BLACK WEEK RABATTER: 25% RABAT PÅ ALT NLY + NA-KD

DEN DAG JEG FANDT UD AF, AT JEG VAR GRAVID #3

Læs: den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid del 1 her.

Læs: den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid del 2 her.

Mens jeg vasker mine hænder, lægger jeg testen på noget papir på håndvasken og giver den et par minutter til at fortryde sin dom. Fortryde sin afsløring. Fortryde sin afgørelse af min tilstand. Men det gør den ikke. Der er to lige tydelige streger. Og så begynder jeg bare at smile. Over hele ansigtet. Til mig selv. Jeg smiler ind i spejlet til mig selv med funklende, lidt uforstående, men glade øjne. Jeg smiler over starten på vores nye liv. Over den nyhed, jeg lige om lidt skal ind og fortælle min elskede Mark. Over, at jeg skal være mor. Tænk….

Jeg vasker mine hænder igen og tørrer testen ren med vådt papir. Og så lister jeg tilbage i sengen med den. Ind til Mark. Han sover stadig. Helt uvidende. Uvidende om at jeg lige har været ude og tisse. Uvidende om at hans liv i løbet af det sidste 1,5 minut har ændret sig. For altid. Uvidende om, at han skal være far.

Læs også: Sådan fortalte vi vores forældre om graviditeten

Jeg smiler, mens jeg lægger mig ind til ham for at se, om han vågner af sig selv. Det gør han ikke. Han rykker kun på sig, så der bliver plads til mig rundt om ham. Jeg hvisker; “Skat?!“. Han vågner. Ved en mindre forskrækkelse. Som om at han ved, at der er noget i gærde. Sådan plejer jeg selvfølgelig heller ikke at vække ham. Så han tror straks, at der er noget i vejen. Han vender sig om, får åbnet øjnene og kigger på mig. Jeg viser ham testen og smiler i hele fjæset. Han kigger frem og tilbage på mig og testen, nærmest stadig i søvne. Men så siver den ind! Og så smiler han over hele ansigtet, tager om mig og siger; “Skal jeg være far?!”. Til det svarer jeg selvfølgelig: “Ja“, og så begynder jeg at pive. Med lyd på. Sådan rigtig piiiiiv-hiv-hiv-hiv og underlæben blævrer.

Vi ligger arm i arm og kigger på den lille test, der viser os, at vi skal være forældre. Til december. Til en lille ballademager, der forhåbentlig får en masse af sin fars fantastisk gener. Fra i dag af er vores liv forandret. Fra i dag skal vi tænke på andre end os selv. Vi skal tænke på vores lille skabning, der lige nu er på størrelse med spidsen af en synål. Har jeg læst.

Vi er glade. Så glade. Jeg piver lidt videre og så driller vi hinanden med alle de ting, det er slut med, og jeg siger, at nu skal han huske, at det er 2 mod 1 de næste par måneder, så han må hellere gøre som der bliver sagt. Han griner og siger, at det er helt ok. Det perfekte svar.

Læs også: 10 ting jeg ikke vidste om graviditet

Åh, hvor er vi lykkelige. Og hvor er det vildt. Og Mærkeligt. Men fantastisk. Jeg skal være mor. Han skal være far. Vi skal være forældre. Vi kunne ikke være gladere. Jeg vil fortælle det til hele verden. Men det kan jeg ikke…

Klokken er nu 06.48, og vi har efterhånden samlet vores tanker ovenpå den store nyhed. Jeg er så glad. Og det samme er Mark. Jeg har allermest lyst til at ringe til min familie og fortælle det, men vi beslutter, at det bliver mellem os, indtil jeg har talt med lægen i morgen og fået aftalt besøgstid. Vi skal lige selv sluge den, inden vi kan forvente, at nogen andre kan. Jeg er så spændt. Spændt på det hele.

Vi ligger i sengen i et par timer og snakker og kigger på testen. Selvom vi begge har hævet, trætte øjne, så hiver jeg telefonen frem og knipser et par billeder af os. De første billeder med vores lille baby. Godt nok som to streger, men det er vores lille baby, og jeg vil for altid huske denne dag. Og disse billeder. Grimme eller ej.

Åh, hvor er vi lykkelige. Det er den bedste dag i vores liv!

Læs også: I år bliver en anderledes jul

Skriv en kommentar

  • Caroline

    ELSKER ELSKER ELSKER, din lille mini serie her omkring starten af din graviditet!! Har fulgt med på bloggen i lang tid efterhånden, så det varmer virkelig ens hjerte, at se hvor meget det betyder for jer! I bliver de PERFEKTE forældre uden tvivl!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLACK WEEK RABATTER: 25% RABAT PÅ ALT NLY + NA-KD