VORES BADEVÆRELSE

UDSLÆT, VIDUNDERCREMER OG EN GIVEAWAY

Annonce for MDerma

Læs hvordan I kan vinde en masse lækre produkter fra MDerma nederst i indlægget

Måske I husker fra min Instagram, at jeg for en lille måneds tid siden var til lanceringsevent for det nye, danske fugtplejebrand MDerma, der i oktober landede på hylderne? Nå, ikk? Fair nok. I skal dælme også holde styr på mange ting, hvis I skal huske både jeres egen og min kalender 😉Men i hvert fald – det var jeg. Og til det event skete der det, at jeg blev en lille smule forelsket i både brandet, produkterne og hudlægen Uffe Koppelhus, der har været med til at udvikle produkterne og selv var til eventen for at lave hudkonsultationer på os og fortælle om hans tilgang til hudpleje, videnskab og medicin. En tilgang jeg er stor fan af!

Så stor fan, at jeg faktisk tog mig selv i at tage noter på min telefon, fordi jeg synes, at der var så mange fine pointer og vigtige aspekter omkring deres ideologi i forhold til hudpleje. De ønsker nemlig ikke at opfinde noget nyt, og de lover ikke, at de kan hele eller helbrede hudproblemer, men de lover, at deres produkter indeholder dokumenterede ingredienser med høj kvalitet og høj effekt, og så vægter de fugt som en stor faktor for en sund hud. Og efter at have brugt deres produkter den seneste måneds tid, må jeg medgive, at jeg synes, at de holder, hvad de lover! Det ér oprigtigt nogle virkelig gode produkter!

Kort fortalt så er MDerma søsterbrand til Derma, som I nok kender i forvejen. “Men hvis de hedder næsten det samme, begge er allergivenlige og er søsterbrands, hvad er forskellen så?“, tænker du måske. Ganske logisk. Men altså udover at der er et ‘M’ foran, så er den helt basale forskel, at MDerma er en allergivenlig fugtplejeserie som er udviklet til tør og sensitiv hud. Så den henvender sig altså til os med tør/sensitiv ‘problemhud’ i større eller mindre grad og ikke bare til ‘almindelig’ hud. Serien består af 14 produkter, der alle er uden parfume og farvestoffer. De er allergigodkendte i Danmark, Sverige og Norge og mærket med certifikatet Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified. Nogle virkelig flotte og anerkendte certifikater.

Noterne på min tlf fra eventen d. 11/4 😅

Jeg har ikke som sådan hudproblemer selv. Jeg har aldrig været plaget af uren hud, acne, eksem, allergier eller andre lidelser, men jeg har hele mit liv haft tør og sensitiv hud, og dét i sig selv kan være belastende nok. Det ved de af jer, der selv har det! Min hud er altid tørstig, og den kan næsten ikke få fugt nok! Jeg har tør hud i hele ansigtet og ekstra sensitiv hud på kinderne, og når jeg står op om morgenen, har været i bad, har svedt, har været ude en hel dag eller har meget make-up på, så skriger min hud efter at blive renset og pakket ind i en fugtgivende creme, så den kan slappe af igen. Mine kinder er ofte røde og lettere irriteret, og det kan jeg kun dulme ved at give min hud masser af fugt. Når jeg bruger solcreme, kan jeg mærke, hvordan min hud har brug for mere fugt end bare dét. Hvis jeg ikke har plejet min hud godt nok, inden jeg påfører make-up, så kan man endnu tydeligere se, hvor tør min hud er. Særligt når jeg bruger produkter i pudderform. Hvilket jeg oftest gør. Og det er altså ret træls.

Så selvom det ikke som sådan er ‘hudproblemer’, så er det stadig noget, der kræver opmærksomhed og de rette produkter. Og der synes jeg, at MDermas to ansigtscremer, Face11 og Face21, er to ideelle bud.

Jeg har de sidste to uger været plaget af små røde og tørre plamager i mit ansigt (se billede til venstre ovenfor). Plamagerne har primært været nede omkring min kæbe og hage. De har ikke været irriteret, generende eller gjort ondt, men det har været knastørt, og jeg har tydeligt kunne mærke områderne bare ved at køre min finger hen over min hud. Jeg ved ikke, om det kan skyldes hormoner i forbindelse med graviditeten, men uanset hvad ville jeg gerne have styr på det.

