DEN DAG JEG FANDT UD AF, AT JEG VAR GRAVID #1

DEN DAG JEG FANDT UD AF, AT JEG VAR GRAVID #2

Læs: den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid del 1 her

Mark sover endnu. Han bemærker slet ikke, at jeg rejser mig fra sengen, hvilket jeg prøver at gøre lydløst og stille og roligt, men spændingerne i min krop gør, at det bliver en mindre spurt ud til badeværelset. Jeg vil helst ikke vække ham. Kun hvis det er gode nyheder. Men jeg kan heller ikke vente. Så jeg skynder mig. Jeg føler, at jeg er ved at tisse i bukserne nu, selvom jeg slet ikke er det.

Jeg kan mærke, at mit hjerte hamrer afsted. Jeg tvinger lige mig selv til at tage en dyb indånding og lige kigge mig i spejlet, inden jeg gør noget som helst andet. “Uanset udfaldet, så skal det nok gå”, siger jeg til mig selv; “Vi er mere end klar, hvis der skulle være to streger. Vi bliver verdens bedste forældre og vil elske den unge mere end noget andet. Det skal nok gå”. Men gad vide hvad Mark vil sige? Hvis der er to streger? Får han en følelse af panik eller glæde? Hvad hvis der kun er en? Bliver han så lettet eller ked af det? Hvad gør jeg selv? Jeg ved det ikke.. Men nu vil jeg finde ud af det.

Jeg åbner skuffen, hvor graviditetstesten fra i går ligger. Jeg begynder at pakke den ene af de to tests ud. Jeg har kun prøvet det her én gang før, så jeg er ikke just prof. Men det går fint. Jeg kan da nogenlunde gætte mig til, hvad man skal.

Læs ogsåVar graviditeten planlagt?

Spændt, utålmodig og tissetrængende sætter jeg mig på toilettet og tager låget af testen. Jeg placerer den, hvor jeg tror, at den vil være en god målskive. Det går jo ikke, hvis jeg tisser ved siden af. Den her tissetår er altså ret vigtig. Som om jeg ikke er presset nok i forvejen. Haha. Jeg ryster helt, da jeg skal til at give slip, og fordi jeg er så nervøs for ikke at ramme det rigtige sted med de gyldne dråber, tisser jeg både ved siden af testen, på testen og på mine fingre. Mums.

Men det er lige meget. Jeg forstætter med at tisse. Ud over det hele. Jeg er slet ikke færdig endnu, for jeg skal sikre mig, at der kommer nok på. Nok til at måle. Nok til at være sikker. Men det behøver jeg slet ikke bekymre mig om eller vente på; jeg kan allerede se, at den suger. Og jeg kan allerede se … se at der er 2 streger! 2 streger!! Jeg er jo slet ikke færdig med at tisse endnu. 2 streger??! Allerede!!?? Men skal man ikke altid vente et par minutter?? Der har aldrig været to streger før. 2 streger?? Er jeg så gravid??!!

JEG ER GRAVID!!!???!!!

Fortsættelse følger…

Læs DEL 1 HER og DEL 3 HER.

Læs også: … Oooog vores babys navn starter med:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN DAG JEG FANDT UD AF, AT JEG VAR GRAVID #1