BRYLLUP

OM AT GIVE LIDT IGEN + VINDER AF PAW SKO GAVEKORT

Annonce for Paw Sko

Se billeder fra vores besøg i butikken her.

Jeg elsker at køre konkurrencer på mine kanaler, for jeg elsker simpelthen at forkæle jer! Jeg elsker, at jeg på den måde kan give jer bare lidt igen som tak for, at I følger med, engagerer jer, hjælper, støtter, kommer med konstruktiv feedback, er kloge og hjertelige mennesker. I fortjener det så meget, og jeg fornemmer, at I også synes, at det er ret fedt, når præmierne selvfølgelig er værd at vinde – hvilket det var mit indtryk, at den her konkurrence med Paw Sko var. I er nemlig over 600, der har deltaget. Shiiiit!

Men jeg forstår jer godt. For man kommer virkelig langt med 1000kr som bidrag til køb af nye sko, hvadenten det er til dig selv, din mand eller dine børn, så det ville da være tosset ikke at få smidt et lod i puljen. Jeg håber, at jeg kan få lov til at forkæle mange flere af jer med lækre konkurrencer (måske som denne igen. Hint, hint Paw Sko 😉), og jeg håber, at I ved, at jeg gør alt, hvad jeg kan for at give jer lidt igen. Bl.a. via disse konkurrencer og ikke kun mine altid pisse gode, super brugbare, ekstremt velformuleret, grundigt gennnemarbejdet, latterligt spændende indlæg ……… Joke aside. 😝

Da vi selv besøgte Paw Sko i Ballerup Centret for en lille rum tid siden, kom vi hjem med 6 par sko; to par sko til mig, tre par sko til Elvira og et par sko til min svigermor. Så det var et yderst tilfredsstillende besøg for alle, tror jeg. Haha. Jeg har i hvert fald været glade for mine køb, og jeg har sådan glædet mig til, at det skulle blive et vejr som nu, så jeg har kunne hoppe i dem. Begge mine par er fra Billi Bi, og de sidder super godt på foden! Jeg er indtil videre sluppet helt uden gnavsår eller ømme fødder, selvom jeg altid frygter det med nye sko – især når man skal have bare tæer i! Men der har ingenting været!

Elvira fik et par sandaler (se dem på øverste billede), et par hverdagssko (se dem herover) og et par gummirøjser (se dem herunder), og hun (eller vi) er simpelthen så glade for alle 3 par. De sidder virkelig godt på hende, og hun har allerede brugt alle 3 par mere end forventet. Ikke mindst fordi vi opdagede, at hun faktisk var tættere på at vokse ud af sine gamle sko, end vi troede. Så nu bruger hun kun de nye par i str. 22. Vi skal derfor også have købt nyt sutsko til vuggestuen, da dem vi har dernede jo selvfølgelig også er for små. Så jeg kunne virkelig godt bruge det her gavekort selv også. 😅

Og apropos dét gavekort; så er vi kommet til afgørelsens stund – nemlig den heldige vinder af et gavekort på 1000kr til en valgfri Paw Sko butik. Jeg var inde på Random.org for at trække et tilfældigt nummer. Jeg indtastede 1 ud af 638 (som er det antal, der har deltaget), og den kom frem med nummer 38, som var Cecilie Friederichsen. Stort tillykke! Jeg har besvaret din kommentar og sendt dig en mail. Hvis du ikke har set den eller bemærket det, så må du meget gerne hive fat i mig, så du kan få din præmie. Wuuuhuuu! Tusind tak for alles deltagelse. Jeg skal nok sørge for, at der kommer flere lækkerier jeres vej! Og så kan jeg lige her på falderebet opfordre jer til at tjekke Paw Skos børnekatalog ud her og fashionkatalog ud her for yderogere inspiration.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BRYLLUP