OVERSIGT OVER ALLE DE GODE BLACK FRIDAY KODER

NOGET OM STRÆKMÆRKER, GRAVIDITET OG NATURLIG HUDPLEJE

Psssst, der er 30% rabat på alle produkter fra XELLENCE* hele weekenden!!

Da jeg som 14-15-årig for alvor voksede og udviklede mine skønne, kvindelige former, (almindelige bryster, ok brede hofter og en lidt større numse end gennemsnittet) og på selvsamme tidspunkt også startede på p-piller, fulgte der ‘desværre’, men ganske normalt, også et par strækmærker med. På inderlår, balder og øverst på venstre hofte for mit vedkommende. Der kom ikke ualmindeligt mange, men de kom. Og de kunne ses. En masse hvide streger i små klaser. Rundt på kroppen. Dengang gik det mig selvfølgelig på, da jeg var lige så usikker og forvirret som alle andre i den alder var/er,  men den dag i dag bemærker jeg dem slet ikke, og jeg lader mig absolut ikke påvirke af dem. Selvom de stadig er der. Omend de er blevet lidt mindre tydelige med tiden.

Men derfor kunne jeg ikke lade være med at frygte, at jeg så måske var disponeret for at blive ramt af voldsomme strækmærker i min graviditet, når nu kroppen og huden bliver strukket ud til maks i de 40 uger, man brygger på sin lille mus. Det har derfor været vigtigt for mig, at jeg i hele graviditeten har gjort, hvad jeg kunne for at forebygge fremkomsten af strækmærker i det omfang, det nu er muligt, selvom jeg godt ved, at strækmærker er genetisk bestemt, og at man dybest set ikke kan gøre noget ved dem, hvis de har tænkt sig at komme.

Men altså, hvorfor ikke prøve? Om ikke andet er det jo super godt for kroppen af blive masseret, gennemfugtet og plejet – gravid eller ej.

Jeg har derfor i hele min graviditet, 1-2 gange om dagen, brugt produkter fra det allergigodkendte og helt rene hudplejebrand XELLENCE* (som jeg har omtalt før), fordi alle deres produkter er uden parfume, farvestoffer, konserveringsmidler og andre unødige/farlige tilsætningsstoffer. Hvilket har været et ret vigtigt fokus for mig her i graviditeten.

Særligt deres to olier; Nutri Balance Body Oil* til hele kroppen og deres 100% økologiske Abrikoskerne Olie* til de områder, der er mere udsat for strækmærker (inderlår, mave og bryster) har været mine absolutte go-to:

Nutri Balance Body Oil*:
Er en virkelig lækker, blød olie der trænger hurtigt ind og virkelig plejer min hud i dybden. Den kan bruges enten direkte på huden eller i badet, hvis man har lidt travlt, og så skriver XELLENCE selv, at den er “rig på vitaminer, essentielle fedtsyrer, antioxidanter og mineraler, der bevarer hudens sunde balance og både forebygger og reducerer synligheden af strækmærker”. Bum! Lige det jeg ville høre! Jeg har i løbet af hele min graviditet brugt ca. 1,5 flaske (det ender nok med 2 i alt i løbet af den sidste tid), og jeg har altså ikke sparet på krudtet, så det er ret godt givet ud over så lang tid, synes jeg!

Organic Abrikot Kernel Oil*:
Denne olie bruger jeg både på kroppen og til at fjerne min make-up, og den er virkelig effektiv begge steder. Den er rig på A-vitamin, der styrker hudens cellefornyelse (hvilket også er med til at forebygge og reducere strækmærker), og så er den 100% økologisk og indeholder kun én ingrediens; nemlig abrikoskerneolien. Den er så ren, naturlig og effektiv som overhovedet mulig. Og det kan mærkes. Den har jeg også brugt knap 2 flasker af indtil videre.

Som udgangspunkt smører jeg hele min krop ind i Body Oil* hver morgen efter bad, og så bruger jeg gerne Abrikoskerne olien* om aftenen inden sengetid på de mere udsatte steder, så huden har en masse fugt at arbejde med i løbet af natten. Det har indtil videre fungeret så godt, og jeg har endnu ikke fået nogen strækmærker på hverken mave, lår eller bryster. Jeg har dog fået små blodsprængninger på min venstre hofte og under begge mine bryster, som jeg håber går væk og ikke når at udvikle sig til ar/strækmærker, men det kan jeg saaaagtens leve med, hvis det er det eneste. 😉

Jeg er dog gået ind i den strengeste fase af graviditeten, fordi de sidste kilo kommer på både baby og jeg temmelig hurtigt nu, og hvis jeg er uheldig, så får jeg væske i kroppen. Så jeg sørger for at smøre og pleje min hud ekstra meget nu. Jeg har derfor lige slået to fluer med et smæk og sparet 30% på en ny bestilling, så jeg har produkter nok til både mig selv den sidste måned og til baby, når hun kommer ud og skal have pleje. Produkterne kan nemlig snildt bruges til baby, fordi de er helt rene og naturlige samt frie for farlige kemikalier, og når jeg selv har så god erfaring med dem, er jeg helt tryg ved at bruge dem på min lille fis.

Hele weekenden har XELLENCE30% rabat på alle produkterne på hjemmeside. De har endda et Mommy Kit*, bestående af de to ovenstående olier samt en SOS Power Cream, som er en fantastisk, helende creme til tør hud, sår, rødme, irritation, eksem osv. Den creme har jeg også selv! Kittet kan findes her* og alle andre produkter kan findes her*.

Nu krydser jeg bare fingre for, at strækmærkerne bliver væk, og så håber jeg, at I kan bruge mit indlæg og måske har opdaget nogle nye favoritprodukter?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OVERSIGT OVER ALLE DE GODE BLACK FRIDAY KODER