På billedet til venstre har jeg mit helt almindelige make-up look påført, og der er de røde plamager ret tydeligt. På billedet til højre, 4 dage efter hvor jeg har brugt MDermas nye ansigtscreme Face11, var de røde og tørre plamager i mit ansigt stort set væk! Jeg kunne ikke længere se plamagerne, men kun mærke dem en smule, og efter en uge er de nu helt væk! Og de er ikke kommet tilbage siden. Det er simpelthen imponerende! Så ikke nok med at produkterne er enormt lækre og drøje i brug, så virker de sgu også. Det gør de i hvert fald på mig! Og på Elvira. Jeg bruger nemlig også begge ansigtscremer til Elvira, når hun skal have lidt ekstra fugt på kinderne.

Det er primært Face11 kombineret med Face21, jeg har brugt de seneste par uger, fordi jeg netop har haft det her udslæt, men jeg har selvfølgelig også testet nogle af de andre produkter, og dem vil jeg bare lige hurtigt fremhæve. Forhåbentlig så I selv kan blive inspireret, meeeeen også lidt i forhold til en lille giveaway. 😉 I kan læse mere om alle MDermas 14 produkter på deres hjemmeside her, men her er mine favoritter:

FACE11
Denne bruger jeg hver dag morgen og aften, efter jeg har renset min hud. Cremen er super lækker på huden, trænger hurtigt ind og indeholder E-vitamin og effektive fugtgivere som glycerin og sheasmør. Alle cremer er uden parfume og farvestoffer, og de to ansigtscremer kan bruges på både børn og voksne.

FACE21
Denne er, i modsætning til Face11, en gel og ikke en creme. Gel’en er en effektiv hydrogel og indeholder fugtgivere som hyaluronsyre og glycerin samt niacinamid som giver en smuk glød og en finere hud. Gel’en er uden olie til allergikere, og den hverken tilstopper eller fedter huden. Denne er særlig god til hypersensitiv hud. Jeg bruger den på mine kinder, over næsen og i panden (T-zonen), hvor jeg er lidt mere sensitiv.

MD52 BARRIER CREAM W. ZINC
Denne creme er en slags SOS creme, der beroliger og beskytter skadet, slidt og irriteret hud. Det kan f.eks. være hudafskrabninger, sår eller sågar røde babynumser, da den indeholder zinc.

MD11
Denne er perfekt til tør hud – på hele kroppen. Hvis man lider af meget tør hud, kan man bruge denne intens i en periode og efterfølgende bruge en almindelig creme, når den tørre hud er under kontrol. Den indeholder sheasmør og niacinamid der giver masser af fugt og glød.

MD01 LIPID BALM
Denne balm er ret unik, fordi det ikke er en creme, men mere en slags fed vaseline til hele kroppen. Faktisk er det den eneste balm i Danmark, der indeholder 100% fedt og er helt uden vand! Den er mega lækker i konsistensen og gør huden dejlig blød – det gælder også tør og ødelagt hud! Balmen holder på hudens egen fugt og ligger en beskyttende barriere på huden.

MD41 BODY OIL
En let og flydende konsistent, der nemt fordeler sig på huden og trænger ind. Den er drøj i brug og rækker langt. Olien holder på hudens egen fugt og tilføjer samtidig smidig- og blødhed. Denne kan også bruge på både børn og voksne.

MDerma forhandles på deres egen webshop eller i butikker som Matas, Helsam og udvalgte apoteker, hvis I ønsker at se/røre produkterne inden køb. Alle produkterne kan købes her.

KONKURRENCE
Oooog så til det kedelige. For at læse indlægget har jo været det sjove. Ikk? 😉 Nå, men ovre på min Instagram kan 2 af jer lige nu vinde 5 valgfrie produkter fra MDerma! Man må deltage så mange gange, man lyster for at øge sine chancer. Det foregår på @frederikkeegel eller lige her.

5 kommentarer

  • Solveig ringstrøm

    Hvilke rense produkter bruger/anbefaler du?😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Når det skal gå stærkt, bruger jeg Sanex’ nye Face & Body Wash til at rense mit ansigt. Der er dog parfume i, så hvis din hud reagerer på det, så skal du nok ikke bruge den. Når jeg har god tid, så bruger jeg lige nu Ziajas micellar water, der er uden parfume.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Solveig

      Tak for svar, det må prøves 😊😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vinnie

    Hvis man nu skulle vælge en af face11 eller face21, til sin søns tørre røde pletter i ansigtet (ala dine) – hvilken ville du så anbefale? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Jeg har været glad for at bruge begge to. Face11 bruger jeg hver dag, mens Face21 er til mere ‘slemme’ perioder, da den er udviklet til hypersensitiv hud. Så måske du skal prøve med Face21 først. Eller begge, som jeg gjorde?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES BADEVÆRELSE