Hjem PERSONLIGT HEY, FORRESTEN

HEY, FORRESTEN

af Frederikke Egel

  • Har jeg været ualmindelig træt og i underskud af energi den seneste tid. De seneste par måneder, faktisk. Det har måske kunne mærkes herinde, da jeg ikke har uploadet så meget, som jeg plejer og gerne vil. Der har været meget reklame, fordi det har været det eneste, jeg lige kunne finde energi til at få lavet, og fordi jeg har haft nogle røv fede samarbejder. Det vender forhåbentligt snart, så der kommer lidt af det hele igen. Det er så småt på vej, kan jeg mærke. Måske det er i takt med det gode vejr og sommertid i nat.
  • Har jeg sovet på sofaen hele sidste uge, men nu er jeg vendt tilbage til sengen med Mark og Elvira. Det er gået fint de sidste to nætter, men hun sover ikke igennem endnu. Ingen amning dog. Selvom hun efterspørger. 😉
  • Havde vi den bedste weekend på Fyn i sidste weekend. Vi fejrede min lillesøster og hyggede hele vildt. Vi blev fra lørdag til tirsdag, og der er altså bare en helt anden ro i provinsen. Det er så rart og afslappende.
  • Kommer der snart en update med billeder af lejligheden. Vi er kommet rigtig langt, og det føles endelig som et hjem, men der mangler en del endnu. Badeværelset får snart en ordenligt make-over, og så mangler der sådan noget som lamper, billeder på væggene, opbevaring osv.
  • Har jeg netop udgivet en video på Youtube, hvor vi modtager alle møblerne til vores hjem, herunder sofa, spisebord, spisebordsstole, gulvtæppe, puder osv. Det er blevet sindsygt godt! I kan se videoen her.
  • ELSKER jeg glimmervæggen på Elviras værelse. EJ, hvor er jeg blevet tilfreds med resultatet!
  • Skal vi vænne os lidt til larm fra naboerne nu. Det er vi ikke vant til fra vores gamle lejlighed, da vi boede øverst og havde en meget rolig nabo og underbo, men nu kan vi høre musik fra underboen og trampen fra overboen. Og råben fra nabobørnene. Haha.
  • Kører ASOS lige nu en kampagne, hvor man kan spare penge pr. beløb, man køber for. Hvis du shopper for 1000kr, sparer 100kr, hvis du shopper for 1500kr, sparer du 250kr, og hvis du shopper for 2000kr, sparer du 400kr. Man kan evt. slå sig sammen med en veninde eller søster for at opnå så højt beløb som muligt. Det har jeg i hvert fald tænkt mig. Kampagnen løber til i morgen. I kan shoppe her.
  • Har jeg lige nu 5 pakker morgenmadsprodukter såsom Cornflakes og Choko Pops stående i vores skab. Der var tilbud, så jeg kunne ikke styre mig, og én pakke er allerede ædt.
  • Har jeg snart set 6 sæsoner af White Collar, og jeg elsker den serie!
  • Må jeg indrømme, at jeg er næsten lige så stor fan af Ex On The Beach. Shit, et vildt program!
  • Spiste mine to bedste venner og jeg sushi forleden. Det er ca. 5. gang i mit liv, at jeg får sushi. Jeg kan nemlig ikke lide fisk, men jeg kan vildt godt lide vegetarsushi. Med grøntsager.

You may also like

Skriv en kommentar