PERSONLIG RABATKODE PÅ ALT NLY I 24 TIMER

JEG

Med en ny, frisk start og med alle de nye læsere og følgere, der er kommet til de sidste par måneder, tænkte jeg, at det var på sin plads med et indlæg, hvor I virkelig lærer mig at kende. Jeg har altid være åben og personlig på mine kanaler, men hvis I ikke har fulgt med før nu eller ikke er faldet over de personlige og teksttunge indlæg, så har I jo af gode grunde ikke ret megen viden om mig. Og sådan ønsker jeg ikke, det skal være. For jeg elsker at dele ud. 😀 Så her kommer en maaaaasse fun facts om mig, generel information, links videre til tidligere personlige indlæg, hvor I kan lære mig og min familie meget bedre at kende osv. Hvis I skulle sidde tilbage med flere spørgsmål, så stil dem endelig i kommentarfeltet, så får jeg dem besvaret og måske smidt i indlægget, så det ikke mangler noget.

Det kunne i øvrigt være sjovt at høre, hvornår og hvorfor I begyndte at læse med på bloggen? Hvis I har lyst, må I gerne dele det med mig i kommentarfeltet.

Jeg

– hedder Frederikke Egel, er 25 år gammel, har fødselsdag d. 3. juni 1993 og er tvilling i stjernetegn.
– er forlovet med Mark, som jeg har kendt siden 2012 (læs vores historie her). Mark er håndboldspiller og arbejde til daglig i Graduateland. Vi blev forlovet i sommer, da Mark gik på knæ i kirken til Elviras barnedåb. I kan se en video af det her.
– er mor til Elvira, som jeg fødte nytårsaften sidste år (31.12.17). Jeg har ikke skrevet min fødselsberetning (endnu), men jeg har skrevet om, hvordan det så nu, da jeg fik veer, hvordan den første måned som mor var, hvordan den første vs den anden måned som mor varhvordan jeg havde det i min graviditet, hvor naller revnede brystvorter gør10 ting jeg ikke vidste om at være gravid10 ting jeg ikke vidste om at være nybagt mor og mange flere indlæg, som I kan finde i mine kategorier – særligt under ‘Personligt’.
har tabt mig 10kg efter min graviditet. Det er blevet bemærket. Så det har jeg sat nogle ord på her.
– er selvstændig og sprang ud som fuldtidsblogger i januar 2017. Det er jeg mega stolt over og glad for, men det er fandme ikke en dans på røde roser, når man er selvstændig på barsel. Det er heldigvis kun gået op af bakken siden, jeg startede, men jeg har taget nogle sjove sving på vejen. I kan læse om min første måned som fuldtidsblogger her og min et opdatering her.
– har min mor, Benedikte, og min far, Karsten, og to søstre. Min lillesøster, Emilie, fra 1995 og min storesøster, Cecilie, fra 1991. Vi er bedste veninder og har altid været tætte. Det samme drømmer jeg om for mine børn.
– er født og opvokset i Faaborg på Sydfyn, hvor jeg har gået i folkeskole og gymnasie.
– elsker morgenmadsprodukter. Dem med rigtig mange E-numre i. Måms
– rejste 3 måneder til Australien, da jeg afsluttede gymnasiet og tog et sabbatår. Det var også der, jeg startede min blog. I kan se nogle af bloggens ældste billeder her.
– forsatte med at blogge, da jeg kom hjem fra Australien, fordi Mark flyttede til Norge for at spille håndbold, og jeg i den periode tilbragte meget tid deroppe. Derefter flyttede vi til København, og så blev min blog en personlig modeblog.
– inden jeg startede min blog i 2012, havde jeg leget modeblogger på Stylegallery i 2009, hvor jeg delte en masse fantastiske outfitbilleder. Dem kan I se her. Jeg var ret smart 😉
– flyttede til København, Østerbro, med Mark i 2013 og startede på min bacheloruddannelse (International Virksomhedskommunikation) på Syddansk Universitet i Slagelse. Jeg afsluttede og færdiggjorde min bachelor i sommeren 2016, hvor jeg skrev om blogs.
