VI HAR FÅET NØGLERNE TIL LEJLIGHEDEN!!!

VORES MADPLAN + NEMME OPSKRIFTER TIL STORE OG SMÅ

Annonce for Lidl

Hver dag står vi med samme dilemma; hvad skal vi have at spise? Efter 7 år, kender jeg efterhånden Marks standardsvar (og menu), og han kender min, så det nytter nærmest ikke noget at spørge den anden part længere. Vi ved, hvad hinanden svarer. Haha. Kender I det? Men nu har vi det sidste stykke tid lavet madplaner for os selv mandag-fredag, og det har fungereret skide godt! Vi har lagt hovederne i blød, fundet inspiration på diverse hjemmesider, og lavet mad for ugen, der er spændende for både os og Elvira – og som samtidig er nemt at lave. Aftensmaden i hverdagene skal være nem og lækker herhjemme! Så jeg har i denne uge været i Lidl for at handle ind til ugen.

Nu med mere end 300 nye produkter i sortimentet. Større udvalg. Små priser. Endnu mere til dig” er Lidls slogan i øjeblikket. De har nemlig udvidet deres faste sortiment med over 300 nye produkter (siden februar 2018), hvoraf langt de fleste er økologiske! Og altså, som I nok ved, så var jeg jo svært begejstret for Lidl i forvejen, men de bliver altså ved med at overraske og forbedre sig, synes jeg. Det er ret imponerende. Og jeg ville sådan ønske, at de åbnede en filial i Ørestaden. Jeg synes altid, at deres butikker er pæne, overskuelige og ryttelige. Og deres udvalg er altid stort, friskt og i orden. Så pleas kom herud, Lidl!

I har et par gange efterspurgt inspiration til, hvad man kan lave af mad til de små (særligt aftensmad og snacks), så tænkte jeg, at jeg ville dele denne uges madplan og et par opskrifter med jer. Det er ikke altid, at vores madplan holder, og vi bytter også tit rundt på retterne og dagene, hvis vi f.eks. har rester til overs eller har lyst til noget af det andet, men som udgangspunkt så vores madplan for ugen således ud:

MANDAG

Morgenmad:

  • Havregrød med frugtpuré fra Lidls eget mærke Lupilu til E. Puréen er økologisk og uden tilsat sukker, farvestoffer og konserveringsmidler
  • Skyr med müsli til Mark og jeg

Aftensmad:

  • Wok med Lidls økologiske og danske kylling fra Vilstrupgård og økologiske ris

TIRSDAG

Morgenmad:

  • Havregrød med frugtpuré til E
  • Skyr med müsli til Mark og jeg

Aftensmad:

  • Fiskefilet med grøntsags- og rodfrugtfritter og grøntsagsstænger

ONSDAG

Morgenmad:

  • Havregrød med frugtpuré til E
  • Milbona natural skyr med økologisk müsli til Mark og jeg

Aftensmad:

  • Kartoffelporersuppe med bacon og ristede brødcruittoner

TORSDAG

Morgenmad:

  • Øllebrød med danske Engvang minimælk til hele familien

Aftensmad:

  • Æggekage med grøntsager, purløg og bacon

FREDAG

Morgenmad:

  • Øllebrød med danske Engvang minimælk til hele familien

Aftensmad:

  • Hjemmelavet pizza med topping: kartofler og rosmarin, og skinke og pølser

Derudover så sørger jeg altid for at have lidt forskelligt på lager til min egen frokost, til snacks til Elvira, som alternativ hvis vi nu ikke har lyst til den planlagte morgenmad, hvis vi/jeg bliver lækkersultne i løbet af dagen, hvis E og jeg skal have noget hurtigt med på farten, hvis vi får uventede gæster osv: (altsammen kan fåes i Lidl og størstedelen er økologisk)

  • Frugt: vindruer, bananer, kiwi, blåbær
  • Gulerodsboller
  • Pålæg: leverpostej, skinke- og hønsesalat, rullepølse
  • Kiks, riskiks, Tuc kiks
  • Rosiner
  • Smoothies på tube (Lupilus er de bedste!)
  • Frugtstang (også fra Lidls eget mærke Lupilu)
  • Hjemmelavede bananpandekager
  • Cultura drik
  • Juice (jeg kan varmt anbefale dem fra Solevita)
  • Avokado
  • Frikadeller
  • Ostehaps
  • Danske øko æg

