NÅR MAN ... #9 | BABYSHOWER, FØDSELSDAG & KÆRLIGHED

EN ANDERLEDES JUL

KARAMEL KOMPAGNIET ‘JULEDRØM’ JULEKALENDER

Julen er overraskelsernes tid“, og det må i sandhed siges at være korrekt – især i år! Med termin d. 21. december kan alt ske, og det gør det kun endnu mere spændende at være gravid på denne tid (selvom både Mark og jeg, inden jeg blev gravid, havde joket med, at man altså godt kan time det bare en lille smule, så man ikke føder lige i juledagene… Flot! Haha)

Jeg kan føde 14 dage før tid, jeg kan føde på termin, jeg kan føde juleaften eller nytårsaften, eller jeg kan gå hele 14 dage over.. Alt kan ske – hvor som helst og når som helst, og det er ikke til at regne ud, så vi nyder bare tiden og lader baby E om at bestemme, hvornår hun vil komme ud til os. <3

Læs også: “Øhh, skal I ikke holde jule sammen?”

Normalt plejer mine søstre og jeg at tage hjem til mine forældre på Fyn i juledagene, mens vores kærester holder jul med deres egne familier. Men i år bliver en anderledes jul …

… min familie (mor, far og søstre) kommer nemlig hjem til Mark og jeg og holder jul og er hos os fra d. d. 22. december til d. 2. januar. Hvis jeg føder omkring termin, så er de der til at hjælpe og nusse om os alle juledagene, hvilket jeg synes er enormt rart. Det betyder også, at Mark og jeg for første gang skal holde jul sammen i år. Måske vores første jul som familie med en baby. Måske vores sidste jul som kærestepar uden baby. Nobody knows!

Sidste år skrev jeg det her indlæg omkring, at folk altid forventer, at man holder jul sammen med sin kæreste – især når man har været sammen længe og bor sammen til daglig. Det har Mark og jeg dog aldrig gjort, så det er vores allerførste jul sammen, og vi glæder os!

Læs også: Verdens bedste dag: mit surprise babyshower

Vi glæder os til at holde en så ‘normal’ jul som muligt og nyde den sidste tid af graviditeten med klassisk juletræ, julelys, julekalender, julemusik osv. Så vi er selvfølgelig begyndt at handle lidt ind til at skulle være værter i år.

Allerede nu er der (heldigvis) styr på julekalenderen, da jeg har været så heldig at indgå et samarbejde med Karamel Kompagniet, der har de LÆKRESTE julekalendre fyldt med lækre, blandede karameller. Vi har været så heldige at få to af deres Juledrøm Gourmet julekalender, som vi skal gå og snacke hele december måned, og jeg har faktisk skaffet en rabatkode til jer, hvis I også vil forkæle jer selv eller en I holder af med en VIRKELIG lækker julekalender. Koden: “Frederikke20” giver 20% rabat på Juledrøm Gourmet kalenderen, der indeholder 24 låger med to karameller i til hver dag. Se den her. Så i alt 48 lækre, bløde karameller til december måned. Halleluja! Jeg glæder mig allerede til 1. december!

Skriv en kommentar

  • Julie

    Hej Frederikke! Mega god og sej blog! Elsker at følge med i du graviditet på trods af, at jeg kun er 19 år. Bliver både dine forældre og søstre hos jer helt frem til. 2. Januar? Det hele bliver så spændende for jer! Og stort tillykke med Baby E!

    – Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej Julie. Tusind tak for din søde kommentar. Det varmer så meget <3 Mine søstre bor selv i København, så de er bare hos dem selv, og mine forældre kører lidt frem og tilbage, da vi har bedsteforældre på Fyn, som de skal ønske glædelig jul. Det er jo så svært at vide, hvornår hun kommer, og man kan ikke sætte alles liv på standby. Haha

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MAN ... #9 | BABYSHOWER, FØDSELSDAG & KÆRLIGHED