Hjem PERSONLIGT 7 ÅR, NILLER

7 ÅR, NILLER

af Frederikke Egel

DA JEG BLEV STUDENT I SOMMEREN 2012

14. Januar 2012 var vi på første date. Hjemme hos Mark i Odense, hvor han boede med en kammerat. Jeg var på krykker efter korsbåndsoperation, så Mark var en rigtig gentleman og kom og hentede mig i sin kammerats bil, så jeg ikke skulle med bussen. Og han kørte mig sgu også hjem om aftenen igen! Vi havde en rigtig dejlig aften, som jeg tydeligt husker. Ingen af os havde egentlig så høje forventinger til, hvad aftenen skulle bringe i fremtiden. Vi syntes bare, at hinanden var søde og spændende, så vi tog en date og ville se, hvad det førte til. Vi havde kendt hinanden i 1,5 års tid inden. Festet sammen. Spist fællesmiddage. Set tonsvis af håndboldkampe. Men det var først senere, vi sådan rigtig fangede hinandens interesse. Måske også fordi jeg kun lige var fyldt 17, da vi mødtes første gang. Jeg var 18,5 (ja, dengang var halve år vigtige), da vi tog på første date.

En måned senere, d. 14. februar, blev jeg inviteret på weekend i København hos Marks familie. Og så var den skid ligesom slået. 😉 Siden har vi været uadskillelige, og sådan regner jeg stærkt med, at det forbliver. Vi har fulgt hinanden, mens vi har oplevet ting sammen og oplevet ting hver for sig. Der sker virkelig meget på 7 år! Både sådan i livet generelt, men også for os som mennesker. Nu satser vi også bare alle vores penge på, at vi undgår den såkaldt 7-års krise. Nogen tip? 😝 Haha!

Vi tog et par timer fri i går formiddags/eftermiddags, for at tage i spa og ud og spise frokost, så vi kunne fejre dagen lidt, men som den betænksomme mand, Mark nu engang er, så sendte han, traditionen tro, også blomster i dag. Jeg havde slet ikke tænkt på det, indtil et bud i dørtelefonen sagde; “Blomster til Frederikke”. Det varmer altså ens hjerte!

Tak for 7 fantastiske år, min skat. Lad os tage 70 mere.

Husker I egentlig, da jeg udgav det her indlæg med ‘historien om Mark og jeg’? Eller det her fra vores 4-års dag? Eller den her video fra vores 5-årsdag? Eller det her indlæg, hvor Mark skrev 5 facts om mig?

You may also like

2 kommentarer

Tina 15. januar 2019 - 9:48

Stort tillykke med jeres 7 år 🙂
Og ja forbliv sammen og lad hinanden vokse og gro hver for sig og sammen, græsset er aldrig grønnere på den anden side.
Forventer at følge dig forever 🙂
Rigtig god dag.

Svar
Satina Wandel 16. januar 2019 - 22:33

Åh, nogle fine blomster! <3
Tillykke med 7-års dagen 😀

http://nouw.com/satinawandel

Svar

Skriv en kommentar