SÅDAN TJENER BLOGGERE PENGE + ET LILLE SPARETIP

VORES FRYGTLØSE VANDHUND

Jeg fik ikke lige foreviget vores besøg i svømmehallen i fredags. Jeg ville ellers gerne, eftersom mine bryster atter har fået lidt volumen tilbage, og min lettere bløde mave er blevet udspilet takket være en baby. Men det er ikke tilladt at tage billeder inde i svømmehallen, og fordi det ikke er tilladt at medbringe mænd i dameomklædningen, så kunne jeg ikke få min sædvanlige fotograf med derind for at skyde et par billeder af preggo-mom i bikini. Så det må I sgu have til gode. Til, jeg ved ikke hvornår.

Men ikke desto mindre så VAR vi altså i svømmehallen i fredags. Og det var en kæmpe succes! Virkelig! Det er ikke noget, vi har gjort os vildt meget i, selvom vi egentlig gerne har villet, men vi har da været afsted et par gange. Eller 5. På Elviras snart 17 måneders levetid. Men i fredags var altså noget helt særligt. For der skete et eller andet med Elvira. Normalt er hun ikke som sådan bange for vand. Hun er nysgerrig og åben for at være i det, men hun er ikke just imponeret og behøver ikke være der længe. Og hun vil helst bare sidde på mig og ikke sådan udforske.

Men forleden mødtes vi med en af Marks kammerater, Rasmus, og hans datter Isabella, der bliver 2 år til juni, og det var som om, at Elvira bare skulle se Isabella være tryg og glad i bassinet, så livede hun totalt op, gav slip på sit stramme tag om min hals, kravlede op på kanten, og så gjorde hun ellers som Isabella og hoppede ivrigt i vandet. Gentagende gang. Den næste halve time. Uden vinger, bælte eller noget som helst. Uden at sluge vandet, blive forskrækket over at dykke under, uden at frygte at slå sig, uden noget som helst. Hun hyggede sig bare vildt meget og havde en fest over at have så meget selvtillid og tillid til, at vi greb hende, når hun landede i vandet. Det var simpelthen så sejt at opleve! Hun blev endda så modig, at hun blev ved med at vifte os væk, så hun selv kunne hoppe i, uden at vi stod lige foran hende. Haha. Elvira og Isabella tog også hinanden i hænderne og hoppede i sammen. De havde det så sjovt.

Så vi har altså besluttet, at vi nu skal have et årskort mere til samlingen. Vi har allerede et til Zoo, men nu skal vi også have et til svømmehallen, så det kan blive en fast ting, at vi kommer afsted til det. Dels fordi det er skide hyggeligt og sundt for hende og os, men også fordi Elvira sover vanvittigt godt bagefter. Hun faldt i søvn i Marks arme på vej til bilen, og så tog hun en lur på over 2 timer i barnevognen. Og for at holde det op mod noget andet, så er en god lur for os typisk på 1 time og 15 minutter. 😉

Vi var forresten i DGI Byens svømmehal, som var suuuuper skøn og hyggelig for alle størrelser børn. Det var så også tilsvarende dyrt og koster 75kr for en voksen. Men sjove fornøjelser har vist ikke en pris, vel? 😉

3 kommentarer

  • Kathrine

    Det lyder som en dejlig oplevelse! Hvis jeg må have lov, vil jeg gerne anbefale en YouTube-kanal, som min kollega har. Den hedder Babysteps & Quantum Leaps og der er en masse gode, lærerige og simple videoer, der gennemgår forskellige øvelser, man kan lave med sit barn (primært babyer og små børn). Hilsen en baby- og børne-svømmeinstruktør i DGI-byen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    “Det skulle jeg have VIDST” og “sjove fornøjelser har VIST ikke en pris”. Der er forskel på vidst og vist !! HUSK DET :):)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Åh, dumt! Det ved jeg faktisk udemærket.. Det går lidt stærkt på tasterne af og til! Tak – det er rettet! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SÅDAN TJENER BLOGGERE PENGE + ET LILLE SPARETIP