DE PERFEKTE KJOLER TIL GRAVIDE SOM IKKE-GRAVIDE

STATUS OG TANKEMYLDER EN MÅNED FØR TERMIN

I dag er der præcis en måned til termin. Én måned! Shit, hvor er tiden gået stærkt! Hvor kliché det så end lyder, så føler jeg nærmest lige, at jeg har taget den positive graviditetstest og givet de fantastiske nyheder til Mark. Men det er altså over et halvt år siden!

Selvom det gør lidt ondt at indrømme, så synes jeg ikke, at der har været tid og plads til, at jeg har kunne nyde graviditeten og bemærke de små steps, man gennemgår i en graviditet lige så meget denne gang som første gang. Jeg tror, det er en blanding af en travl hverdag, og så dét at have et barn i forvejen. Elvira tager jo al vores opmærksomhed i vores rutinepræget leverpostejs-dagligdag, som jeg iøvrigt elsker virkelig meget, men som også tager lidt fokus fra det faktum, at jeg er ved at gro et nyt liv. ❤

Heldigvis har jeg prøvet det før, hvor jeg kunne nyde det max, så jeg vil ikke sige, at jeg føler, at jeg er ‘gået glip’ af noget, men det er som om, at lillebror allerede nu har fået mærkatet ‘lillebror’, og at han allerede nu kommer til at lide lidt under at have en storesøster, der tager det meste shine, indtil han er stor nok til selv at tilkæmpe sig den. Jeg aner af gode grunde ikke en skid om, hvad jeg snakker om, fordi jeg har ikke to børn endnu, men det er nu engang sådan jeg forestiller mig, at livet med to børn er. I hvert fald det første stykke tid. Udfordrende, men skønt.

Men nu hvor der kun er en måned til termin begynder spændingen, forventningerne og glæden virkelig at kunne mærkes. Dertil begynder det selvfølgelig også snart at være tid til at få styr på de sidste ting. Så for lige at give en lille status på graviditeten so far:

  • Hverdagen: Dagene flyver afsted og kører mere eller mindre på autopilot; vi står op sammen allesammen, spiser morgenmad, gør os klar, siger farvel til far, ser lidt Gurli Gris, går ned mod vuggestuen, jeg går hjem og arbejde, inden jeg får set mig om er kl. 15, og jeg henter Elvira igen. Vi får en is/går på legeplads/går hjem og slapper af/handler ind eller gør hvad Elvira nu lige har brug for og trænger til efter vuggestuen. Far kommer hjem fra arbejde, vi laver aftensmad, spiser, bader, leger og så bliver Elvira puttet. I øjeblikket er det far, der står for de fleste putninger, medmindre han er til håndbold. Imens arbejder jeg, rydder op efter aftensmaden eller flader ud på sofaen. Derfra har vi lidt alenetid, inden vi går i seng. En meget klassiske dag for en børnefamilie, forestiller jeg mig.
  • Et kort øjeblik troede vi, at vores hverdag skulle se anderledes ud før tid, fordi vi måtte forbi fødemodtagelsen i uge 34, men det viste sig heldigvis bare at være en forskrækkelse og en mindre advarsel om at passe på mig selv. Så det har jeg gjort lige siden og gør det forsat. Men det er altså ikke nemt at ‘slappe af’, ‘få hvilet’ og ‘holde sig i ro’, når man er selvstændig, har en masse deadlines og arbejdsopgaver man både skal og gerne vil udføre, og når man så samtidig er mor til en tumling, der kræver rimelig meget stimuli og aktivitet, når hun er hjemme. Så ro og afslapning arbejder jeg på at prioritere i de timer, hvor Elvira er i vuggestue. Andet er ikke rigtig en mulighed. Hehe
  • Al fysisk aktivitet er derfor skruet ned til et minimum; kaffeaftaler er aflyst eller rykket hjem i lejligheden, møder foregår over telefonen, indkøb bliver enten klaret af Mark eller bliver slået sammen med vuggestueaflevering/afhentning, vild leg med Elvira foregår primært med far, pauser er indlagt osv.
  • Graviditeten: Jeg får flere og flere gener i lænden og skal koncentrere mig om at sætte og rejse mig korrekt, så det ikke giver jag ned i balderne. Det er hårdt at bære rundt på Elvira, så det gør jeg så lidt som muligt, omend jeg er bange for, at hun snart ikke vil komme og sige “op” til mig længere, fordi jeg hver gang svarer hende med “Du skal gå hen til far, hvis du skal op, skat”. Av mit moderhjerte! Men udover at det er noget hårdere at være gravid denne gang, så går det godt. Lillebror er en aktiv basse, der heldigvis lader mærke på sig mange gange om dagen. Han lader mig endnu sove ganske fint, så søvnunderskuddet er ikke så stort. Bemærk; endnu.
  • Morlivet: Jeg vokser langsomt med idéen om at skulle være mor til to. Jeg aner som sagt ikke, hvad det indebærer, eller hvordan vores hverdag kommer til at se ud, men jeg glæder mig. Og jeg er spændt på vores nye rutiner, roller og rytmer. Jeg frygter dog den meget omtalte dårlige samvittighed, som mange allerede har præsenteret for mig. Enten har man dårlig samvittighed over for sit store barn, der konstant bliver bedt om at vente lidt, indtil lillebror er færdig med at spise, skide, græde, grine eller noget andet, eller så har man dårlig samvittighed overfor den lille, som får lidt for meget alenetid på ryggen. Det bliver en svær balance, men heldigvis har Mark en måneds barsel, hvilket gør at vi kan hjælpes ad med at finde os til rette i vores nye liv.
  • Arbejde: Og apropos barsel så har jeg tilmeldt mig 75% barsel, som jeg også gjorde med Elvira. Det vil sige, at jeg må arbejde 25% af, hvad jeg plejer, og så får jeg stadig 75% af barselsdagpengene ved siden af. Det giver en enorm ro og tryghed, at der er en lille smule fast indkomst samtidig med, at jeg gerne må arbejde og tjene på bloggen, når der er tid og rum til det. Det går ganske udemærket arbejdsmæssigt nu, men igen; jeg aner ikke, hvordan livet som mor til 2 er, hvordan lillebror er, når han kommer ud, hvor meget tid og overskud der er til arbejde det første stykke tid, om der er interesse for mig blandt samarbejdspartnerne osv. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed.
  • Parforholdet: Indrømmet; der går ret meget hverdag i den, og samtidig med at Elvira sover imellem os, og jeg lider af lidt ligamentsmerter og samtidig ikke føler mig som verdens mest sexede kvinde med en basketbold på maven, hævede arme og fødder samt smidighed der er lig 0, så går der nemt putning-med-hver-sin-serie i den. Det er også okay, for vi har det godt og er glade, men jeg glæder mig til at være omme på den anden side af graviditet, fødsel og eftergener, så vi kan være kærester igen. Måske det er lidt naivt at tro med både en nyfødt og en tumling? Det kan I erfarne andengangsmødre måske bedre svare på? 😉 I weekend skal vi faktisk på kærestetur med overnatning. Det er første gang, Elvira skal sove ude. Hun skal hjem til farmor, mens vi er på spaophold fra lør-søn. Det bliver dejligt for os alle, er jeg sikker på.
  • Indkøb: Vi begynder så småt at have styr på det hele. Jeg har været et smut i Lidl og fået købt en masse Lupilu bleer og produkter ind, jeg har fået bestilt diverse cremer og produkter til røde numser, sprækkede brystvorter og hæmorider hjem fra Apopro, puslepladsen er klar og indrettet, barnevognen er på plads, jeg var så heldig at få et par bodys i str. 50 i babyshower gave, så nu har vi både lidt tøj i str. 50 og 56, vi har fundet aktivitetsstativet frem fra kælderen osv. Så jo, der er nogenlunde styr på det.

