun er dog begyndt at blive interesseret i uroen over puslebordet. hun kigger rigtig efter den.

    De sidste par måneder kommer til at gå så stærkt, og det er der kroppen virkelig ændrer sig..maven vokser meget og bliver mere rund i det jeg kan da stadig savne min gravidmave, men så er der godt jeg har hundredvis af billeder jeg altid kan se tilbage på.
    Den første graviditet er noget helt specielt og unikt ❤ så spar ikke pp billederne.

    Mvh Jeanette 27 årig mor til datter på 7 uger

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN SMUKKESTE LEJLIGHED SAT TIL SALG