JEG SKAL LIGE SPØRGE JER OM NOGET

DERFOR FIK ELVIRA JULEGAVER I WEEKENDEN

Det er vel på sin plads lige at starte det her indlæg med et gedigent GLÆDELIG JUUUUUL! Nu har vi ventet på denne dag i et år, og nu er den her endelig!! Dét skal fejres! Uanset måden man vælger at fejre julen og bruge sin aften på, så ønskes alle en fantastisk dag og aften! Så længe det føles rigtig for en selv, så er der ingen, der skal diktere, hvordan ens jul (eller helt almindelige 24. december 2018) skal holdes.

Læs også: Vores første jul som familie

Vores juleaften skal fejres på ret klassisk og traditionel vis. Præcis som jeg elsker det. Med julemad, sang, dans og gaver i spandevis. Og jeg glæder mig! Det skal nok blive super hyggeligt, og jeg er sikker på, at når vi vender retur til lejligheden i aften, så er vi blevet beriget med en masse kærlighed og en maaaaasse flotte ting. Især Elvira tror jeg får mere, end hvad hun har brug for i aften. Hvis jeg kender hendes farmor ret. 😉

Lige nu render vi rundt og gør os i stand, så vi kan komme afsted mod Marks mor (Elviras farmor) og hendes kæreste. Vi skal hjem til dem og hygge lidt og hjælpe med mad, inden vi skal hjem til Marks kusine, hvor vi skal holde juleaften. I år skal jeg ikke holde jul med min egen familie, og selvom jeg glæder mig til en hyggelig aften med verdens bedste svigerfamilie, så er det altså stadig mærkeligt. For det er første gang, pånær én gang faktisk, at jeg skal holde jul væk fra min egen familie. Hvordan jeg har det med det, har jeg forsøgt at skrive mere om her.

Fordi jeg ikke skal holde jul med min egen …

… familie i år, tog vi i weekenden hjem til mine forældre i Faaborg for at holde julefrokost og julehygge med dem og mine søstre, og det var sådan en dejlig weekend. Der var planlagt bedsteforældrebesøg, julefrokost og pakkeleg, og inden vi fik set os om, så var den weekend forsvundet. Præcis som tiden jo så bekendt gør, når man hygger sig og har det dejligt.

Læs også: Jeg skal lige spørge jer om noget

Både bedsteforældrebesøg og pakkeleg tog dog en drejning. Vi havde selv tiltænkt, at de gaver, vi her i weekenden måtte få, både til os selv og Elvira, skulle med os retur til København, så vi kunne lægge dem under juletræet i aften og pakke dem op sammen med de andre gaver. På selve juleaften. Som vi plejer. Men fordi i år jo er en del anderledes, og fordi dem, der gav gaverne her i weekenden, ikke ville være til stede i aften, blev vi ret hurtige enige om, at Elvira skulle have lov at pakke sine gaver op, mens dem, der gav gaverne, kiggede på. Det er hendes første jul, og fordi hun endnu er så lille og ikke forstår så meget af hele processen (og ikke ved, hvornår man ‘burde’ pakke op, lige såvel som hun ikke ved eller helt forstår, at det faktisk ikke er gavebåndet, der er det spændende, men dét der er inde i selv pakken), så gav det ret god mening, at dem, der gav gaverne og rent faktisk glædede sig til at se gaven blive pakket op, fik lov til det.

Så selvom vi havde forsøgt at sige til vores familier, at hverken vi eller Elvira mangler ret mange ting, hvorfor de ikke skulle spendere en masse tid og penge på store, dyre gaver, så blev der selvfølgelig ikke sparet på noget, og hun er blevet forkælet i lange baner. Hun fik gaver af både oldemødre, mormor og morfar, mostre og onkler og farfar (Marks far bor også på Fyn og kom forbi mine forældre til frokost, så Elvira kunne få sine gaver).

Vi vendte i går hjem med SÅ mange flotte gaver og er så spændt på, hvad der venter os og Elvira i aften, hvor hun får ‘endnu’ en juleaften med gaver. Sikke en omgang!

Læs også: Lær mig at kende

Som mange andre gør det, så er det planen, at vi hvert år skiftes til at holde jul med hinandens familier, men på den her måde fik vi også holdt lidt jul med min familie i weekend, mens vi så holder jul med Marks familie i aften, juleaften, og så gør vi det formentlig omvendt næste år. Om det bliver mere forvirrende og forkælende for hende at gøre på denne måde, når hun bliver større og forstår mere, det må vi tage stilling til til den tid, men det fungerede så fint og hyggeligt her i weekenden, og jeg tror, at det var en kæmpe fornøjelse for alle at se Elvira pakke op og blive begejstret for sine nye ting. Og det ville jeg ikke have været foruden, selvom det ikke var helt traditionel.

Men tænk lige, om 1 uge har hun fødselsdag og skal forkæles igen. Hahaha åh Gud!

2 kommentarer

  • Frederikke Egel

    Hej Susanne. Tusind tak! Jeg skulle hilse mange gange fra min mor. Vi håber, du havde en dejlig jul! Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne hansen

    Kære Frederikke,
    Så dejligt at se billedet af din mormor sammen med dig og næste generation. Jeg passede din mormor inden hun flyttede på plejehjem og jeg har mange kære minder om hende…åh,jeg kan høre Harry Belafonte synge julemelodier for mit indre øre.
    Glædelig jul til dig og dine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG SKAL LIGE SPØRGE JER OM NOGET