ALT OM MINE ALEXANDER MCQUEEN SNEAKERS

EN STATUS PÅ SMERTEHELVEDE AKA REVNEDE BRYSTVORTER

Find min kjole HER (reklamelink) og mit ur HER (koden EGEL15 giver 15% på alle ure både online og fysisk)

Jeg tror, at indlægget her tager førstepræmien for mest sexede overskrift. Hvad siger I? 😉 Ikke desto mindre så ville jeg lige kommet med en opdatering på min uge i smertehelvede. Som faktisk varede lidt længere end en uge, but who’s counting? (MIG!)

Læs også: Smertefuld natteskribleri

Jeg ved stadig ikke, hvorfor mine brystvorter (ja, begge!) ud af den blå luft revnede på ydersiden, men det gjorde de altså. Jeg ville umiddelbart ikke mene, at det var Elviras nye tænder, der skulle være skyld i det, for hun havde på daværende tidspunkt kun fået 2 tænder i undermunden og en hugtand i overmunden, der ikke ramte/skar på det pågældende område ved amning. Men så var der en sød læser, der skrev til mig, at hun selv havde oplevet, at hendes datter suttede forkert/yderligt, når hun fik tænder, fordi smerterne og det nye arrangement i munden kunne forvirre baby lidt ved amning. Og dét gav jo egentlig ret god mening. For Elvira har efterfølgende fået 3 nye tænder og har en mere på vej, hvilket betyder at der har været godt gang i tandfabrikken i sidste par uger. Men det hjalp ikke rigtig på mit eksisterende problem, som jeg virkelig frygtede ville ende i ammestop…

Med dén viden og med smerten i baghovedet ammede jeg Elvira så lidt som overhovedet muligt og gav hende alt andet end mine brystvorter i munden (som jeg ellers ville have gjort ved nogle af tegnene) så jeg i stedet for kunne behandle mine brystvorter med sæbespåner i kogt vand og/eller kamillete (for virkelig at rense igennem og hele ordenligt), og så fik de masser af luft, inden de blev smurt med SOS Power Cream fra XELLENCE eller Lanolin salve. Det gik laaaangsomt fremad, men mine brystvorter er nu HELT tilbage til normalen, og jeg ammer lige så meget, som jeg gjorde før, hvilket jeg nyder SÅ meget! Det var alt for tidligt for mig at stoppe med amning.

Læs også: Det er altså lidt svært ikke at grine …

Jeg kan ikke rigtig give en konkret løsning på problemet, da jeg aldrig fandt en reel kur, men sæbespåner og kamillete henholdsvis renser og heler, og så kan man pleje brysterne med den creme, man nu foretrækker. Og så kan jeg anbefale at begynde behandling LIGE SÅ SNART I opdager, at jeres brystvorter måske er lidt overbelastede og ikke først går i gang, når de er helt flækkede, fordi I, som undertegnede, tænker, at det vil gå i sig selv. Det gør det ikke.

Hvis I selv har prøvet lignende og har tips eller gode råd til behandling, så skriv den endelig i kommentarfeltet, så jeg evt kan samle dem i et indlæg til andre ammende kvinder, der kunne bruge jeres gode råd. Det vil være en stor hjælpe for rigtig mange tror jeg – jeg kunne i hvert fald godt have brugt et par guidelines at arbejde ud fra. Heldigvis havde jeg min mor, der gave gode, gammeldaws husmorråd, der umiddelbart hjalp. Tak mor. <3

PS: noget helt andet, en del af jer har spurgt ind til min kjole – den kan findes HER (reklamelink).

Skriv en kommentar

  • Tina

    Åh din stakkel med dine brystvorter.
    En skam jeg først læser det nu.
    Min datter fik også revet huller/revner i mine og det gør faktisk ret ondt.
    Jeg købte et brystvorte “påhæng” på apoteket og satte udenpå brystet, så suttede min datter gennem dette og det kunne give mine vorter tid til at heale.
    Godt du kom igennem forløbet og alt gik vel.
    Smuk kjole og datter så smuk som sin moder:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej Tina,
      De første 14 dage af Elviras liv, revnede min brystvorter også – som så mange andre. Så jeg købte også ammebrikker og satte imellem. Men nu hvor Elvira er knap 8 måneder og har været vant til mine almindelige brystvorter, kunne jeg simpelthen ikke så hende til at amme på brikkerne. Hun tyggede i dem og spyttede dem ud. Haha. Så det virkede desværre ikke denne gang. Det var derfor, jeg frygtede ammestop, hvis der ikke var en løsning. Heldigvis gik det i sig selv! Men jeg kan også klart anbefale ammebrikker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Hvor er det sejt kæmpet igennem Der er vitterligt næsten ingen værre smerte..
    godt klaret og rigtig gode råd hvis andre sidder i samme situation, MEN;

    Selvom sæbespåner er vanvittig hyped af alle fra min mors generation, så er det altså ikke lige mega anbefalelsesværdigt ift sårpleje. Al forskning tyder hvertfald på at det forsænker heling – og det renser heller ikke da risici for betændelse er den samme. Det er et regulært no-go i professionelle kredse
    Kamillethe er “kendt” for sin antibakterielle effekt så den kan jeg godt se virke – på den der lidt alternative måde
    Tror virkelig det bedste du gjorde var at holde ud og kæmpe, det er sommetider det sværeste

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej L,
      Tak for dine opmuntrende ord – det varmer så meget! God pointe med de ‘gamle råd’ og deres virkninger. Der er ikke andet for end at prøve sig frem og behandle på den måde, man føler for – og give masser af luft og pause fra amning, hvis man kan!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ALT OM MINE ALEXANDER MCQUEEN SNEAKERS