6 GODE BØRNEBØGER 0-3 ÅR

DE FØRSTE SPARK

Jeg husker tydeligt den første gang, jeg mærkede Elvira inde i maven. Eller, faktisk da vi mærkede Elvira. Det var nemlig en oplevelse, Mark og jeg havde sammen ❤️

Som førstegangsgravid er det virkelig svært at vide, hvornår det er baby, der giver tegn fra sig, og hvornår det er prutter, rumlen eller indbildning. Det syntes jeg i hvert fald. Men så en dag, for snart 2 år siden, en aften efter aftensmad, var min mave ‘kæmpestor’ (så stor den nu kan være i uge 20) og udspilet. Elvira havde møffet sig helt frem og lå, så vi tydeligt kunne mærke omridset af hende, og så fik jeg samtidig en plukkeve. Jeg var derfor sikker på, at vi ville få et lille tegn fra hende, så jeg lagde mig ind på sengen, og Mark gik med, og så gik Elvira ellers i gang med at øve cirkelspark! I kan læse meget mere om oplevelsen her. Det var stort for os! Måske I kan mærke glæden og entusiasmen igennem indlægget. 😝

Her anden gang er det selvfølgelig en mere velkendt oplevelse, men jeg synes ikke desto mindre at det stadig er enormt stort de første gange, baby giver tegn fra sig. Det er helt specielt at få de første tegn på liv, udover scanninger og hjertelyd. Og nu kan jeg bare se frem til, at jeg hver dag resten af graviditeten skal have lov til at mærke lillebror derinde. Denne gang har jeg kunne mærke lillebror en uge før jeg kunne mærke Elvira. Jeg mærkede ham sådan rigtig for første gang i sidste uge, da jeg var 18+3, og Elvira mærkede jeg første gang, da jeg var 19+6.

Med Elvira lå min moderkage bagved, mens den ligger foran her med lillebror, så jeg havde egentlig fået at vide, at der godt kunne gå lidt længere tid, inden jeg selv og Mark ville kunne mærke lillebror, men det er altså ikke tilfældet. Jeg kan i hvert fald både se og mærke lillebror give tegn fra sig allerede nu. Det er dog ikke lykkes Mark at mærke noget endnu, så det glæder vi os til. Snart. Hihi! Hvor langt er I i jeres graviditeter? Kan I også mærke jeres små?

13 kommentarer

  • Hvor hyggeligt!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen det hyggeligste! Mærkede vores lille baby-boy allerede fra uge 15, absolut ingen tvivl. Han elskede at være på skiferie 😉 Der gik nok til uge 18-19 før min mand kunne mærke ham. Her i uge 26 er det fuldstændig normalt med spark hele tiden, ikke desto mindre er det mindst ligeså fantastisk som de allerførste. Man bliver jo helt forblændet af at sidde og kigge på maven og alle de rumsteringer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Årh hvor vildt! Det var dejlig tidligt 😀 <3 Det er så fantastisk. (Næsten) uanset hvilken uge man er i. Til sidst er det lidt heftigt 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er i dag 21+1 og jeg har ikke mærket vores lille dreng endnu… (vi venter vores første barn), moderkagen ligger nemlig også foran ham, så vi går tålmodigt og venter!! Men nu vil vi altså også gerne SNART mærke liv fra ham!! 🙏🏼💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Ih, det bliver så sjovt og spændende første gang, I kan <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Wichmann

    Jeg er 31+3 og jeg mærkede ham første gang i uge 20+3 og nu opfører han sig som en Ninja inde i maven – hvilket er en ubeskrivelig følelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Haha, de kan være så vilde derinde! De må føle sig trængt på så lidt plads 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sirid

    Jeg er 19+5 og har mærket de første spark i dag 😭😍 Det er helt fantastiskt 😍💖

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Ih, hvor stort! Tillykke! Er det dit første barn? 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sirid

      Ja det er vores første barn, så det er stort 😍❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbrit

    Jeg er 30+1 Ig har kunne mærke spark siden omkring uge 19. Det er mit og kærestens første barn, og vi glæder os sådan til at møde vores lille pige!
    Ville iøvrigt blive så glad, hvis du ville dele noget preggo og amme venligt tøj, som ikke nødvendigvis er det klassiske Graviditetstøj! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Stort tillykke, og hvor fantastisk med aktivitet fra uge 19! 😍 Det kan du tro, jeg gerne vil. Jeg kan til at starte med anbefale alt med knapper eller bindebånd. Så kimonoer er et hit! Og så kan du bare have en top under, som du lige kan hive ned og voilá. Så har du faktisk et rigtig skønt, men samtidig ammevenligt/gravidvenligt outfit. Hihi

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 GODE BØRNEBØGER 0-3 ÅR