MIN SENESTE (MEGA LÆKRE) ORDRE + 25% RABAT

SÅDAN SÅ DET UD, DA JEG FIK VEER

Jeg har endnu ikke delt min fødselsberetning med jer. Den kommer. Jeg lover det. Jeg er i gang med at skrive den, og det er så fantastisk at mindes! <3 Jeg vil bare gerne have, at den er formuleret ordentligt, og at jeg har alle detaljer med, inden jeg udgiver. Mest for min egen skyld, når jeg en dag skal læse tilbage. Så stay tuned! I mellemtiden får I dét her indlæg som en lille smagsprøve. Det handler om mine veer, som jeg havde i over et døgn inden Elvira kom til verden. Selvom det var et smertehelvede, gør jeg det gerne igen. Og igen.

Good to know om fødslen:

  • Jeg fik min første ve d. 30.12.17 kl. 00.58
  • Elvira er født d. 31.12.17 kl. 03.38
  • Fra første ve til Elviras ankomst gik der ca. 26,5 timer
  • Selve fødslen tog 18 minutter og 3 presseveer

D. 30.12.17 kl. 02.14

Min første ve kom 00.58, så her havde de været i gang i lidt over en time. De kom med 1-4 minutters mellemrum og varede omkring 1 minut. De gjorde pænt ondt, og jeg kunne ikke længere sove fra dem, men når jeg koncentrerede mig om at bide smerten i mig, nåede jeg at tænke, at folk var lidt nogle piverøve, hvis det ‘bare’ var det her.. Men jeg skulle blive klogere…

D. 30.12.17 kl. 03.49

Her er vi på vej på hospitalet (første gang). Veerne var kraftige og krævede gå-/siddepauser, når de stod på, men sammenlignet med hvad der ventede mig, er det her billede til at grine af nu. 😉 Jeg var 1,5 cm åben, da vi kom på Hvidovre, så vi blev sendt hjem igen med ordren om at gå i bad, slappe af og sove. Ingen af delene lykkedes da veerne virkelig tog til! (Og  ja, så var der lige 24 timer to go……)

D. 30.12.17 kl. 10.25

Kl. 8.30 kørte vi på hospitalet for 2. gang. Nu var veerne vanvittige og nærmest konstante! Nogle gange varede selve veen længere end pausen, så jeg fik hverken mad, drikke, søvn, bad eller noget som helst. Jeg var dog kun 2,5cm åben, da vi kom frem anden gang, så jeg skulle gå en tur eller tage hjem igen…. Jeg gik en tur. Ind til nærmeste venteværelse. Her lagde jeg mig med konstante veer. Og zonede totalt ud. Jeg husker næsten ikke det her billede! Jeg koncentrerede mig bare om min vejrtrækning. Men det hjalp ikke en dyt. Og veerne gik aldrig rigtig væk.

D. 30.12.17 kl. 12.01

Jeg fik et værelse på hospitalet, fordi veerne var så heftige og konstante, og jeg lå og pev inde i venteværelset, så alle andre gravide frygtede deres forestående fødsel. Veerne kom ca. hvert minut og varede i minimum 1 minut. Herfra var der så bare lige 13 timer til fødslen….. Og jeg var 3cm åben….

Fødselsberetning følger…

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN SENESTE (MEGA LÆKRE) ORDRE + 25% RABAT