KJOLER - MINI, MIDI & MAXI

6 GODE BØRNEBØGER 0-3 ÅR

1. HER 2. HER 3. HER 4. HER 5. HER 6. HER

Jeg lavede tidligere i dag en story, hvor Elvira sad og legede med en bog, mens jeg lavede bananpandekager til hende. Der kom en del henvendelser på bogen, hvilket jeg slet ikke havde forventet, men selvfølgelig godt kan forstå. Det er nemlig en super skøn bog, som Elvira er mega glad for. Hun fik den af min gode veninde Nathalie og hendes kæreste til barnedåben i sommer, og vi har faktisk lige siden haft stor glæde af den. Især da Elvira lærte dyrene og deres lyde at kende – der legede hun sådan rigtig med figurerne og begyndte så småt at kunne sætte dem rigtig ind i bogen. Så nu ville jeg lige samle vores 6 favoritbøger til Elvira, som vi er blevet brugt med glæde og nysgerrighed.

LARM I JUNGLEN
Denne bog indeholder 5 dyr, som man kan røre ved dem og trykke på, så de siger lyde. Den er super sød, og det er nogle rigtig gode lyde, som børnene kan genkende og gentage.

HVOR ER HR. LØVE?
Det har var den første bog fra den her serie med bøger, vi fik, og så har vi selv efterfølgende købt den med mariehønen. De er super søde, fordi børnene selv skal finde dyrene inde under stoffet og til sidst er der et spejl, hvor ungerne kan finde sig selv.

HVOR ER FRU MARIEHØNE?
Denne er den nye favorit, da Elvira elsker mariehøner og snegle, og begge dele indgår i denne bog. Der kan også findes Hvor er Hr Hund? og Hvor er Fru høne? og Hvor er Fru Zebra? og Hvor er Hr Enhjørning?

HOP OMBORD PÅ MIT LASTVOGNSTOG
En lille fin foldebog man nemt kan have med på farten. De forskellige sider hører sammen på forskellige måder.

VILDE DYR
Det var denne bog, der var yderst efterspurgt i min story i dag. Jeg lavede et swipe up link senere i storien, fordi der var så mange, der spurgte, og der har allerede været over 250 kliks på linket. So here you go. En super sød bog med tilhørende trædyr, der kan leges med sammen og seperat.

BONDEGÅRDENS SPEKTAKEL
En lydbog med en masse forskellige dyr, der vækker hinanden på skift, og så kan man høre de forskellige dyrelyde. Elvira elsker også den her bog, og er så dygtig til at pege på de rigtig dyr.

Jeg håber, at I kan få inspiration til, hvilke bøger I evt. kan købe til jeres egne unger eller til jeres venners børn, hvis de skal døbes, har fødselsdag, snart bliver født, skal forkæles eller andet. Det er meget forskelligt, hvornår børn bliver fanget af bøger og kan koncentrere sig om at sidde og læse i dem, men det er aldrig dumt at have dem på lager. Vi brugte ikke vores bøger de første 8 måneder af Elviras liv. Der kunne hun simpelthen ikke finde interessen ved dem. Men det kan jeg love for, at hun kan nu. Det er så hyggeligt! Vi er f.eks. også glade for de her små bøger, man kan tage med på farten, der hedder Mimbo Jimbo. Det er sådan en 4-pack.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KJOLER - MINI, MIDI & MAXI