DEN PERFEKTE NEDERDEL (OGSÅ TIL GRAVIDE)

JEG FRYGTER I MORGEN

Så er 3,5 uges ferie ved vejs ende. Det har været en fuldstændig fantastisk ferie med ro, travlhed, afslapning, sol, regn, hygge, kys, kram, is, strandture, sene sengetider, familietid, køreture, hygge på Fyn, hygge i Jylland, hygge på Sjælland, praktiske gøremål, bryllupsplanlægning, arbejde (for mit vedkommende – selvstændig #ogaltidonline, I ved) og meget mere. Det har været en dejlig ferie i det danske, og jeg kunne snildt nuppe et par uger mere!

Men i morgen står hverdagen for døren. Sådan næsten da. Mine forældre har en uges ferie mere, som de tilbringer her i København, da min storesøster, som jeg jo ellers skulle have været på graviditetsbarsel med fra nu af, fødte en dejlig, lille pige for en måneds tid siden. Mine forældre bruger derfor al deres tid på at være sammen med deres børn, svigerbørn og nu to børnebørn, og eftersom vi har plads til dem herhjemme, så bor de hos os, når de er herovre fra Fyn. Det nyder vi alle godt af – især Elvira, der elsker at stå op og løbe ind til mormor og morfar, hvor hun får serveret havregryn på sengen, mens der bliver læst bøger og sunget sange. Det er så hyggeligt! Og så skal det da ikke være nogen hemmelighed, at Mark og jeg også nyder godt af de ekstra hænder, der glædeligt tager Elviras lortebleer, leger med hende, giver hende morgenmad kl. når-det-passer-den-unge-dame, putter hende kl. når-det-passer-den-unge-dame, giver ekstra kysser, krammer og kildeture og samtidig hjælper med mange af hverdagens andre små gøremål. Det har været – og er – super skønt.

Men fra i morgen er jeg fuldt tilbage på arbejde, Mark starter på arbejde, og Elvira skal i vuggestue igen. Umiddelbart lyder det ganske uskyldigt.

Men det der med vuggestue … Det er jeg ret spændt på. Faktisk meget. Faktisk, for at være helt ærlig, så frygter jeg det, og jeg kan næsten tude bare ved tanken. For grunden til at vi har holdt 3,5 uges sommerferie og ikke kun 3 ugers ferie, som ellers var planlagt og tilrettelagt efter vuggestuens ferieuger i uge 28-29-30, er, at Elvira simpelthen blev så drøn ulykkelig og ked af det, da jeg afleverede hende i vuggestuen om mandagen og igen om tirsdagen tilbage i uge 27. Jeg gik fra et grædende barn, der vred sig i armene på sin yndlingspædagog, to dage i træk! Det gjorde simpelthen så ondt i mit hjerte. 😥

Så tirsdag, da jeg selv gik grædende fra vuggestuen, ringede jeg til Mark og sagde, at jeg ville holde Elvira hjemme resten af ugen, fordi jeg simpelthen ikke kunne bære at aflevere hende sådan 3 dage mere. Da jeg gik ud af døren i vuggestuen, fik jeg øjenkontakt med en af pædagogerne fra den anden stue, som helt sikkert godt kunne se tårerne i mine øjne, og få minutter efter fik jeg en beroligende sms fra Elviras pædagog med 2 søde billeder af en glad Elvira, der sad med et stort smil og fik morgenfrugt. Det var dejligt! Og det hjalp på samvittigheden. Men det ændrede ikke på min beslutning. Så jeg tog hjem og knoklede for at komme så meget i bund med arbejde, som jeg kunne, og så gik Elvira og jeg på ferie kl. 15 dén dag.

Jeg lavede den her story tirsdag d. 2/7, da jeg gik hjem fra vuggestuen: 

Elvira plejer ikke at blive ked af det, når jeg afleverer hende i vuggestuen. Det gjorde hun den første måned i forbindelse med indkøringen – der blev hun ked af det hver dag, hvilket var enormt hårdt og gjorde ondt på mig, men da hun havde fundet sig til rette og var blevet tryg ved de andre børn og pædagogerne i vuggestuen, var der ingenting. Og det har der ikke været siden. Det plejer at være super hyggeligt med vores faste morgengåtur ned til vuggestuen, hvor vi siger hej til ænderne og ishuset, og når vi ankommer, siger vi hej til alle på vores vej, går ud og vaske hænder, og går i gang med en leg med de andre børn på stuen. Når Elvira så strutter munden og giver mig et kys, er det hendes tegn til, at hun er klar til, at jeg gerne må gå nu. Det er sådan en dejlig rutine.

Men sådan gik det ikke mandag og tirsdag. Og jeg tror, at det skyldtes sommerferie. Elviras stue var blevet slået sammen med en af de andre stuer, så der var kun 3 andre børn fra Elviras stue og 1 pædagog, og så var resten børn og pædagoger fra de andre stuer. Og selvom det er en lille institution, og Elvira kender de andre børn og pædagoger fra deres lege og ture i dagligdagen, så var tingene ikke som de plejer. Og det væltede åbenbart hendes verden. Og min.

