VIDEO: ROOM TOUR & MAKE OVER AF VORES SOVEVÆRELSE

3 MÅDER AT FINDE NY INSPIRATION PÅ INSTAGRAM

FØLG MIG PÅ INSTAGRAM @FREDERIKKEEGEL

I et par gaaaamle indlæg, som jeg godt kunne tænke mig at lave nogle nye og opdaterede af, da der er sket en del siden, har både snakket om køb af følgere på Instagram, hvordan jeg redigerer mine billeder på Instagram, hvilke apps jeg bruger til redigering, hvem jeg følger på Instagram samt hvilke ændringer jeg vil foreslå til Instagram.

I dag tænkte jeg dog, at jeg ville dele 3 små tips til, hvordan man kan bruge Instagram til at finde ny inspiration. De fleste af os bruger nok primært Instagram til at finde inspiration og selv dele billeder, men kender I ikke det, at man er kørt død i ens nyhedsfeed og mangler nye personligheder af følge? Normalt havde jeg en tendens til kun at følge folk, jeg kender, samarbejdspartnere eller inspirerende bloggere. Men når man kommer lidt dybere i ‘almindelige menneskers’ feed, så findes der virkelig mange seje piger, der hverken er bloggere, stylister, modeller, promotere eller har andre fancy titler. Og dém er jeg begyndt at følge nogle flere af. Jeg tippede om 5 af dem i dette indlæg, og nu vil jeg fortælle, hvordan jeg har fundet dem, for det er nogengang dem, der er mere inspirerende end dem, som alle andre også følger.

Læs også: Insta-tip: Sådan unfollower du folks Instastory

UDFORSK
Den kender I sikkert godt, men brug udforsk til at finde nye profiler og inspirerende mennesker. Jeg sidder i timevis og scroller ned i min udforsk for at finde nye billeder, jeg kan gemme, nye profiler jeg kan følge og ny inspiration til idéer osv. Når man har rullet langt nok ned, eller hvis feedet er kedeligt, så kan man bare opdatere siden, og så dukker der 1000 nye billeder op, og så kan man lave samme mølle. Jeg er begyndt at følge vildt mange nye profiler og har liket billeder derudaf, efter jeg begyndte at stalke via Udforsk.

BIG BROTHER
Internettet er et pisse skræmmende sted. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange private informationer om mig selv, som man over tid kommer til at dele på nettet. Alt fra adresse, CPR-nr, kontonr, søgeord, rutiner m.m. til personlige holdninger, familieliv, ting man har gjort, billeder man har delt osv. Det er virkelig skræmmende. Men samtidig også fascinerende. For det er netop denne teknik der gør, at internettet er så vid- og forunderlig. Når man agerer rundt på internettet, så er der nogle algoritmer, robotter, cookies osv., der opsamler al den information omkring din adfærd, som de kan. Disse informationer afspejles eksplicit i de bannere, der kommer frem overalt, baseret vores søgninger og adfærd på nettet. Men disse algoritmer bestemmer også – udfra selvsamme adfærd – hvad vi bliver eksponereret for. Herunder hvilke profiler og billeder vi skal finde på Instagram under Udforsk-siden osv. Så hvis man liker mange børnebilleder, så vil der begynde at dukke flere og flere børnerelaterede billeder og profiler op, fordi algoritmerne tror, at det er noget, der interesserer dig, hvorfor man ‘også lige kan tjekke dem her ud’.

Derfor er mit tip, at I skal like og kommentere de ting, som I finder inspirerende, for på den måde vil I blive eksponereret for endnu mere af den slags. I skal ikke være bange for at miste jeres coolness og arrogance ved at like og kommentere et billede i ny og næ. Jeg er ikke nærig med likes og kommentarer, fordi jeg selv værdsætter, når jeg får det retur. Det vil gøre den anden person glad, og det vil samtidig hjælpe dig til at nå en bredere målgruppe indenfor samme interesser. Smart, ikk?

Læs også: Titler på Instagram som alle har brugt #2

RELATEREDE PROFILER
På stort set alle instagramprofiler vil du kunne finde relaterede profiler. Der er sådan en lille pil oppe ved siden af følg/følger knappen inde på folks profiler, og hvis man trykker på den, så kommer Instagram frem med ca. 20 profiler, der minder om den, som man er inde på. Så hvis du nu synes, at jeg har en super fed profil, så kan du klikke på pilen inde på min profil og se, hvilken andre personer der er relateret til mig og minder om mig. På den måde kan man også snuse sig frem til nye profiler baseret på de profiler, man finder inspirerende i forvejen. Nogle gange rammer den helt ved siden af, men ofte er det mega spot on, og så man kan nærmest ikke stoppe igen, fordi man bliver ved med at trykke på pilen inde på nye profiler. Haha.

Nu er der ikke andet tilbage, end at I hopper ind på Instagram og surfer rundt og finder en masse inspirerende profiler, der kan gøre jeres liv sjovere på Instagram. Og så smid da lige et par likes på min profil, når I nu er derinde. 😉

Læs også: Sådan redigerer jeg mine billeder på Instagram (gammel)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: ROOM TOUR & MAKE OVER AF VORES SOVEVÆRELSE