PRISVENLIGE HÅRBÅND

DET VAR BARE EN FASE – OG NU ER DER EN NY

Det var, selvfølgelig fristes jeg til at sige, bare en fase. Det der med, at Elvira i en periode simpelthen nægtede at blive puttet og nærmest kunne holde sig vågen længere tid end Mark og jeg. Og så samtidig, selvfølgelig fristes jeg til at sige, stod op samme tid, som hun plejer næste morgen. Næææsten endnu friskere end hun plejer. Haha…… Gab, vi var nogen, der var trætte.

De første par dage tog vi det stille og roligt. Vi tænkte, at det bare lige var et par dage med varmt vejr, lyse aftener og et ekstra stort mor/far behov. Og det var jo så skide hyggeligt at have så lange aftener med hende – især når humøret var så strålende, som det var. Vi ææælsker jo at tilbringe tid med hende. Hun er simpelthen så sød, sjov og underholdende, og hver dag kan og siger hun noget nyt. Hun forstår alt, kan selv kommunikere, og så elsker hun sange, lege, fagter, spørgsmål osv. Så jeg kunne tilbringe al tid i verden med hende. Men da der ligesom tegnede sig et mønster af, at Elvira ikke havde tænkt sig at vende tilbage til rutinen med at komme i seng til normal tid og var helt klar på at leve på søvnunderskud, så måtte vi gøre det lidt mindre hyggeligt at være vågen, så vi kunne sikre, at hun fik sine timers søvn.

Læs også: 6 gode børnebøger 0-3 år

Så vi ændrede lidt ved rutinerne og skruede endnu mere ned for al aktivitet og både vild og stille leg, så vi kun læste bøger og sad og snakkede lavmælt inde i stuen efter maden. Vi lukkede havedøre og vinduer, så Elvira ikke kunne fornemme menneskerne, der hyggede nede i parken, og så begyndte vi allerede omkring aftensmad at forklare hende, at nu skal vi spise, så skal vi i bad, så skal vi læse en bog, og så skal vi i seng. Og hver gang vi kom til næste step, forklarede vi hende igen, at hun snart skulle i seng, så hun hele tiden var bevidst omkring, hvor vi arbejde os henad. Hun fik også først sut og ninus, når hun gav træthedstegn og var klar til at blive puttet. Og det hjalp. Vi kunne putte hende tidligere og tidligere, og hurtigere og hurtigere, og da vi kom til Fyn i Kr. Himmelfartsferien, skete der så mange spændende ting, som f.eks. Zoo og svømmehal, at hun var helt bombet om aftenen.

Fasen varede et par uger. Og det holdt hårdt. Men dén fase er vi ovre nu (Håber jeg. Kommer den igen? Jeg har hørt noget med #terribletwos og #twonager? Har vi noget at glæde os til?)

Men … ligesom vi troede, at vi var ude af én fase, lad os kalde den jeg-er-ikke-træt-så-jeg-vil-ikke-i-seng-fasen, har en anden nu taget over. En far-fase. En fase vi kalder; jeg-vil-kun-have-min-far-fase. En hvis-det-er-mor-der-putter-så-tager-det-45-minutter-men-hvis-det-er-far-der-putter-tager-det-5-fase. Det er en dejlig fase. Altså når far er hjemme. For så er der friaften til mutter. Woop! Men den fase er knap så dejlig, når far ikke er hjemme. For det første Elvira spørger om allerede, når jeg henter hende i vuggestuen er; “Hvor’ far?”…. Sååå det skal nok blive spændende, når far er til kamp i aften og tager hjemmefra lige inden putning. Tak for dén, skat! Måske jeg bare lader hende være vågen, indtil far er hjemme igen. 😉 Nogen der har erfaringer med den her fase?

Fik du forresten læst om Elviras ammestop? Eller vores bryllupsplaner?

5 kommentarer

  • Mette

    Hej Frederikke

    Jeg ved ikke om du ser kommentaren, men jeg tænkte på om du har planer om at lave et indlæg med tanker omkring udstyr, altså hvilken barnevogn, søskendevogn eller hvad I overvejer. Vi venter nemlig også nr. 2 inden for to år, og jeg synes det er lidt svært med det med barnevogn/søskendevogn 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej Mette,

      Det vil jeg helt sikkert gerne. Vi har faktisk netop bestilt denne Britax Römer søskendevogn hjem fra Babyshop: https://www.babyshop.dk/b-agile-double-stroller-cosmos-black/p/222382?utm=bloggersdelight. Den er super prisvenlig, og vi har Britax som autostole til både Elvira og lillebror, som vi er rigtig glade for. Lillebrors autostol (Britax Babysafe Plus SHR ll) kan endda klikkes på klapvognen, så man bare kan tage autostolen direkte ud af bilen og smide på vognen, mens baby ligger og sover i den. Det er så smart! Så den glæder vi os til at modtage! Måske den også er noget for jer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Ej tusind tak for dit fine svar. Det vil vi bestemt kigge nærmere på.
      Tak for en skøn og dejlig blog.
      Alt godt til jeres familie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh, hvor kan jeg genkende dette. Jeg blev et øjeblik i tvivl om det var min datter, som du havde skrevet om? 😄
    Her er mor bedst, hvis vi begge er hjemme med Sofia., så far-er-bedst-fasen er vi ikke nået til endnu. Men putningen! Puha. Den trækker tænder ud. Altså, når det er mig der putter. Jeg tilbringer gerne 45-90 minutter på børneværelset (inkl. nys, kram og godnathistorie). På en god dag, 30 minutter. Men der er LANGT imellem.
    Min mand, jamen der går max 15 minutter, så sover Sofia. Og hans putterutine er nøjagtig den samme som min.
    De tøser er nogle små lømler, som ikke vil lade deres mødre have lidt aften alene 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Vi har også været forbi mor-fasen, men det var kun kort. Det lader dog også til, at far-fasen var ganske beskeden, for efter vi har været på besøg hos bedsteforældre, er det blevet udlignet lidt igen. Det er meget rart for alle 😉 Men uanset hvad så trækker de lange putninger tænder ud. Men hold ud! Det skal nok blive bedre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PRISVENLIGE HÅRBÅND