Og jeg frygter, at det kommer til at gå på samme vis i morgen. Fordi vi nu har været væk så længe, og fordi Elvira har vænnet sig til en hverdag, hvor hun får fuldt fokus fra Mark og jeg, bedsteforældre, onkler, mostre og tanter. Så når jeg i morgen skal efterlade hende med nogen, hun ikke har været sammen med længe, som sikkert også selv er fortvivlede og kede af det af samme årsag, så frygter jeg bare reaktionen. Virkelig meget. Virkelig, virkelig meget.

Jeg har besluttet, at jeg vil bruge ugen på at ‘køre Elvira ind’ igen, så hun i morgen kun får en kort dag uden lur i vuggestuen, og så trapper vi op i løbet af ugen. Så vi kan lave en ny form for indkøring på stille og rolig vis. Jeg ved ikke, om det er det rette at gøre? Eller om jeg bare forlænger pinen? Men det er planen nu. Hvis alt bare går super godt i morgen, kan det være, at vi ændrer strategi, men indtil videre føles det her som det mest rigtige at tage det stille og roligt og træne ‘afleveringen’. Når det nu skal være. For hun virker glad, når hun først ér der. Men hendes dag skal ikke starte med gråd og frygt for at blive efterladt. Det kan og vil jeg ikke bære.

Så jeg frygter i morgen. Det må jeg sgu indrømme.

6 kommentarer

  • Josephine

    Hvis jeg må give et godt råd, så er det faktisk at lade “farvel-seancen” vare så kort tid som muligt, og gå meget hurtigt efter man har afleveret. Det kan godt virke lidt kynisk, og være utroligt svært at gennemføre, men faktisk bliver det kun endnu sværere for barnet, hvis man trækker det ud. Det vigtigste er dog, at man er så smilende og rolig i situationen, som overhovedet muligt. Det er HELT normalt, at det tager tid for barnet at vænne sig til den nye situation, men ofte bliver barnet endnu mere utryg og ked af det, hvis det kan mærke at forældrene også er det. De skal lære, at det der sker ikke er utrygt eller farligt, og det gør de ved at man selv udstråler, at det ikke er det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej Josephine. Tak for dit råd. Det er nogle super gode pointer. Jeg har dog personligt bedst erfaring med at bruge lidt tid på at sætte Elvira godt i gang med en leg og være tryg og glad, før jeg går fra hende. Aflevering er gået rigtig godt i flere måneder, inden sommerferien, så jeg håber, at vi kan vende tilbage til det gamle. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Frederikke.
    Jeg arbejder selv i en vuggestue som ung medhjælper, og det sker tit, at børnene lige skal vænne sig til at være tilbage igen. Det ser vi så ofte ude hos os. Jeg har ikke selv børn endnu, men jeg kan kun forestille mig hvor ondt det må gøre at forlade sit grædende børn. MEN når det så er sagt, så hjælper det rigtigt meget hvis man er tryg ved det personale der har med ens barn at gøre. Er du det, så ved jeg at det hele nok skal gå. Det er så naturlig en proces. Når lign sker ude hos os, så krammer og yder jeg al den omsorg, som barnet har brug for, så længe det er nødvendigt. Giver barnet ro på. Giver trygheden, og så plejer det hele at flaske sig! Husk på, at det også er udfordringerne der gør hende til sådan en sej lille fighter, der bliver klar på livet og alt hvad det byder på. Det er faktisk en gave.. Nyd at i har haft sådan en helt fantastisk ferie, og så tro på at solen nok skal skinne jeres vej. Største aftenkuns herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elise

    Lyder præcis som mine tanker både ang. Start i vuggestue igen i morgen, men også mine tanker og frustrationer op til sommerferien. Vores datter reagerede præcis på samme måde.
    Gud ved om det den samme vuggestue som jeres Elvira ude i Ørestaden.
    Jeg er også forberedt på at skulle lave ny indkøring fra i morgen og er gudskelov gået på barsel og venter lillebror til September så der er mulighed for at give min datter de korte dage hun måske får behov for især i starten.
    Held og lykke til jer 🤞🏻 Glæder mig til at høre opfølgningen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Puha jeg frygter også aflevering så meget. Jeg har prøvet at vænne sønnike til tanken ved at fortælle om at nu har vi holdt ferie og mandag skal vi ned til dagplejen igen og lege med vennerne. Han bliver bare helt trist og mut, og siger han ikke vil afsted men bare blive hjemme hos mor. Mit hjerte græder allerede.
    Jeg er pt på barsel så bortset fra at jeg skal nå en del som jeg ikke har taget mig tid til endnu, så er jeg jo hjemme, og selvom det er møg hårdt at underholde en på 2,5 når man er 37+ uger henne, så er det ikke helt umuligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Jeg kan så meget genkende følelsen. Jeg er jo også ‘hjemme’, fordi jeg arbejder hjemmefra, men der er bare ikke meget tid til fordybelse og arbejde med en tumling, der skal underholdes. Så det er et kæmpe dilemma for mig, når jeg egentlig bare ville beholde Elvira hjemme hos mig. Fordi det føles som om, man vælger sit barn fra, når man så smider dem ned i institutionen. Og det er jo det sidste, man vil. 🙁 Jeg håber for os begge, at ungerne er super klar på legekammerater og tid med andre i morgen! Man har vel lov at håbe..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN PERFEKTE NEDERDEL (OGSÅ TIL GRAVIDE)