VORES MADPLAN + NEMME OPSKRIFTER TIL STORE OG SMÅ

SE VORES NYE HJEM

FOTO: HOME ØRESTAD

På heftig efterspørgsel efter billeder af vores hjem,  af jer, har jeg spurgtb Home Ørestad og de tidligere ejere, om jeg måtte have lov til at dele nogle af billederne fra salgsannoncen på min blog, så I kunne få et lille smugkig ind i vores nye hjem, som vi overtager på søndag og endeligt flytter ind i i starten af marts. Jeg fik lov til at dele lidt overordnet billeder af stue og køkken, men de frabad sig, at jeg delte værelserne med deres og børnenes ting, da det blev for privat. Det respekterer jeg selvfølgelig fuldt ud og deler derfor kun lidt billeder af vores kommende stue, spiseafdeling, køkken, badeværelse og altan. Det skulle vist også være tilstrækkeligt til at give et lille indblik i, hvordan lejligheden ser ud, hva’? 😉

Plantegningen har I set før, og den kommer egentlig til at forblive uændret. Den er, i vores øjne, perfekt indrettet og skal bare have vores personlige touch, så skal det nok blive et fantastisk hjem. Vi kommer til at spartle loftet ud, så man ikke kan se betoninddelingerne, og så bliver gulvet slebet og behandlet, så det bliver lidt mørkere og køligere i udtrykket. Endvidere bliver alle døre, karme og vægge malet hvide, med undtagelse af nogle enkelte vægge, der skal have lidt andre farver. Det har vi både hyret gulvmand og maler til at gøre for os. I mellemtiden tager vi på forlænget weekend på Fyn og kommer først retur, når det hele næsten står klar. Haha.

Jeg kommer til at dele billeder og videoer af hele flytteprocessen og indretningen af vores nye hjem her på bloggen og på min Youtube, og jeg håber, at I spændt vil følge med. Vi glæder os i hvert fald til at komme i gang på søndag!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES MADPLAN + NEMME OPSKRIFTER TIL STORE OG SMÅ