Alt i alt har jeg/vi det rigtig godt, og vi glæder os til familieforøgelsen. Der er mange tanker og bekymringer forbundet med både graviditeten, fødslen, processen efterfølgende, at blive mor til en lille nyfødt igen, forventningerne til hverdagen osv., men jeg har den bedste mand ved min side, og jeg har den skønneste og gladeste datter, så jeg er sikker på, at det hele giver sig selv og falder helt naturligt på plads med tiden. Det bliver enormt sjovt at kigge tilbage på det her indlæg om f.eks. 6 måneder, hvor jeg er et helt andet sted.

Hvis der sidder nogen andengangs eller flergangsmødre, der vil dele tips, råd, tanker eller andet med mig, så er jeg meget åben. Det her blev et lidt rodet indlæg med mine tanker på nuværende tidspunkt. Og der var mange tanker, som I kunne læse. Hvis I er nået her til, så er det virkelig godt gået! Tak!

5 kommentarer

  • S

    Det er en smule naivt, men en nødvendig tilgang 😅 For os var overgangen fra tre til fire også præget af mega meget dårlig samvittighed og livet med to under to er bare benhårdt. Ofte tænker jeg, at det ville have været lidt nemmere, hvis de var tvillinger, der er jo stor forskel på at være fem måneder og 23 måneder 😬 Men man overlever og det bliver nemmere – håber jeg 😅 Held og lykke med det hele – det er både vildt hårdt og vildt dejligt 🙏🏻☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Som tvillingemor er jeg ikke sikker på, at du ville ønske tvillinger i stedet – Shit det trækker tænder ud 😁😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Det er jeg slet ikke i tvivl om 😀 Seje dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Hej. Jeg blev nysgerrig på det med de 25 % . Hvordan fungere det i praksis, altså hvordan holder du tal på det? Tæller du timer og hvad med samarbejder? Der må vel også være en dagpengekasse som holder øje?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke Egel

      Hej Maj. Jeg ved ikke, hvordan det lavpraktisk fungerer inde bag systemet. Det har jeg ikke noget med at gøre. Jeg skal udfylde et skema, hvor jeg oplyser, hvor mange timer jeg arbejder nu, og så må jeg så arbejde 25% af det. Så hvis man f.eks. skriver, at man arbejder 40 timer om ugen, må jeg så nå arbejde 10 timer, mens man er på barselsdagpenge. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE PERFEKTE KJOLER TIL GRAVIDE SOM IKKE-GRAVIDE