NOGET OM BLOGGERVENINDER OG DA EN JAKKE VÆLTEDE MIN INSTAGRAM

NEM OPSKRIFT: BANANPANDEKAGER AF HAVREGRØDSRESTER

Det er blevet efterspurgt, om jeg ikke ville dele min opskrift på de (banan)pandekager, jeg laver ud af resterne af Elviras morgenhavregrød. Og det vil jeg selvfølgelig gerne. Det er verdens nemmeste pandekageopskrift, så når I først har prøvet det én gang, så vil I slet ikke kigge på denne opskrift længere. Men så er missionen ‘nem opskrift’ vel også lykkedes? 😀

Hvis Elvira har efterladt nogle rester af havregrøden fra morgenmaden, plejer jeg bare at bruge det og tilføje lidt ekstra, så jeg kan lave en god portion pandekager til køleskabet. Jeg er lidt doven anlagt, så jeg laver den ultralette version, der kun består af vand, havregryn, banan, æg, chiafrø og smør på panden. Eller hvad der nu lige er i køleskabet. De smager super skønt (tak til banan og godt med smør) til trods for de få ingredienser, men hvis man vil kræse lidt om det, så kan den altså også ret nemt laves lidt mere avanceret #momoftheyear.

Jeg lavede 27 små pandekager ud af den portion, der er beskrevet nedenfor.

Det skal du bruge:

– Havregryn (grov eller finvalset. Jeg bruger finvalset). 2-3 dl

– Banan (og/eller anden frugt) 1-2 stk

– Vand (indtil havregryn er dækket)

– Smør

– Æg 1-2 stk

– Chia frø (stil dem i blød i lidt mælk)

Fremgangsmåde:

– Hæld havegryn i en skål og tilsæt vand til alle grynene er dækket
– Når grynene er bløde, moses 1-2 bananer i
– Tilsæt 1-2 æg
– Brug evt. en stavblender til at mose det hele, så dejen bliver tynd og jævn
– Når det hele er blendet, kan du evt. tilsætte chiafrø, krydderier f.eks. kanel eller kardemomme eller andre frugter f.eks. halverede blåbær eller hindbær til din dej
– Tænd panden på middel varme og smid en GOD klat smør på
– Fordel dejen i den størrelse pandekager, du ønsker
– Når pandekagerne er brun og selv giver slip på panden, vender du dem og giver dem et par minutter på den anden siden
– Voilá! Så er der lækre pandekager med fiberrige gryn, sunde bananer (og/eller anden frugt) og smør, der er godt for dit barn

VELBEKOMME! 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOGET OM BLOGGERVENINDER OG DA EN JAKKE VÆLTEDE MIN INSTAGRAM