DERFOR FIK ELVIRA JULEGAVER I WEEKENDEN

ET GLIMT AF VORES JUL

Der skal også lyde en lille julehilsen dagen derpå fra mig af. Jeg håber, at I havde en fantastisk aften i går, og at I fik nogle lækre julegaver. Min aften var super dejlig og over al forventning. Jeg holdte som sagt jul uden min egen familie for første gang i år, og selvom det føltes lidt underligt at vide, at vi ikke sad ret mange kilometer fra hinanden, men alligevel ikke tilbragte aftenen sammen, så sørgede verdens bedste svigerfamilie for, at jeg var omgivet af kærlighed og hygge. Jeg havde det faktisk så godt, at jeg helt glemte at savne min egen familie, før efter gaver og mad. Det hjalp Elvira selvfølgelig også lidt med, i og med hun holdt mig godt beskæftiget 😉

Udover at min jul var anderledes, fordi den ikke blev holdt med min egen familie, så var juletræet også anderledes i år. Når man har en onkel og fætter, der arbejder med juletræer, så er det et must at have et GRØNT, ÆGTE juletræ, men det var ikke tilfældet i år. 😉 Line, Marks kusine som vi holdte jul hos, knuselsker nemlig sit lidt anderledes juletræ, som I kan se herunder, og eftersom de var værter, så havde de selvfølgelig det sidste ord, selvom jeg ihærdigt prøvede at få min svigermor til at overtale Line sammen med mig. Haha 😀 Heldigvis var det en mindre detalje, og det hvide plastikjuletræ voksede da også på mig, da det fik pynt og gaver om sig.

Elviras julekjole er fra MarMar, og jeg synes, at den er SÅ skøn! Skoene er en julegave fra mormor og morfar, som hun fik, da vi var på Fyn i weekenden. De er fra PomPom. Min egen kjole er fra Nelly*, ligesom min jakke* er.

I skrivende stund sidder jeg ude i vores sofa sammen med min mor, far og Mark. Elvira sover trygt inde i vores seng, så nu hygger vi voksne med lidt juleslik og julefilm. Jeg forsøger at få redigeret min vlog fra i går aftes, så den kan komme op på Youtube i morgen. Jeg har også fået filmet julegave haul til jer i dag som også skal redigeres, så jeg ved godt, hvad jeg skal have tiden til at gå med. For få år siden plejede jeg at dulle mig op til halbal i Faaborghallen på dette tidspunkt, så jeg kunne komme ned og te mig som en teenager med gamle bekendskaber, men de tider er vist ovre nu. Se hvor voksen jeg er 😉

Jeg glæder mig til at dele min jul med jer i morgen, og jeg håber, at I vil kigge med! Og så håber jeg, at I også havde en dejlig juleaften! Her er et lille sneak peek på vores gave mekka!

2 kommentarer

  • Helle

    Hej Frederikke. Hvad gør I for at Elvira ikke falder ud af sengen når I putter hende inden I selv går i seng? Vi samsover selv noget af natten 😊

    Glædelig jul!
    Vh Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej Helle. Vi samsover også her. Vi laver en høj pølse af dyner og puder udenom hende, og så skruer vi op for babyalarmen, så kan vi høre, når hun rører på sig. Hvis hun gør det, så går vi lige ind og kigger, hvordan hun ligger og holder øje. Hun er ikke faldet ned ad sengen på den måde endnu. Hun er kun faldet ned af sengen 2 gange midt om natten, mens vi selv har ligget i sengen, så nu er der puder på gulvet. Hehe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DERFOR FIK ELVIRA JULEGAVER I WEEKENDEN