Vores madplan denne uge er ret klassiske og nemme hverdagsretter, så selvom I sikkert helt selv har styr på, hvordan I laver pizza eller æggekage, så har jeg sgu lavet en lille opskrift på dem alligevel. For det var nogle af ugens bedste retter, så dem lavede vi i går og i dag. 😀

INGREDIENSER

  • Pizzadej
  • Tomatsovs
  • Øko kartofler
  • Puck ost
  • Rosmarin
  • Skinke
  • Pølser

FREMGANGSMÅDE

  • Fold dejen ud og påfør tomatsovs
  • Skær kartofler, ost og pølser ud
  • Pynt den ene pizza med kartofler (behøver ikke koges, hvis skiverne er tynde), ost og rosmarin
  • Pynt den anden pizza med skinke, pølser og ost

INGREDIENSER

  • Danske økologiske æg
  • Bacon
  • Dansk øko mælk
  • Øko smør
  • Øko rugbrød
  • Øko tomat
  • Øko peberfrugt
  • Sukkerærter
  • Øko agurk
  • Purløg
  • Avokado

FREMGANGSMÅDE

  • Bland (6) æg og (1,5 dl) mælk (og evt. salt og peber) sammen og rør
  • Spray flydende smør på en meget varm panden og vent til det er smeltet
  • Sænk varmen til lav/medium og hæld æggeblandingen på
  • Rør en smule rundt i blandingen og lad den så stå og passes sig selv. Det går lidt hurtigere, hvis man kan putte låg på panden
  • Steg bacon og skær grøntsager, mens æggene bliver færdige
  • Æggene er færdige, når massen er fast

Det var vores madplan for denne uge. Det fungerer altid skide godt, når vi laver madplan. Det er SÅ dejligt med et helt fyldt køleskab og en nogenlunde plan for madlavningen, så man ikke skal tænke på det hver dag.

Afslutningsvis vil jeg sætte mega stor pris på, hvis I vil dele jeres madplan eller yndlingsretter med mig til inspiration? For ellers bliver næste uge bare magen til denne uge herhjemme. Haha 😉 Hvad plejer I at lave af nemme hverdagsretter til jer og jeres børn?? Pasta? Lasagne? Pølsehorn? Rugbrød?

 

7 kommentarer

  • Signe

    Hmm herhjemme elsker vi de gode gamle danske retter som bøf og brun sovs, frikadeller både med kartofler og i burger, stegt flæsk, flæskestegssandwich og sådan, men synes det er svært at lave det sundt. Hvis du har nogle gode ideer til det, så må du endeligt gerne dele ud😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Vi har bla spist wok og vegetar moussaka i denne uge. Grønkålssalat med feta, granatæble, æble, avocado samt valnødder er Ofte vores go to salat da den har alle smags nuancerne. Henter ofte inspiration ved Julie Bruun og Valdemarsro ellers

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Uh, det er også nogle gode retter! Og ja, de hjemmesider kigger vi også for inspiration af og til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Tjek mummum.dk – de har blandt andet en opskrift på pasta med kødboller i fad, hvor der nemt kan laves dobbelt op på kødboller, som kan fryses til en anden god gang. Tortillas med grønt og okse eller kylling er også lækkert i en snæver vending. Og klassikeren herhjemme, kylling (2 bryster ca) skåret i mindre strimler / stykker, en pose wok grønt (eller den grøntblanding man lyster) og 2-3 dåser kokosmælk. For smag kan man krydre med karry, peanutbutter karrypasta (både rød og grøn fungerer, men brug rigeligt for mest smag) og server med ris eller nudler 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Mmh det lyder også lækkert! Tortilla er også et hit herhjemme! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natacha

    Karrystegt kotelet, med ananas ring (dåse) også stegt i karry på panden. Med ris og mild karry eller mælkesauce til. Eller grønnebønner stegt på panden med lidt hvidløg og olie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VI HAR FÅET NØGLERNE TIL LEJLIGHEDEN!!!