SKAL ELVIRA DØBES?

10 TING JEG IKKE VIDSTE OM AT VÆRE GRAVID #2

I uge 26 skrev jeg første udgave af 10 ting, jeg ikke vidste om graviditet – på daværende tidspunkt. Efterfølgende bryggede jeg på endnu et indlæg, men jeg fik det sgu aldrig udgivet. Lige pludselig som juledagene og så gik vi bare og ventede på Elvira ankomst (der først kom 10 dage efter termin. Haha). Jeg ved dog, at der er mange af mine læsere, der selv er gravide nu, så det her indlæg går ud til jer (og andre nysgerrige). Jeg har nu selv været mor i knap 5 måneder og er blevet noget klogere siden Elviras ankomst, hvilket er så rart. Haha. Men det her var altså nogle af mine tanker lige op til terminsdatoen.

Var/er jeg den eneste, der ikke vidste det her som gravid?

Læs også: 10 ting jeg ikke vidste om graviditet #1

Jeg vidste ikke … (skrevet mens jeg var gravid)

1. At terminsgrupper eksisterede. Jeg må indrømme, at jeg var med i den terminsgruppe, der passede til min termin, i godt og vel 10 minutter. Længere tid tog det ikke at skræmme mig væk med klynkende opslag, skræmmehistorier og søgen på medynk. Det gad jeg simpelthen ikke. En graviditet skal ikke handle om, hvor ondt folk kan have af dig – det skal handle om, hvor misundelige de burde være på dig. Og i mine terminsgrupper handlede det mere om angst, dårlige forældre og alle de negative ting, der medfølger. No thanks. Jeg er til gengæld medlem af den gruppe, der hedder Termin 2017 Karrierekvinder/Ambitiøse studeredende, og dén er jeg glad for at være en del af!

2. Hvor nemt et samtaleemne graviditet/fødsel/babyer er. Jeg snakker jo seriøst ikke om andet. Og det er ikke engang, fordi jeg ikke vil, og jeg synes også selv, at jeg er god til at spørge ind til min samtalepartners liv og tilværelse. Men det er som om, at samtalen altid vender tilbage til babysnak. Som om graviditet, fødsel og børn er det nemmeste at snakke om. Det passer mig fint, for jeg elsker at snakke om det. Men jeg kan næsten ikke huske, hvad man snakkede med folk om, før jeg blev gravid, og det er lidt skræmmende..

3. Hvor meget forberedelse der er i det. Jovist, jeg ved godt, at det er en omvæltning at blive forældre og få et barn, men at alt på en måde skal planlægges forud, er da lidt besværligt. Vi ved jo ikke noget? Der skal være styr på autostolen, så man kan komme hjem fra hospitalet (men hvad er en god autostol? Og hvordan vælger man den ene frem for den anden? Og hvordan skal den sættes fast? Nu har vi fundet vores, men det er da mega forvirrende), at det er en god idé at have pakket en hospitalstaske til både forældre og baby et par uger i forvejen (men hvad skal baby bruge? Og hvor stor er den? Og hvad skal vi bruge? Det ved man jo ikke. Se evt. min video her), at man skal/kan gå til fødselsforberedelse (hvis man altså er lidt bedre end mig til at få tjekket op på sådan noget inden termin), at man kan planlægge en fødsel ved at teste en masse ting af (noget jeg altså ikke helt tror på, da jeg ikke mener, at man kan fremprovokere en fødsel, der ikke er ved at ske bare ved at smide McDonalds, danse eller have sex). Men folk har det rart med at prøve at planlægge det en smule, og det skal de da have lov til.

4. Hvor lidt hensyn folk tager til gravide. Nu er jeg måske ikke den allermest højgravide, man kunne finde (man kan ikke altid se, at jeg er gravid, når jeg har stor vinterjakke på. Så irriterende. Haha), hvorfor jeg nok har svært ved at kræve mere hensyn, når man ikke engang kan se min babybule, men jeg er begyndt at lægge langt mere mærke til andre gravides færden i offentligheden, og der bliver seriøst ikke taget mere hensyn til dem end til gamle mennesker! Folk går i deres egen verden og er så selvoptaget, at de ikke engang kan gå udenom dem på fortorvet eller vige siddepladsen i metroen for en højgravid, der står og støtter sig til håndtaget, mens hun holder en hånd i ryggen for at skåne lænden lidt. Det er seriøst for dårligt, og jeg håber ikke, at jeg nogensinde selv har været sådan overfor en gravid, uden at tænke over det. Jeg tror det ikke, for jeg har altid gået meget op i venlighed, men jeg vil i hvert fald blive mere obs på at tage hensyn til andre mennesker, der måtte have andre behov end mig selv. Særligt gravide, gamle eller dårligt gående. Det er da det mindste, man kan gøre. Jeg forstår godt, at folk med barnevogn bare tonser frem, for ellers flytter folk sig seriøst ikke. #røvhuller

Læs også: Så kom dagen: 40+0

5. At der er flere faser i en fødsel. Jeg føler mig virkelig dum og ubegavet, når jeg bare troede, at vandet gik, og så fødte man ved et par pres et par timer senere, og så var det det. Jeg får mig vidst en lærestreg 😉 (og dét gjorde jeg!! 27 timer fra første ve til Elvira kom) Jeg giver de mange film med dårlig konstruerede fødsler skylden!

