Hjem BOLIG VIDEO: ROOM TOUR & MAKE OVER AF VORES SOVEVÆRELSE

VIDEO: ROOM TOUR & MAKE OVER AF VORES SOVEVÆRELSE

af Frederikke Egel

FØLG MIN YOUTUBE HER

De sidste par uger har jeg mere eller mindre dagligt rendt rundt med et kamera i hånden (ikke at det er meget anderledes end alle andre dage. Haha), men denne gang har det været med det formål at dokumentere vores beslutninger og overvejelser i forbindelse med købet af vores nye seng, bodypude (qua min graviditet) og dyner og puder fra Sengespecialisten, som I bl.a. får at se i ovenstående ‘make over’-video.

Som jeg også omtalte i dette indlæg (som I tog virkelig godt imod) har jeg desværre sovet rigtig dårligt de sidste par måneder på grund af bækkenløsning, og det har påvirket mit humør, overskud og energiniveau enormt meget. Jeg troede faktisk ikke, at der var så meget at gøre ved det, da bækkenløsning ‘desværre’ bare er en del af det at være gravid (for nogen), men det viste sig faktisk, at jeg tog fejl. God vejledning (som vi virkelig fik hos Sengespecialisten, som I også kan se i videoen), en skræddersyet seng og dermed ordentlig nattesøvn kan åbenbart have en større effekt, end jeg lige gik og troede. Det får selvfølgelig ikke sådan noget som bækkenløsning til at gå væk, da det er en ‘lidelse’, der kommer i forbindelse med hormonudskillelsen i graviditeten, men det forbedrer sådan noget som humøret, overskuddet og immunforsvaret, og så er god nattesøvn enormt vigtig for kroppens restitution, som også har en indflydelse på smidigheden af led og muskler, der jo kan have en effekt på både bækken- og lændesmerter.

Læs også: Så var det sgu bækkenløsning … Øv altså!

Og efter bare en uge med virkelig god søvn i vores nye seng fra Dunlopillo (med min kæmpestore og sindsygt lækre bodypude fra Yourcare, som jeg seriøst vil anbefale alle gravide (!!!), og vores nye dyner og puder fra Ringsted Dun) kan jeg allerede mærke betydelige forbedringer i min lænd! Det er for vildt! De stød, jag og daglige smerter, jeg havde før, hvor jeg blev nødt til at støtte mig til noget, vente til lænden havde ‘varmet’ op og holde pauser i løbet af dagen, har jeg slet ikke i samme omfang længere. Jeg kan rejse mig med det samme og gå, jeg får ikke pludselige stød, der nærmest fejer benene væk under mig, og jeg oplever slet ikke på samme måde, at jeg er begrænset af smerter. Altså, jeg kan næsten ikke tro det selv, men det er simpelthen så fantastisk! Tænk, at der ikke skulle ‘mere’ til! Selv Mark kan se forbedringer i min gang, da jeg bare for en uge siden gik og vraltede meget mere, end jeg gør nu!

Jeg har nok aldrig været klar over det i det omfang, som jeg er nu, men der er slet ikke nogen tvivl om, at god nattesøvn har en indflydelse på ens almene velbefindende. Ofte hænger den fysiske tilstand sammen med den psykiske (i hvert fald for mit vedkommende), så hvis man ikke er udhvilet, har overskud, er i godt humør og ser løsningsorienteret på ting, så påvirker det også ens krop negativt. Og det tror jeg faktisk har været med til at gøre min bækkenløsning værre det sidste stykke tid. Uden at jeg skal kunne sige, om det reelt set er det, men nu hvor jeg sover bedre, længere og ikke vågner 100 gange i løbet af natten, så kan jeg allerede mærke forbedringer på humør, overskud og mine smerter. Det er altså vildt!

Læs ogsåDårlig søvn, dårligt humør, dårlige dage

Vi fik enormt god vejledning hos Sengespecialisten til at sammensætte vores Dunlopillo seng, så den passer vores kroppe og behov, da Carsten, sengespecialisten (høhø), hjalp os med at kigge på, hvordan vores rygge lå i sengen. Min side er f.eks. ‘medium hård’, mens Marks side er ‘firm’ (fordi han vejer mere end mig), og så testede vi også hårdheden på hovedpuder, der også har en betydning for, hvordan du ligger og sover, samt tætheden af fjer i dynerne, der påvirker din kropstemperatur, når du sover. Og når man tilbringer 1/3 af ens liv i sengen, så er det altså vigtigt, at man ikke går på kompromis med hverken det ene eller det andet, da altsammen påvirker ens søvn – og dermed dagligdag. Det ved jeg i hvert fald nu! Jeg håber, at I vil være lidt mere bevidste omkring jeres søvn og senge, da det altså kan have stor betydning for jeres daglige liv!

Psssst: I weekenden (fredag, lørdag og søndag) kan I spare 20-60% rabat på senge hos Sengespecialisten! Læs mere her

You may also like

2 kommentarer

Kristine Bøhm 14. november 2017 - 10:17

Hvor er natbordene fra?

Svar
Frederikke Egel 14. november 2017 - 10:21

Det er hylder fra Verner Panton 🙂

Svar

Skriv en kommentar