MIN SENESTE SHOPPING ORDRE

"HAR DU IKKE TABT DIG HELT VILDT MEGET?"

HAR DU IKKE TABT DIG HELT VILDT MEGET?

Det (velmenende – formoder jeg) spørgsmål bliver jeg stillet en del i øjeblikket, og det tror jeg faktisk er første gang i mit liv, at jeg får dét spørgsmål. Haha. Jeg har altid været total gennemsnitlig i min størrelse – en klassisk str. 38/M. Lige siden jeg kom i puberteten (sådan ca). Der er røget et par kilo til og fra hist og her i årenes løb, men ikke noget der er blevet bemærket ret meget. Hverken af mig selv eller andre. Jeg har det faktisk en smule akavet og svært ved, hvordan jeg skal agere og besvare det spørgsmål, når det bliver stillet i samme samme sætning som: “Årh, hvor er Elvira sød! Og har du ikke tabt dig helt vildt?“. “Æhh, tak. Og jo, det har jeg måske. Hvorfor?

Jeg har altid haft den holdning, at hvis man ikke er tilfreds med noget, så skal man gøre noget ved det. Om det er ved kost, træning, mindset eller andet, så skal man gøre dét, der skal til for, at man er glad. Når det så er sagt, så synes jeg også, at man skal hvile i og stole på, at man er, som man skal være, og lade være at bruge så mange kræfter på at være ked af, at man ikke ligner en anden eller har samme kropsform som nogle piger på Instagram. Det er nok lettere sagt end gjort, men jeg minder rigtig meget mig selv om, hvordan jeg ser på andre. Tænker jeg; “Ej, hvor burde hun træne, så hun kan få mellemrum mellem sine lår” eller “Hun burde godt nok lave nogle mavebøjninger, så hun kunne få en mere trænet mave” eller “Hvem sponsorerer lige en bryst- eller næseoperation til hende?” eller “Hun ville være meget flotte, hvis hun tabte sig 5 kg” osv. osv. NEJ! Det tænker jeg aldrig. Og det kunne aldrig falde mig ind! Så hvorfor skulle nogen tænke det om mig? For det meste, så sidder problematikken/kritikken i ens eget hovedet og ikke i andres. Og andre ser slet ikke de samme ‘fejl’, som vi selv gør, så nogle gange skal vi bare lige minde os selv om, at vi er helt ok. Husk det <3

Læs også: Tanker og krav til vores drømmehus

Men, for at svaret på spørgsmålet, så jo. Jeg har tabt mig. Hele 10kg. Jeg ved ikke, hvor de 10kg kommer fra, men det siger vægten. Dén vægt jeg kun købte for at holde øje med min vægt under graviditeten, men som jeg nu har været nødt til at hoppe på igen for at tjekke, så jeg kunne besvare det meget stillede spørgsmål. Og jeg kan da godt se, at der er sket noget rundt omkring på min krop og at mine lår er blevet betydeligt mindre end før og under graviditeten. Det afspejler sig også i min buksestørrelse, hvor jeg er gået fra at være str. 29 til at være str. 27. MEN! Min krop ser så heller ikke skyggen af et træningscenter eller en squat og har ikke gjort det i snart et år (LØGN! Jeg laver faktisk ret mange squats i løbet af en dag. Jeg har nemlig sådan en baby, der bare æææælsker at hænge ud på min arm, så hver gang jeg prøver at slippe afsted med at sætte hende på gulvet ved alt hendes fine legetøj, så kommer hun kravlende tilbage og vil lege med min skulder i stedet for #småhjernersmåfornøjelser ;))

Så altså, den primære årsag til mit ‘vægttab’ er, at jeg har mistet en masse muskler i særligt mine ben, som altid har været vant til træning, cykling, svømning eller andet. Nu får min krop et par gåture i stille og roligt tempo og et par squats i løbet af dagen. Men noget andet der har betydning for min vægt er mit indtag af mad. Og typen af mad. Og mængden. Og slik. Det var nemlig et ret ustyrligt indtag inden og under min graviditet. Og det har jeg faktisk på automatisk og ubevidst vis fået styr på. Jeg tror, at det hænger lidt sammen med, at jeg simpelthen ikke har tid til at snacke så meget, som jeg gjorde før. De første par måneder med Elvira var jeg plantet til sofaen og gyngestolen med hende på mit brystl. Nu hvor jeg/vi er lidt mere frie, er hun blevet så stor og opmærksom på alt, så hun vil smage ALT, jeg kommer i min mund. ALT! Og hun er altså så snedig, at når hun ser køleskabet blive åbnet eller hører en pose et-eller-andet-lækkert-til-mor, så kommer hun kravlende. Og hvis jeg tygger på noget, så stikker hun en finger ind i munden på mig og vil udforske. Så det er altså blevet lidt mere besværligt at snacke. Desværre. Så jeg spiser altid noget, som jeg kan tillade mig at dele med Elvira. Og det forsøger jeg at holde til den sunde side. Selvom jeg da ikke skal fornægte, at hun har prøvesmagt på lidt fra mors slikskab.

Læs også: De forbudte bloggerbilleder

Men for lige at slå eventuelle bekymringer helt til jorden og understrege, at jeg har det skide godt og synes, at jeg ser mindst lige så lækker ud nu som før (hej jantelov), så er min BMI og mit vægttal altså heeeeelt normalt. Jeg er 1.70 høj og vejer nu 60kg. Før min graviditet vejede jeg 70kg, og da min vægt under graviditeten var på det højeste, vejede jeg 85kg. Så ordet ‘normal’ er nu stadig en ret god beskrivelse af mig. 😉

Har I lyst til at dele jeres holdning til vægt? Eller er det stadig for meget tabu?

PS: sådan her så jeg ud i sommeren 2015, hvor jeg, inden Mark og jeg rejste på ferie, havde sagt, at jeg ikke ville have taget bikinibilleder, fordi jeg ikke var tilfreds med min krop…. Lidt åndssvagt, ikk??!!

Skriv en kommentar

  • Sarah

    Jeg er en pige på 19 år som er cirka 1,78 høj og vejer 64,4 kilo og det har jeg selv det helt fint med, men det er som alle andre har en holdning, fordi jeger født så “heldig” at jeg kunne spise 4 poser Chips og en kage og man vil ikke kunne se det på mig, så synes alle alligevel de lige skal kommenter på at jeg enden spiser virkelig meget mad og jeg skal passe på jeg ikke tager på og hvis de ikke lige ser mig spise tror de jeg aldrig spiser og at jeg burde gå til lægen… jeg er født tynd og har dyrket meget fodbold men har altid spist godt.. I mange år har jeg prøvet bare og tage en smule på så jeg ikke længere skulle høre fra folk, men er kommet frem til at jeg vil være min krop være MIN og spise det jeg har lyst til og være ligeglad med hvad andre tænker..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg kan virkelig godt forstå, at det må være en surrealistisk oplevelse, at andre har mere fokus på ens vægt og kropsstørrelse end en selv – selvom det er velmenende!

    Det er sjovt, hvordan vægt optager os så meget, når det mange gange er bevist, at aktive overvægtige er sundere end inaktive undervægtige.

    Jeg havde ærligt ikke bemærket det (og det håber jeg ikke er en fornærmelse, for det er alt andet), jeg har alle dage tænkt, at du lignede en sund og glad pige.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN SENESTE SHOPPING ORDRE