– flyttede, efter 2 år på Østerbro, til Ørestaden, da Mark og jeg købte en lejlighed. Den lejlighed har vi nu sat til salg. Og solgt. Og så bød vi for et par måneder siden på et hus. Men fik det desværre ikke. Og det var der klart en mening med, for nu skal vi noget andet.
– er meget positiv og optimistisk af sind, og jeg ser altid muligheder frem for begrænsninger.
– har de sidste 4 år kørt en serie på bloggen, der hedder ‘De forbudte bloggerbilleder‘, hvor jeg deler alle de billeder, som man aldrig ser. Og det er der en grund til. Som I måske kan ‘få øje på’ her.
– har haft kontorplads sammen med en masse andre dejlige bloggerdamer, men stoppede derinde da jeg blev gravid.
– troede for nylig, at jeg var gravid igen.
– drømmer om snart at være det, så Elvira kan blive lige så tæt med sine søskende, som jeg har været med mine.
– lavede et virkelig godt ‘Året der gik’-indlæg, hvor jeg gennemgik hele mit 2017 med min graviditet, fødsel og alt andet her. Det vil jeg gøre igen for 2018. Det er fandme en hyggelig oversigt!
– laver ret mange, hyggelige videoer inde på min Youtubekanal.
– er meget (meget) følsom. Jeg bliver nemt såret eller får dårlig samvittighed. Jeg tænker meget over tingene, og jeg ønsker ikke at gøre nogen fortræd.
– drømmer ikke om at få nogle kæledyr. Jeg elsker hunde, men har ikke umiddelbart planer om selv at få en hund. Jeg nyder vores venners kæledyr, når jeg er sammen med dem.
– har engang haft brækket næsen. Jeg spillede fodbold i et par år og var til træning med unionsholdet, hvor jeg brækkede næsen i en hovedstødsduel. Av.
– har også sprunget mit korsbånd til sport. Da jeg gik til håndbold (efter min tid som fodboldspiller). Endnu mere av!
– i fællesskab med Mark, lavede en lille gimick ud af at fortælle vores forældre om graviditeten med Elvira. I kan læse, hvordan vi overraskede dem her.
–  har fået lavet læber 2 gange. Og jeg kunne godt finde på det igen. I kan læse hvorfor og se før-/efterbilleder her.
– stiller høje krav til mig selv og forventer, at jeg kommer i mål med mine drømme.
– kan dog godt springe over hvor gærdet er lavest, hvis det er den klogeste beslutning. Nogle gange er det det smarte valg, andre gange brænder jeg nallerne på det. Men så lærer jeg af det og ser frem igen.
– er en god og støttende veninde, der altid er god for en snak, et råd eller hygge. Eller altså det var jeg. Nu er jeg blevet mor.
– er sindsygt glad for, at jeg traf denne store beslutning. Det har vist sig at være det helt rigtige.

Der er sikkert maaaangere flere ting, I kan få at vide om mig. Men jeg kan ikke komme i tanke om mere lige nu. Så vi starter med det her. Pleas fortæl hvorfor og hvornår begyndte I at læse med? Jeg er sååå nysgerrig 😀

16 kommentarer

  • Hvor er det bare fint med et opsummerings-fact indlæg 😀

    Jeg læser med, fordi jeg – som fritidsblogger – er kommet mange år i blogland, og stikker forbi bloggersdelight i ny og næ for at kigge – også selvom vi selv takkede nej til et domæne her, er der jo et væld af dejlige damer her 😀 Og vips, en dag poppede du op, og siden har jeg kigget forbi med jævne mellemrum (:
    Synes det er så hyggeligt med folk,der skildre hverdagsliv og strø-tanker i stort og småt, fremfor temablogs om mad, mode mv. 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg sad en dag i efteråret sidste år og kedede mig, så kiggede lidt rundt på youtube og faldt over en af dine videoer med hvad i havde indkøbt til Elvira. Efter det så jeg lidt flere videoer og fandt dig så på insta og senere her på bloggen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg startede med at følge med da du var gravid. Vi har overhovedet ikke samme stil rent tøjmæssigt, men jeg nyder at følge med i jeres liv og at du deler så meget ud og så er Elvira jo seriøst det sødeste! 😀

    Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Jeg begyndte at følge din youtubekanal for et års tid siden tror jeg. Nu følger jeg dig også på insta og læser sommetider med her på bloggen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg begyndte at følge med for nogle år siden og har gjort det lige siden. Jeg kan særligt godt lide, at du er så ærlig og ikke prøver at fremstå perfekt, som man ser hos andre bloggere – men du har stadig en god selvtillid, hvilket gør dig interessant at følge – du tror på dig selv, og man kan spejle sig i dig 🙂 Og så er det bare super hyggeligt at følge med i jeres lille familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Hej Frederikke.
    Jeg begyndte at følge med, da du lige var blevet gravid med Elvira. Jeg mener, at dit billede hoppede op på min udforsk og derefter begyndte jeg at følge dig. Jeg nyder at følge både din youtube kanal og Instagram. Da du havde spurgt ud sidste år på din Instagram om hvornår vi troede Elvira kom, tænkte jeg, at det kunne havde været sjovt, hvis det blev d. 31/12, da jeg selv har fødselsdag den dag. Da hun så kom den dag var det ærgerligt, at jeg ikke skrev den dato som mit bud.
    Mange julehilsner fra Rebekka

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg begyndte at følge med på din youtube kanal da du var en godt stykke henne med Elvira. En af dine videoer var på min startside og jeg så den og siden da har jeg fulgt dig i alt haha❤ Både her på bloggen, på din youtube kanal og din instagram😘 Jeg elsker at følge med i din families udvikling! Det er bare så hyggeligt👍 Bedste hilsner Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sarah

    uha kan ikke huske hvornår jeg startede med at læse med, det. må være 4 år siden, jeg fandt dig igennem sandra, så jeg vidste det hele.😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita

    Jeg begyndte at følge med sidste år, da jeg selv var gravid, selv er 25 år så synes det var hyggeligt at følge en der var igennem det samme som mig selv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miriam

    Tak fordi vi må følge med, det er så hyggeligt ☺️. Jeg vil tro jeg “opdagede” dig for lidt over 2 år siden. Men jeg begyndte for alvor at følge med da du blev gravid. Måske fordi jeg selv er 25 og har en dreng på næsten samme alder som Elvira (han er 16 mdr.) ☺️.
    Rigtig glædelig jul 🎄🎁❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg begyndte at se dine videoer i oktober 2017, fordi jeg syntes det var spændene at se med, nu når du var gravid😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Ristorp Andersen

    Dejligt indlæg 😊
    Vi kendte hinanden som børn (gennem vores forældre i Fåborg) også da jeg så du ventede Elvira på facebook, og jeg selv var gravid med min datter, begyndte jeg at følge med på insta og bloggen. Så hyggeligt at følge med og spejle min datter i Camille og jeres måde at være forældre på med vores 🙂
    Glædelig Jul herfra 🎄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Jeg begyndte at følge med for omkring 3-4 måneder siden tror jeg.☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Jeg faldt over din youtube i foråret ‘16 og senere fulgte jeg med på Insta og bloggen.
    Glædelig jul til dig og dine! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hvordan fik du det til at fungerer med at bo i Københavnsområdet og studerer i Slagelse? 🙂 bliver dagene meget lange eller syntes du ikke det havde den store betydning at det ligger et stykke væk? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Glædelig 18.december til du og din skønne lille familie:-)
    Meget fint indlæg om din færd og med link hertil:-)
    Aften hilsner:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PERSONLIG RABATKODE PÅ ALT NLY I 24 TIMER