6. Hvor ucharmerende man bliver. Bevares, det har jeg alle dage været, når jeg er herhjemme bag lukkede døre, men det er altså ikke blevet mindre. Jeg bøvser, prutter, vralter som en der har skidt i bukserne, har mælkepletter på mit joggingtøj, fedtet hår, ubarberede ben (og andre steder) osv. Okay, okay. Jeg kan også godt være pæn. Og anstændig. Når der er gæster, eller hvis jeg skal noget. Men jeg foretrækker sgu hende den ucharmerende hjemme i sofaen. Jeg tvivler dog på, om Mark gør, og jeg kan til dels godt forstå, hvis han ikke gør. Det er lige til at miste sexlysten, forestiller jeg mig. Haha

7. At der fandtes plukkeveer. Altså træning for livmoderen. Inden de rigtige veer. De kommer undervejs i graviditeten og er helt normale. Og så tager de til op til fødslen. Det anede jeg ikke.. Og jeg har heller ikke haft ret mange af dem. Er det normalt?

8. At man skal føde moderkagen. Efter man har født babyen.. Det skulle være piece of cake (cake/moderKAGE. Håhå) sammenlignet med selve fødslen, men det hører man da aldrig om? Jordemoderen skal eftersigende skubbe/fumle den fra maven og ud ved et lille pres fra dig, og det er ret vigtigt at tjekke, at den er hel og uskadt, så der ikke sidder rester tilbage i livmoderen, da det kan være ret farligt. Gisp. Godt jeg ved det nu, så jeg kan bede jordemoderen tjekke efter!

9. Hvor naller bækkenløsning gør. Seriøst, det er ikke for sjov! Jeg var ramt af bækkenløsning i 1,5 måned, og jeg kunne stort set ikke gøre noget, uden jeg fik stød og jag i lænd, ryg og baller. Det kan godt være, at man siger, at en graviditet ikke er en sygdom, men det er fandme hårdt for kroppen alligevel – især hvis man bliver ramt af noget så lammende som bækkenløsning. Og så er der altså ikke andet for end at tænke på sig selv og sin baby. Intet job er vigtigere end det. Jeg har skrevet et indlæg om mine 5 bedste råd til at komme bedst igennem bækkenløsning her.

10. Hvordan en graviditet og fødsel i virkeligheden er. Jeg forstår ikke, hvordan det kan være lovligt at tegne SÅ forkert et billede af graviditet og fødsler, som man gør i film. Det må jo seriøst være mænd, der ikke har været med til en fødsel, der producerer alle de film, ellers kan det da umuligt give mening at fordreje virkeligheden sådan! I korte træk troede jeg, at en fødsel så sådan her ud takket være film; man har sex, man opdager, at man er gravid, fordi man brækker sig i stride strømme, man bliver tyk, spiser for to, tuder pga. hormoner, hundser med sin kæreste og er doven, selvkritisk og bange, man kan ikke passe sit almindelige tøj og går vraltende rundt i grimt ventetøj, vandet går på det mest upraktiske tidspunkt (f.eks. midt på gaden eller i supermarkedet), man skal skynde sig på hospitalet, for det er kun et spørgsmål om tid, før baby kommer ud, man ligger med benene oppe som under et gynækologtjek, man skriger, presser og så føder man.

Jeg vil slet ikke prøve at opridse, hvordan en graviditet/fødslen i virkeligheden er step by step, men det er altså SLET ikke som ovenstående. Der er 1000 flere elementer i det. F.eks. bredere hofter undervejs i graviditeten, lændesmerter i forbindelse med hormoer, plukkeveer, halsbrænd, forpustethed, hård mave, hæmorider, enormt meget selvstændighed (hvis du ikke har problemer i graviditeten), opmærksom på vandets farve (hvis vandet altså går) tage tid på veer, udvidelsesfasen, pressefasen, stillingtagen til smertestillende (epidural, lattergas, tømning af tarmene), forskellige stillinger under veer og fødslen (den liggende skulle eftersigende være den dårligste), fødslen af baby, fødslen af moderkagen, eventuel syning af underlivet, tjek af amning og bleskift på hospitalet inden hjemkomst osv. osv. osv. Hvordan kan man lige glemme de punkter? Jeg er blevet meget klogere de sidste 9 måneder end alle mine år i folkeskolen (arh, okay, men det er tæt på.)

Læs også: Ægteskab eller testamente? Vil vi gerne giftes?

Nu hvor jeg selv har været igennem en fødsel, er det virkelig sjov at se tilbage på, hvordan jeg forestillede mig, det ville foregå, og hvordan det så endte med at foregå. Man lærer simpelthen så meget, og det er en fantastisk tid! I kan læse nogle af mine indlæg efter fødslen her:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKAL ELVIRA DØBES?